ERFARINGER

Fritidsinteresser: Gymnastik


Dato: 7. februar 2002
Fra: Mads' mor
Emne: Mads og gymnastik

Søndag eftermiddag går Mads' far og Mads til forældre-barn-gymnastik på et hold for børn med forskellige vanskeligheder (autisme i forskellige afskygninger, Downs Syndrom, ikke-diagnosticerede mv.). De har nu været på holdet ca. 10 gange, og i starten beskrev Mads' far, hvordan Mads næsten konsekvent løb sin vej ud i siderne og hjørnerne af salen, når de andre lavede aktiviteter sammen (eller parallelt) på midten. Nu er Mads kendt med stedet (hvilket giver ham rum til at forstå sproglige instrukser som »tag jakke af«, »tag sko af«, »tag sko på« mv.), og han er interesseret i fællesaktiviteterne (han skal stadig ofte have individuel instruks af sin far, men han deltager). Hans far beskrev i søndags gymnastikken som »ugens højdepunkt« med hensyn til hans kontakt med Mads!


Dato: 7. februar 2002
Fra: Cecilia
Emne: David og fritidsinteresser

Dejligt at høre om fritidsinteresser. Sjovt nok har vi nogle ret lignende aktiviteter i gang herhjemme. Jeg tror, det er godt med faste aktiviteter om eftermiddagene, hvor hverken vi eller David orker at træne. Hvis den bare står på »fri leg«, bliver det meget hurtigt til frit selvsving herhjemme på stuegulvet, og det gør ganske enkelt både ham og os bims i hovederne. Så vi havde allerede sidste semester en del aktiviteter, og i dette har vi struktureret det yderligere, og for et par uger siden lavet ugeskema, hvor vi – mere for vores egen end for Davids skyld – har sat det hele lidt i system. Vi når simpelthen mere på den måde, fordi vi ikke skal planlægge hver eneste dag helt fra bunden. Det er bare på plads.

Og så kan der selvfølgelig være afvigelser. Det er der nødt til. Der dukker jævnligt et eller andet op, som er vigtigere, mere spændende eller lignende. Og David er god til at kapere forandringer, måske fordi vi altid har været sådan en meget lidt vane-agtig familie.

I vores familie er det er også Martin, der går til far-barn-gymnastik med David, og han beskriver også en tydelig udvikling i Davids evne til at tage imod kollektive beskeder. Det går de til om mandagen.


Dato: 5. april 2002
Fra: Sophie
Emne: Gymnastik, mågeskrig og andre mennesker

Jeg har netop meldt Lewis til et lille gymnastik-hold i det lokale sportscenter, hvor vi i forvejen går hen og svømmer. Holdet er for 3-5 årige, og jeg har ingen ide om hvad det egentlig går ud på, men jeg forestiller mig at det er noget med musik og forskellige sjove udfoldelser. Forhåbentligt er det ikke for »svært« for Lewis, men jeg vil bare møde op og håbe at det bliver en succes. Måske er der nogen der har råd til hvordan jeg kan gøre det til en sjov oplevelser for Lewis. Det jeg frygter er naturligvis at han laver »scener«…han har udviklet et særligt skrig, som vi kalder »mågeskriget« fordi det er højt og gennemtrængende og med det klare budskab NEJ (når Lewis ikke vil være med til noget) Faktisk vil vil til specifikt at træne alternativ adfær til dette frygtede mågeskrig – lære Lewis at sige NEJ eller SLIP MIG eller GÅ VÆK så han ikke behøver at hyle sådan op, når han føler sig for presset.

Jeg synes i det hele taget, at det kan være svært at være den eneste med et »anderledes« barn, i sådanne børnesammenhænge. Mange aner jo slet ikke hvad autisme er og tænker måske bare at jeg har et forkælet og underligt barn. Hvordan tackler I andre den situation?


Dato: 5. april 2002
Fra: Cecilia
Emne: Gymnastik sammen med velfungerende børn

Herhjemme er det Martin, der går til gymnastik med David, så jeg kan ikke give så mange gode råd, men jeg kan fortælle, at de begge er meget glade for at gå blandt en masse velfungerende børn.

