ERFARINGER

Cykle


Dato: 5. april 2002
Fra: Christina
Emne: Kan vi begynde at lære Marcus at cykle?

Nu er det jo varmt i vejret, og jeg har lyst til at lære Marcus at cykle. Han bliver 4 år om to måneder. Jeg prøvede forgæves sidste sommer, men uden held. Han har simpelthen ikke drive til at træde rundt. Han har to (selvfølgelig ret ubrugte) cykler. En rød trehjulet og en større rød og sort (med støttehjul), som jeg meget gerne vil have i brug.

Inden jeg okser rundt ude på gaden med to små drenge (Mathias er 1½) på hver sin cykel, vil jeg lige høre, om jeres andres børn kan cykle, eller om det er helt hen i vejret at prøve at lære ham det.

Marcus mangler drive i mange ting, og det hæmmer ham jo en del, da jeg egentlig tror, han har potentiale til meget mere, end han yder nu.


Dato: 5. april 2002
Fra: Sophie
Emne: Lewis' cykel-træning

Vi er lige gået i gang med projekt cykle hjemme hos os. Det er Rods opgave, og han øver lidt med Lewis hver dag. Vi har taget cyklen ind i huset, og Lewis er selv begyndt at interessere sig for den og sætter sig op på den og træder rundt på pedalerne. Det er en cykel med håndbremse, så han træder baglæns i »frigear«. James har rådet os til at klodse støttehjulene op, således at baghjulet kan køre fremad, og så sætte en stykke pap i egerne, som giver en feed-back-lyd, når han træder pedalerne den rigtige vej rundt. Det har vi ikke fået gjort endnu, men det lyder som en god ide. I mellemtiden kører vi rundt med Lewis på cyklen på vejen af og til. Vi har et kosteskaft sat på cyklen, så vi kan skubbe, og så prøver vi at lære ham at styre cyklen, uden at han skal træde i pedalerne samtidig. Vi er ikke kommet så langt med dette projekt endnu, men vil som du gerne have gang i den slags god motorik og koordinering.


Dato: 5. april 2002
Fra: Cecilia
Emne: Manglende drive og skøre forældre

Jeg ved lige, hvad du mener med manglende drive, Christina. Da vi startede med at lære David at cykle for halvandet år siden (hvor han var tre et halvt), var han så slap i benene, at han ikke en gang kunne træde pedalen rundt en halv omgang. Og han er ellers ret stærk, men forstod simpelthen ikke, hvordan (og hvorfor!) han skulle træde.

Det var så trøstesløst at træne, fordi han ikke havde farten som forstærker, og vi måtte stå på hænder for at opmuntre. Det tog tid (måneder), men til sidst begyndte han at fatte, at han kunne få cyklen fremad, og så motiveredes han en smule af det. Vi stod stadig på hænder, og han fik stor belønning for at køre hen til en af os, hvor vi stod med åbne arme og enorme smil, og han fik masser af kys og svingture, når han var kommet de to meter.

Nu husker jeg pludselig, at en af de sjoveste ting ved at træne dette var, at folk gloede. Vi bor jo på Store Torv, hvor der aldrig er mennesketomt, og vi trænede bare dernede. Folk kunne slet ikke få mening i, hvorfor vi roste en fireårig dreng så overdrevet for noget, som en treårig dreng kunne gøre med lethed. Nogle gloede simpelthen, til øjnene var ved at trille ud. Det var meget komisk, og især da han blev bedre og kunne komme måske ti eller tyve meter uden hjælp, var jeg simpelthen så stolt, at jeg ikke en gang behøvede at lade, som om jeg var begejstret. Jeg var det virkelig, og jeg kan godt forstå, hvis udenforstående har tænkt, at jeg måtte være åndssvag. Det sjove er nemlig, at David sidder helt cool på cyklen og slet ikke ser ud, som om han fejler noget, og så tror folk selvfølgelig, at det er moderen, der er underlig.

Først i efteråret (dvs. efter et helt år) blev han nogenlunde selvhjulpen mht. at komme fremad, ligesom han lærte at dreje (på opfordring) og bremse ordentligt (i stedet for bare at gå i stå). Og her for en måneds tid siden opdagede jeg, at han faktisk kunne komme op ad mindre bakker selv, og at han i det hele taget har fået et rigtig godt tråd. Når det går ligeud, kan han køre så hurtigt, at jeg har svært ved at følge med, og vi har derfor planer om at forsøge at tage støttehjulene af til sommer.

David er hypermobil og er derfor ret leddeløs, men han er dog samtidig stærk. Alligevel siger vores erfaringer, at der må være en vis muskelbasis, for at det kan lykkes rigtigt, og den vokser jo med årene.

Så hvis det ikke lykkes med Marcus i denne sommer, lykkes det sikkert i næste. Held og lykke.


Dato: 6. april 2002
Fra: Ida
Emne: Uden støttehjul

Ligesom David er Sebastian også hypermobil, og i starten havde han også svært ved at træde pedalerne rundt. Han kunne bedst lide at suse rundt på sin plastikmotorcykel, hvor han trak sig frem med benene, og det gav ham styrke.

Han fik en cykel tidligt - med støttehjul - og dem har vi først taget af nu, for at lære ham at cykle rigtigt. Vi er i starten af fasen, men det lover godt, for efter få forsøg kører han selv, når han kommer op i fart. Men han er nu også snart 6 år.


Dato: 28. august 2002
Fra: Christina
Emne: Marcus cykler

Det går rigtig godt med Marcus i øjeblikket. De sidste dage, hvor jeg har afleveret ham i børnehaven, har jeg lagt mærke til, at han lægger mere og mere mærke til de andre børn. Han cykler nu fint og har mere power. Skønt. Vi har været heldige med en super børnehave.


Dato: 1. september 2002
Fra: Christina
Emne: Glæde og stolthed

Der går en stolt mor rundt på Birkebakken, fordi hendes søn (sønner) nu kan køre på cykel ude på fortovet. Marcus har trænet rigtig meget i børnehaven og ude på fortovet med en krumbøjet mor ved sin side, men har nu så meget power, at han kan cykle selv. Og er glad og stolt over det.


Dato: 1. september 2002
Fra: Cecilia
Emne: Opmærksomhedsproblemer

Tillykke med de fine fremskridt på cykelfronten. Vi har jo også været i gang med David, og han kan nu cykle uden støttehjul. Det eneste problem er (som forventet) opmærksomheden. Det er jo altid lidt træls, når man ikke i tide har set, at man er på vej direkte ind i en skraldespand ...

Cecilia Brynskov / 31.03.2003