Forsøgsordningen i Københavns Kommune

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i Københavns Kommune har nu godkendt betingelserne for den forsøgsordning med nye behandlingsformer, som tidligere er blevet vedtaget

Forsøget omfatter dels behandling af børn med hjerneskade efter Doman- og Family Hope-metoderne og dels ABA-behandling, men forsøgsbetingelserne bliver helt forskelligartede. Doman- og Family Hope-behandlingerne bliver organiseret som hjemmebaseret behandlinger, hvor børnene ikke samtidig går i daginstitution, mens ABA-behandlingerne skal ske i kommunens daginstitutioner og skal forestås af professionelt personale. De børn, der optages i ABA-puljen, bliver altså tildelt en daginstitutionsplads og kommunen står for organiseringen af den behandlingsmæssige indsats. De børn, der skal have Doman- eller Family Hope-behandlinger skal behandles i hjemmet, det er forældrene, som organiserer behandlingerne, og forældrene modtager økonomisk støtte i form af tabt arbejdsfortjeneste og dækning af merudgifter til behandlingen.

Projektleder

For at få forsøgsordningen sat igang og for at koordinere visitationen til forsøgene og indsatsen i løbet af den 2-årige forsøgsperiode bliver der nu ansat en projektleder. En sådan stilling er nødvendig, fordi der efter alt at dømme bliver tale om et meget decentralt forsøg. Som nævnt skal Doman-behandlingerne ske i børnenes hjem, og ABA-behandlingerne skal ske i lokale børnehaver. For at samle trådene i de mange spredte behandlinger er en projektlederstilling afgørende. Ikke mindst ABA-behandlingerne vil nyde godt af en sådan projektleder, fordi ABA projekter er kendetegnet ved, at de kræver nytænkning, nye og overskridende samarbejder mellem forskellige parter, instanser og forældre, som ofte ikke har erfaringer med at arbejde sammen. Dette kræver derfor fleksibilitet, kvalitetsbevidsthed, en høj grad af koordination og at der er en ansvarshavende person. Dette skaber projektlederstillingen de bedste forudsætninger for.

Stillingen som projektleder er opslået, og stillingsbeskrivelsen kan læses på ABAforum.dk

Visitation til forsøgsordningen

Det er besluttet, at der skal nedsættes et visitationsudvalg, der skal forestå visitationen til forsøgsordningen. Antallet af børn, der kommer til at indgå i ABA-forsøget, kendes ikke. Men der har været en gennemført en uforpligtende rundspørge blandt forældre til børn med handicap i Københavns Kommune, og den viste en stor interesse for netop ABA-metoden. I kommunens forsøgsbetingelser er der nævnt op til 20 børn. Hvis det bliver tilfældet, er der gode muligheder for at forsøget kan blive en bred belysning af ABA-metodens fordele og ulemper over for en bred gruppe af børn inden for det autistiske spektrum. En sådan gruppe af børn har gode muligheder for at indbefatte børn med forskellige karakteristika og forudsætninger. En gruppe på 20 børn er således tilstrækkelig stor til at tilfældige forhold, som kan svække forsøgets kvalitet, ikke vil få en afgørende indflydelse. Hermed sikres troværdigheden af den evaluering, som skal produceres.

Det ligger allerede nu klart, at det kun er førskolebørn, der kommer til at indgå i forsøget. Det er en prioritering, som ligger helt på linie med de forslag til forsøgsbetingelser, som ABA-foreningen har stillet. Førskolealderen er den alder, hvor en sådan intensiv behandling som ABA har sin største effekt og det ligger inden for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens kerneydelse -- dagtilbud, behandling og habilitering af børn med handicap inden de starter i skolesystemet.