Martin plejer at sige, at en af de mange fordele ved at være blandt de mange normale børn og forældre er, at man bliver opmærksom på, hvad David skal kunne, og ikke mindst hvad han skal lade være med at gøre, hvis han skal kunne fungere i almindelige miljøer.

Vi lægger jo ikke selv mærke til alle Davids mangler og særheder, fordi vi er så vant til dem, og når Martin så er til gymnastik, så bliver de pludselig tydelige, og det giver gode ideer til, hvad der skal trænes på.

De andre kigger indimellem underligt, men det er en træningssag for os voksne, at vi kan lære at blive immune over for blikke, og på samme tid tage dem til os som uundværlige hints om, hvad der skal på drill-listen i fremtiden. David ænser aldrig andres undren eller forargelse.


Dato: 5. april 2002
Fra: Mads' mor
Emne: Svar til Sophie

Ligesom hos Cecilia og Martin er gymnastikken her i huset et far-barn-projekt, så jeg kan heller ikke komme med gode idéer – og måske kan Mads' far heller ikke, fordi Mads' gymnastikhold jo netop er for børn med handicaps.

Men med hensyn til at tackle det med det anderledes barn, så gør jeg simpelthen altid det, at jeg fortæller folk, hvad det handler om – bare sådan kort, at Mads har autisme, og så kan det være svært at sidde stille eller lignende. Så kan folk eventuelt vælge at spørge nærmere.

Mads' far derimod foretrækker vist, at folk ikke »opdager« det. Men jeg gør det på den anden måde for at give mit lille bidrag til, at andre mennesker ikke er for hurtige til at reagere negativt på anderledes adfærd.

Måske ville jeg gøre det anderledes, hvis Mads forstod, hvad jeg sagde?


Dato: 11. april 2002
Fra: Sophie
Emne: Lewis til gymnastik for første gang

Vi var til første gymnastik-time i går, og det gik rigtig godt. Den første halvdel af timen var meget struktureret med sange, rundkreds og den famøse faldskærm. Lewis ville ikke være med i rundkredsen, men cirklede rundt om de andre børn og deltog i nogle af sangene. På det tidspunkt måtte børnene ikke lege på de fremstillede redskaber, hvilket Lewis klarede ret godt! Kun et eller to mågeskrig, selvom jeg kunne se, at han var helt VILD for at komme op at klatre og hoppe etc.

Jeg kan se, at vi må til at træne mere med at sidde i rundkreds og følge instrukser i en gruppe, men jeg tror, at det vil komme. Anden halvdel af timen var i redskaberne. Børnene blev delt i to og skulle stå i rækker og vente på deres tur i trampolinen, på baren etc. Lewis stod som en engel i rækken og kopierede barnet foran ham, fulgte instrukserne og ventede pænt på sin tur. Jeg var bare SÅ glad – det var vidunderligt at se ham stå der i rækken sammen med de andre børn og være så glad! Jeg var sgu lige ved at knibe en tåre!


Dato: 23. august 2002
Fra: Sophie
Emne: Lewis og gymnastik, to måneder senere

I det hele taget var opstart af gymnastik lykkeligt over al forventning – det er to måneder siden, vi var der, og så kan jeg virkelig se, hvor meget bedre han er. Denne gang fulgte han lærerindens instrukser mere, og imiterede de andre børn mere – hvor han før har fulgt mine prompts og imiteret mig. Han deltog upromptet i HEAD, SHOULDERS, KNEES AND TOES, hvor han med tindrende øjne fulgte lærerindens tempo med alle bevægelserne og sang AND TOES AND TOES. I rundkredsen rakte han selv ud efter en lille drengs hånd og holdt den etc.

Der, hvor han stadig har vanskeligheder, er, når han skal vente på sin tur, når børnene leger på redskaberne, men det arbejder vi jo på. Der var en ny hjælpeinstruktør på, og jeg tror ikke, at hun nåede at opdage, at der er noget »galt« med Lewis – hun talte til ham, og han fulgte instrukserne. Ih, hvor det gør godt med den slags små succeser.

Se også

Fritidsinteresser: Klaver
Fritidsinteresser: Svømning

Cecilia Brynskov / 14.10.2002