ERFARINGER

Finmotorik


Dato: 23. februar 2002
Fra: Cecilia
Emne: Finmotorik

Jeg vil meget gerne høre lidt nærmere om, hvordan I har gjort Emil interesseret i det finmotoriske. Det ser godt nok imponerende ud, som han sidder dér og maler. Vi har mildest talt problemer med at få gjort David interesseret i at bruge sine hænder til det helt fine. Han er først nu ved at kunne smøre en hel rugbrød selv, og han er fuldstændig uinteresseret i at klippe, klistre, skrive, male, tegne, perle osv.

Vi har gjort mange forsøg på at motivere ham (blandt andet fordi den finmotoriske udvikling på en eller anden måde er forbundet med den verbale, som det er vores altoverskyggende ønske at styrke), men det er aldrig lykkedes at få ham gjort interesseret nok til, at han ville kunne sidde og lave noget selv.


Dato: 24. februar 2002
Fra: Mai-Britt
Emne: Beskrivelse af arbejdet med Emils finmotorik

Emil malerTræningen begyndte i februar 2001, kort efter at jeg lavede Kuno Bellers udviklingstest på Emil for første gang. Her scorede han udviklingsalder 33 måneder (2 år og 9 mdr.), og han var dengang 62 måneder (5 år og 2 mdr.). Emil brugte på det tidspunkt ikke »skrivegreb«, men femfingergreb.

Udleveres et tomt ark papir, er der selvsagt mange løsninger, og hvad dette ark helt konkret skal bruges til, var meget svært for Emil selv at finde ud af, da hans fantasi har en del begrænsninger, så det blev kun til nogle få »kradserier«, og hans koncentration og motivation var derfor også meget begrænset.

Jeg tog da udgangspunkt i, hvad jeg vidst om autisme: Ofte visuel stærk og meget konkret tænkende, derfor var det vigtigt at udforme opgaverne, så de var konvergente (kun een løsning). Jeg lavede på det tidspunkt 3 forskellige former for opgaver. Alle baseret på farver og former:

I starten skulle han have en del støtte til at holde tuschen i blyantsgreb. Alle opgaverne har jeg liggende i Word Perfect.

Jeg blev hurtig klar over, at Emil var ret hurtig til at forstå, hvad opgaven gik ud på, og da han selv kunnne gå i gang uden de stor instuktioner, voksede motivationen. Derfor var det utrolig vigtigt, at opgaven ikke var for svær, men det var samtidig en stor balancegang, da han mistede interessen, hvis en opgave gentog sig for længe. Det stillede krav til udvikling af nye opgaver, som altid var en lille smule sværere end den sidste.

Udfyldningsopgaverne var i starten meget simple. En rød cirkel skulle udfyldes med rød tusch osv. Efterhånden som Emil fik forståelse af, at han skulle holde sig inden for stregerne, gik vi over til simple tegninger i malebogen, hvor jeg på forhånd havde valgt farverne til felterne og havde omkrandset feltet, med den pågældende farve. På nuværende tidspunkt har han stor fornøjelse af at male/udfylde kendte tegneseriefigurer, f.eks. Buzz Lightyear. Da han er en stor fan af denne tegneserie og har utallige figurer og film med ham, kan han ud fra hukommelsen udfylde tegningen med en utrolig nøjagtighed: De rigtige knapper har de rigtige farver osv.

Præcisionsopgaverne var ligeledes simple i starten. 2 røde, den ene inde den anden. Der skulle så tegnes en streg med rød mellem de 2 cirkler. Her i disse opgaver ses det helt tydeligt, hvilken udvikling der har været. Hvor han i starten var meget »usikker« i sin streg, udfører han nu denne opgave med en ustyrlig sikkerhed. Jeg gjorde opgaven mere kompleks ved at ændre former, fra cirkel til andre former, i andre farver, i forskellige størrelser.Og dobbeltstregen blev til enkeltstreg, som blev tyndere og tyndere og skulle holdes mere nøjagtig.