Overgangsordning og forsøgsperiode

Det er planen at forsøgsordningen skal løbe i en to-årig periode, men når det gælder ABA-projekterne er der mange praktiske forhold, som skal falde på plads -- der skal findes børnehavepladser, ansættes træningsledere, tilknyttes supervisorer mv. -- så det er først realistisk, at forsøgene kan starte ved fra årsskiftet 2004/2005. I den mellemliggende periode er det besluttet, at de ABA-projekter, der på forældrenes initiativ og på forældrenes regning er igang, vil få mulighed for at få kompensation for udgifterne til denne behandling. Der bliver således en overgangsordning, hvor eksisterende ABA-behandlinger sikres videreførsel indtil den egentlige forsøgsperiode kan starte.

At ABA-forsøgene først kan starte den 1.1.2005 indebærer at den reelle projektperiode kun bliver på 1¼ år; nemlig indtil den 31.3.2006. Set i et forsøgsperspektiv er der tale om en meget kort periode. Med en så kort forsøgsperiode vil det være vanskeligt at indhente tilstrækkeligt valide data til brug i evalueringen. Normalt regner man med at en 2-årig periode er minimum for et forsøg med en behandlingsform som ABA. En 2-årig forsøgsperiode har desuden den fordel, at det giver mulighed for at få efteruddannet kommunalt personale i ABA-metoden på et tilstrækkeligt højt niveau. Men den begrænsede projektperiode kompenseres til en vis grad af, at der er et antal børn med autisme i kommunen, som allerede er i gang med privatfinansierede og privatorganiserede behandlingsforløb.

Supervision


Københavns Kommune har endnu ikke besluttet hvordan man vil organisere supervisionen af ABA-behandlingerne. Man har valget mellem at indgå en kontrakt med en eller flere private udbydere af ABA-supervision eller selv at ansætte det nødvendige antal ABA-supervisorer. Den københavnske lokalafdeling af ABA-foreningen har peget på den sidste løsning fordi den bedst sikrer, at erfaringer og kvalificeringer fra forsøgsperioden bliver rodfæstet og fastholdt i kommunen.

Der er fordele ved begge modeller. De private udbydere har flere års erfaring med denne form for supervision af intensive behandlingsforløb og de kan også tilbyde et backup-system, som træder i kraft ved fravær eller i forbindelse med særligt problematiske behandlingsforløb. Men de har også problemer med at opretholde den nødvendige kvalitet; dels fordi det personale, der har den direkte kontakt til fagfolk, forældre og børn ikke altid er uddannet på et tilstrækkeligt højt niveau, og dels fordi de er overbebyrdede med arbejde -- i mange tilfælde varetager hver enkelt person supervisionen af for mange børn. De private udbydere af supervision har også problemer med at holde sig fagligt opdaterede; deres viden om den nyeste forskning på området er ofte begrænset. Men den afgørende svaghed ved de private udbydere af ABA-supervision er de begrænsede muligheder for at opkvalificere kommunens ansatte i ABA-metodens teknikker. Hvad enten ABA-forsøget bliver videreført eller ej efter forsøgsperiodens afslutning er det afgørende at den massive investering i ABA, som kommunen nu igangsætter, bliver anvendt til en opkvalificering og specialisering af de kommunale pædagoger og støttepædagoger, som er involveret i forsøgsprojektet. Og at der i løbet af forsøgsperioden i kommunen oparbejdes en kompetence, som siden hen kan komme andre børn med autisme til gode. Denne kompetenceopbygning bliver svækket, hvis supervisionen overlades til private udbydere af ABA-supervision. Det skyldes at disse private centre har en tendens til, at prioritere den interne kompetenceopbygning, hvilket bl.a. sker ved at de har mulighed for at anvende projektperioden til rekruttering af nye medarbejdere; medarbejdere, som derfor forlader det kommunale system og ikke vil være til rådighed for de børn med autisme, der skal have en kommunalt tilbud på et senere tidspunkt. Der er således en klar tendens til at private udbydere er mere orienteret mod deres egen kvalificering og beskyttelse af deres vare til fortsat salg end mod at videregive deres kvalifikationer til andre instanser, som siden hen selv kan varetage behandlingen og supervisionen.

