Det første danske barn med autisme startede ABA-behandling i år 2000. Siden har omkring 150 børn med autisme modtaget ABA-behandling i Danmark. De fleste starter som småbørn; nogle afslutter behandlingen efter et par år, andre fortsætter i længere tid. I dag er der både vuggestuebørn, børnehavebørn, skolebørn og enkelte teenagere i ABA-behandling i Danmark.
Nogle børns behandling indgår i regulære, kommunale behandlingstilbud - andre er helt eller delvist organiseret og finansieret af forældrene selv. Derfor er indsatserne også meget forskelligartede; de finansieres af forskellige paragraffer i serviceloven og folkeskoleloven, fordelingen mellem offentlig behandling og hjemmebehandling varierer, forskellige kommuner anvender forskellige finansieringsmodeller, og behandlingen bliver superviseret af vejledere fra forskellige udbydere af ABA-supervision, hvoraf nogle er offentlige, andre private. Siden serviceloven blev ændret i 2008 har et stigende antal børn med autisme modtaget ABA-behandling som hjemmetræning.
Her kan du læse nogle af disse børns historie, fortalt med forældrenes egne ord.
ABA-foreningen blev stiftet i 2003 for at fremme tilgængeligheden af og kendskabet til ABA-behandling, og repræsentere forældre over for myndigheder, serviceudbydere og fagfolk. Læs mere på www.abaforeningen.dk.
ABAforum rummer mange ressourcer, som er forbeholdt medlemmer af ABA-foreningen; viden om den relevante lovgivning, vejledning om hvordan man kommer i gang med ABA-behandling, træningsmaterialer og meget andet. Disse ressourcer er samlet i ABA-foreningens netværk. Forældre, som er i gang med eller planlægger et ABA-forløb for deres barn, kan endvidere få adgang til foreningens Forum for Forældre, hvor der udveksles erfaringer med ABA og autisme.
Hvis du synes ABAforum.dk er brugbart, så meld dig ind i ABA-foreningen. På den måde er du med til at støtte det fortsatte arbejde med at opdatere og videreudvikle websitet, og får adgang til masser af yderligere materiale. Bliv medlem