Spejlings-/kopiopgaverne er nok de mest interssante. Da det på forhånd var givet, at Emil havde meget svært ved at kopiere, er det eksta opløftende at følge udviklingen i denne opgave. Opgaven var igen simpel fra start: 2 kolonner. I venstre kolonne er objektet, som skal kopieres, og højre kolonne er tom. Da Emil var vant til fra præcisionsopgaven at tegne på stregen, gjorde han dette på figuren i højre kolonne, og havde derved allerede figuren i »fingrene«.

I begyndelsen var det meget svært for ham at kopiere trekanter og firkanter, og her blev han så hjulpet på vej med prikker. Dette har nu udviklet sig til en fjerde form for opgave, nemlig priktegninger.

På nuværende tidspunkt har spejlings-/kopiopgaverne udviklet sig til, at pædagogen laver en tegning, og Emil tegner efter. Dette giver Emil flere valgmuligheder for selv at grave tegneobjekter frem af hukommelsen til et tomt ark papir. Samtidig synes Emil, at det er meget sjovt, når vi bytter roller, og vi tegner efter det, Emil laver.

Denne træning fortsætter nu med indlæring at tal, bogstaver og billeder med ord vedhæftet, således at han i lang tid har skrevet EMIL på alle sine tegninger, og da han desuden har skrevet ordet EMIL i forbindelse med sit billede, er vi overbeviste om, at han også har en fornemmelse af, hvad han skriver (det var nu godt vi valgte så kort et navn dengang).

For nylig sad han og malede en kopi fra en malebog med bamser i, og da han gik fra tegningen, så vi, at havde skrevet BAMSE. Dette ord har vi ikke trænet, men han er blevet så opmærksom på bogstaver og ord, at han kunne huske denne bogstavssammensætning fra en Bamse-video, han har.

Priktegningerne har han ligeledes haft stor glæde af. Dem bruger vi som træning af rækkefølger, både i tal og ord, ja, kun fantasien sætter grænser. Nogle priktegninger laver vi selv, og andre har vi fået fra cden »Finmotorisk træning for børn«. Emil kan ikke alle de tal, som skal benyttes i disse priktegninger, men tegningerne har givet Emil en fornemmelse: »Jeg kan tegne noget!«

Ud over tegneopgaverne har vi selvfølgelig i det daglige opfordret til at knappe knapper, samle og lyne lynlåse, sætte perler på snor, osv.

Jeg håber, at beskrivelsen af træningen har givet mening. Det er lidt svært at beskrive med ord.


Dato: 24. februar 2002
Fra: Cecilia
Emne: Finmotorik

Tusind tak for stribevis af gode råd og ideer. Det var noget af en indsprøjtning, og jeg bliver helt stakåndet ved tanken om alt det, vi kan (og bør) sætte i gang.

I løbet af vinteren og foråret 2001 begyndte Grethe (vores klinivejleder fra TIPO) at give os finmotoriske opgaver til David, og faktisk minder disse opgaver virkelig meget om mange af dem, du nævner i din mail, Mai-Britt. Det er netop (simple) udfyldnings-, præcisions- og imitationsopgaver, og han nåede også til (meget simple) prik-til-prik-opgaver, som han oven i købet lærte at lave med lineal. (Disse var dog begrænset af, at hans talforståelse ikke rakte længere end til fem-syv stykker).

Men eftersom han siden i sommer har fået alt for lidt målrettet træning, (og hvor den, han fik, blev prioriteret til det nærmest livsnødvendige), og vi desuden har haft meget få kræfter til at iværksætte det helt store herhjemme, ja, så er det ikke bare gået i stå, men faktisk tilbage.

Der er selvfølgelig visse finmotoriske opgaver, som vi har haft let ved at lade ham praktisere i hverdagen: Han kan både knappe sine egne skjorter og spille nogenlunde vellydende skalaer på klaver. Men alt det småtteri-nusseri, som Anna excellerer i (tegne, skrive, lege med perler), interesserer ham bare så lidt, at vi har haft svært ved at lokke ham til at praktisere det, medmindre vi lavede regulære trænings-sessioner.