Alternativet til at engagere en privat udbyder er, at kommunen ansætter kvalificerede personer som supervisorer. Disse må nødvendigvis hentes fra udlandet, eftersom der ikke -- uden for de private operatørers rækker -- findes kvalificerede personer i Danmark. Norge eller England er realistiske rekrutteringslande, fordi der her findes egentlige ABA-uddannelser på universitetsniveau. Der er næppe tvivl om, at der blandt adfærdsanalytikere i de nævnte lande vil være interesse for en sådan opgave med at skabe et nyt ABA-miljø fra grunden, således som det er tilfældet i Københavns Kommune. I disse lande er det ganske normalt, at man i stedet for de private ABA-supervisorer ansætter egne folk, og at man samtidig kvalitets- og stabilitetssikrer ved at indgå aftaler med udenlandske centre om at levere kvalitetskontrol og backup supervision til de lokalt ansatte.

Forældreinddragelse

Forældreinddragelse er et kernepunkt i ABA-metoden. Det præger også kommunens beslutning om, at repræsentanter for forældre, der indgår i forsøget, inddrages i planlægning, gennemførelsen og evaluering af forsøget. ABA-forældre i København havde desuden påpeget behovet for at blive inddraget som observatører i visitationen til forsøgene. Det skyldes dels, at forældre til børn med autisme -- lige som alle andre handicapforældre -- har mange erfaringer for uforståelige afgørelser baseret på ikke-ekspliciterede skøn. Fra forvaltningen af Serviceloven kender vi som handicapforældre alt til meningsløse og tilsyneladende tilfældige afgørelser, der ikke opfylder kravene om lighed, og derfor har indsigt i visitationen været højt på ABA-foreningens ønskeliste. Dette ønske skyldes også, at der ikke er mulighed for at anke afgørelser om visitation til ABA-forsøg (fordi placering i dagtilbud iht. Serviceloven ikke kan ankes), så er det afgørende at forældrene får indsigt i de kriterier, der lægges til grund for visitationen og for de vurderinger og skøn, der sker i forbindelse med visitationen. Kommunen har imidlertid ikke ment at det var muligt at give forældrene eller ABA-foreningen indsigt i visitationen, eftersom der her fremlægges følsomme personoplysninger.

Forsøgsevaluering

Mens Doman-behandlingerne ikke skal evalueres særskilt, men forventes inddraget i den landsdækkende evaluering, som er igangsat af Socialministeriet og som udføres af Marselisborgcenteret, så er det planen at ABA-projektere skal evalueres. En sådan evaluering er ikke mindst vigtig fordi de tidligere ABA-forsøg for førskolebørn i Danmark (i Århus, Odense, Frederiksberg, Sorø, m.v.) ikke er blevet evalueret og fordi ABA-forsøgene i Københavns Kommune bliver det mest omfattende forsøg indtil videre. At kommunen har allerede fra starten har besluttet sig for en grundig evaluering signalerer seriøsitet og det pointeres, at ABA-forsøgene skal underlægges den vidensafsøgning og information, som ligger i udførelsen af en evaluering. Hermed kan fordele belyses og gøres bredere kendt, ligesom problemer kan eksponeres med henblik på at forbedre disse.

ABA-foreningen har i forbindelse med evalueringen påpeget, at ABA-metoden er den bedst undersøgte og dokumenterede behandlingsform for børn med autisme og formodentlig for alle børn med handicap. Der er internationalt gennemført en snes store videnskabelige undersøgelser af denne metode, så metodens behandlingsresultater er relativt godt belyst. Behovet for at vurdere behandlingens effekter er derfor begrænset, hvorimod der især er brug for at evaluere metodens implementeringer, resultater og konsekvenser i forhold til forældre, familie og til de professionelle - vurderet i en dansk velfærdsstatlig kontekst.

Men hvis kommunen vil afsætte de tilstrækkelige midler til en kvalitetsevaluering, så har ABA-foreningen foreslået, at der bliver tale om en komparativ undersøgelse af børn med autisme, der modtager ABA-behandling med børn, der modtager et traditionelt kommunalt tilbud. Desuden må det forventes, at så store evalueringsudgifter kan resultere i forskning på et niveau, som muliggør offentliggørelse af resultaterne i et internationalt videnskabeligt tidsskrift.

Problemer i den kommende forsøgsordning

ABA-foreningen har påpeget i al fald to problemer i de forsøgsbetingelser, som kommunen har vedtaget: den manglende ABA-introduktion til nye forældre og den manglende satsning på efteruddannelse af kommunens personale.

ABA som metode stiller relativt store krav til forældrenes deltagelse og engagement. Det er samtidig en metode, som forudsætter forståelse for de særlige pædagogiske teknikker, som er indeholdt i metoden. Ved at vælge ABA som behandlingsmetode forpligter forældrene sig til at yder en stor indsats i forhold til deres barn med autisme og til at modtage supervision på lige fod med fagfolk. Det er vigtigt at der ikke melder sig forældre til ABA-forsøg, som hurtigt bliver opgivet, fordi forældrene ikke har kunnet overskue konsekvenserne af deres valg. Derfor er det nødvendigt, at forældre, som ikke har tidligere erfaringer med denne metode, og som overvejer metoden, får muligheder for at træffe et kvalificeret og informeret valg af behandlingsmetode.

I forsøgsbeskrivelsen og i stillingsopslaget til stillingen som projektleder savner man en målrettet plan for kvalificering af kommunens fagfolk inden for ABA-metoden. Selv om man selvfølgelig først meningsfuldt efter afslutningen af den 2-årige forsøgsperiode kan tage stilling til, om ABA-metoden skal indgå i kommunens tilbud til børn med autisme, er der ingen tvivl om, at delelementer fra ABA-metoden – metodens pædagogiske teknikker – vil være yderst anvendelige for både special- og støttepædagoger i kommunen. De kvalifikationer, som pædagoger bl.a. vil kunne lære i kraft af ABA-metoden er bl.a. følgende:

Så der ingen tvivl om, at elementer af ABA-teknikker vil indgå som et fast element i de 'redskabskasser', som pædagoger skal have til rådighed, når de arbejder med børn med autisme; uanset om det i fremtiden bliver i deciderede ABA-behandlinger eller i andre former for målrettede indsatser. Derfor bør kommunen allerede nu planlægge, hvorledes de kommende ABA-behandlinger samtidig kan bruges som et led i en kompetenceudvikling blandt kommunens fagfolk. De støttetimer, der tildeles til børn i ABA-behandlinger, kan fx. samles hos udvalgte støttepædagoger. Disse heltidsansættes, men kan - afhængig af antallet af støttetimer til de enkelte børn - arbejde med et enkelt barn eller med to forskellige børn. På den måde bliver det med tiden muligt at opbygge et lille korps af støttepædagoger, som er særligt kvalificerede til at kunne indgå i ABA-behandlinger. Hvis kommunen samtidig sørger for at efteruddanne disse støttepædagoger og giver dem mulighed for at bliver certificeret som adfærdsanalytikere, er der et godt grundlag for, at kommunen med tiden selv kan overtage supervisionen af fremtidige ABA-behandlinger.

Begge de nævnte problemer -- den manglende forældreintroduktion til ABA og den manglende strategi til opkvalificering af kommunens personale -- er dog noget, som der kan rettes op på i det kommende samarbejde mellem ABA-forældre og projektlederen omkring forsøgenes igangsættelse.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstilling kan begge læses på Københavns Kommunens website.

Joi Bay / 13.08.2004