Men nu, hvor han igen kan være næsten fuld tid i børnehaven, oven i købet med træning, og Martin og jeg ikke mindst derfor har fået kræfterne tilbage, er vi selvfølgelig meget opsatte på at få indhentet (noget af) det tabte. Og jeg tror faktisk, at vi skal gå i gang med den slags opgaver, som du nævner, så David igen kan få fornemmelsen af, at han kan. Dette er jo altid en motivation i sig selv.

Og så tror jeg, vi vil gøre et ekstra nummer ud af det med, at han skal kunne sidde og gøre det selv. Det er vi dårlige til, måske fordi vi ved, hvor meget det rykker, når vi gør det til regulær træning. Men det holder bare ikke i længden, fordi de sene eftermiddage med madplanlægning osv. ganske enkelt ikke svinger godt med dette, og desuden kan ingen af os kan holde til at motivere ham til at tegne to timer hver eneste eftermiddag.


Dato: 24. februar 2002
Fra: Mads' mor
Emne: Mads' finmotoriske træning

Jeg tror egentlig ikke, at vi gjorde noget specielt for at gøre Mads interesseret i klipning og tegning og perler mv. – men han er en nysgerrig lille fyr, og det er nok hans store styrke – også i træningen, hvor han elsker nye opgaver og nye materialer! Men når jeg tænker mig om, kan jeg alligevel få øje på et par ting, som måske har støttet udviklingen:

Mads kan godt lide at rydde op og holde orden (rigtig god egenskab!), og han kan derfor også godt lide at lave sorteringsopgaver. I forbindelse med det finmotoriske tog vi nogle syltetøjsglas og forskellige typer småting (knapper, mønter, tændstikker, meget små glaskugler og nogle små runde »brikker«), vi lavede huller i lågene, som matchede de forskellige småting (altså forskellige huller til fx knapper, glaskugler og tændstikker) og limede en ting på hvert låg. Vi giver ham som regel 1-2 af hver ting og benævner dem, hvorefter han selv får en skålfuld og sorterer tingene færdigt (der er nok ca. 10 stk. af hver type).

I starten lavede Mads mest denne opgave om aftenen, når han var træt, så der ikke var så meget kviksølv i numsen – og det er faktisk stadig en aftenopgave (måske en aften om ugen), da vi synes, at vi vil udnytte hans friske tid til anden træning.

Det med at tegne figurer, som skal udfyldes, er Mads ret vild med – faktisk er vi nogen gange nødt til at lade ham udfylde hulrummende i de bogstaver, vi skriver (med Mads' hånd udenpå vores), fordi han er så motiveret for det.

Klipning begyndte vi med i december, hvor vi – storesøster, støttepædagog, Mads og jeg – lagde ud med en store klippedag, hvor storesøster og jeg var i fuld gang, så der var flot papir over hele bordet mv., da Mads og hans støttepædagog lidt senere kom til.

Mads lavede – sammen med sin støttepædagog – store cirkler af rød og grøn karton, som blev foldet og samlet til hjerter, og så blev de pyntet med flotte klistermærker (juletræer og snemænd og den slags). Senere har Mads og hans støttepædagog lavet ting til fastelavnsriset, og i dag har vi lige planlagt indkøb til påsketingene.

Mht. perler købte vi nogle store rørperler i klare farver (rød, gul, blå grøn, sort, hvid og lilla), og så begyndte Mads med at farvesortere dem. Derefter introducerede vi perleplader (vi købte et par store, som Martin knækkede ned i mindre stykker) – de første var til blot 4 x 4 perler, nu er vi oppe på 8 x 8.

Nogle gange vælger Mads selv farver, andre gange sætter jeg forskellige farver vertikalt i venstre side, og så laver Mads rækkerne færdige i de pågældende farver. Senere introducerede vi armbånd, og senest har han også lavet en halskæde til den stolte mor (med skiftevis sorte og røde perler).

Til jul fik alle mænd og drenge i familien perleplader af Mads, mens alle kvinder og piger fik armbånd – det vakte glæde!

Og nu glæder vi os til at gå videre med tegningen efter Mai-Britts anvisninger. Vi parallel-tegner dog allerede med Mads – mest på hans store tavle og mest ansigter (med øjne, næse, mund, ører og hår) – og så er vi også begyndt at sætte mave og arme og ben på!


Dato: 1. marts 2002

En mor spørger Mai-Britt om gode råd til påbegyndelse af finmotorisk træning.


Dato: 1. marts 2002
Fra: Mai-Britt
Emne: Svar om finmotorisk træning

Jeg er ikke ekspert på det finmotoriske. Jeg har blot lavet forskellige opgaver tilpasset Emil, som har fanget hans interesse, så du må kun tage disse svar som et forslag. De opgaver, jeg har lavet, er ikke afprøvet på andre børn med autisme.

Du spørger, om du allerede nu skal prøve at lære ham at holde rigtigt på blyanten, og hvordan du gør det bedst.

Hvis du har en fornemmelse af, at det, han tegner, er noget, han er optaget af, og at han har et mål med »tegningen«, eksempelvis »krusseduller« i en bestemt orden, mener jeg ikke, der skulle være noget i vejen for at vise ham, hvordan man holder på blyanten.

Problemet er, hvis »krussedullerne« kun er en måde at se, hvordan blyanten kan sætte mærker eller farve på papir, for opnår du måske blot, at han mister interessen for at lave disse »krusseduller«.

Hvis du derimod præsenterer ham for en opgave, hvor han helt tydeligt kan se, hvad han skal bruge blyant eller tusch til, accepterer han måske nemmere, at du retter lidt på hans hånd engang imellem.

I udfyldningsopgaver gør store ukontrollerede bevægelser ikke, at opgaven »mislykkes« i så stor grad som i præcisionsopgaver.

Prøv f.eks. med at tegne 2 røde cirkler på et papir. Udfyld den ene selv, mens han ser på det, og giv ham tuschen, og lad ham prøve ved den anden. Måske er det nødvendigt, at du i begyndelsen styrer hans hånd.

Det er meget vigtigt, at man finder et område, som fanger interessen, som ikke er for svært, og som er overskueligt og overkommeligt for ham. Udvid senere opgaven til andre farver, former.


David udfylderDato: 9. marts 2002
Fra: Cecilia
Emne: David udfylder

David har netop brugt en halv times tid med at sidde og lave udfyldningsopgaver. Det er dem, der samtidig er imitationsopgaver, og de er simpelthen bare gode.

Vi har printet dem ud på farveprinteren, og han finder selv de rigtige farver, når han imiterer. Det er godt, at det ikke er uoverkommeligt store flader, der skal farvelægges, for så ville han ikke kunne holde motivationen. Nu går det lige, fordi han kun skal udfylde i forholdsvis kort tid, før han skal skifte farve. Og så kan han sidde og gøre det hele uden hjælp.


Dato: 28. oktober 2002
Fra: Cecilia
Emne: Fantasifulde tegninger

For resten er David blevet rigtig glad for at tegne. I de sidste fire uger har der været et par tegne-opgaver på drill-listen hver uge, hvor han skal imitere Anja. Så tegner hun for eksempel et hus, et skib eller noget andet forholdsvis simpelt, som han skal imitere. Han skal ikke nødvendigvis tegne det akkurat magen til, og det er nok meget heldigt, for han improviserer altid et eller andet lille element, som Anja slet ikke havde med, men som han synes, skal med. I kan se nedenfor, hvordan det gik, da han skulle tegne et hus. Og I sidste uge skulle han tegne et skib med skorsten, og så tegnede han pludselig et menneske, der lå hen over skorstenen, og han fortalte Anja, at det var hende, der var på vej ned gennem skorstenen (ligesom julemanden, som han har været meget optaget af) og derefter ned på dækket og ud i vandet, hvor hun fangede en haj. På den måde er tegningerne blevet endnu et sted, der giver grobund for udfoldelsen af hans efterhånden temmelig livlige fantasi. Tegningerne, han skal efterligne, er også blevet mere og mere komplicerede. Vi fik denne uges drill-lister i aftes, og her så jeg, at han skal tegne en borg og en prinsesse i denne uge.

Anjas tegning Davids tegning
Cecilia Brynskov / 07.10.2002 (rev. 16.11.2003)