ERFARINGER

Hårklipning


Dato: 30. maj
Fra: Sophie
Emne: Hårklipning, Lewis

Nu kan jeg se, at det er tid igen: Lewis må simpelthen klippes! Jeg gruer altid for min hjemme-frisør-sceance, for Lewis hader at få klippet håret. Det er udelukket at tage ham med til en frisør, så jeg svinger saksen, og så snart Lewis ser den, flygter han ud af rummet.

I lang tid gik det nogenlunde. Jeg klippede, mens Lewis så fjernsyn eller legede i badet, men i det sidste år er det bare blevet værre og værre. Lewis er nu så bevidst, at aflednings-tricket slet ikke går.

Sidste gang han blev klippet, foregik det sådan her: Han sad på trip-trap-stolen, og jeg lagde hans yndlingsvideo foran ham og sagde »først klipper vi håret – så ser vi video«. Og det gik ok i ca. 2 minutter, så startede skrigeriet og kampen.

Problemet er lidt, at jeg ikke har lyst til at gøre det efter skridt for skridt-metoden, for jeg har ikke lyst til at sende ham i børnehave med sindsygt halvklippet strit-frisure, og jeg har heller ikke lyst til, at denne pine skal trækkes ud over mange dage. Så det ender altid med, at jeg med magt holder Lewis (eller får Rod til det), og så klipper jeg hurtigt og skævt, mens Lewis bare skriger og vrider sig og bliver mere og mere rød og svedig af angst.

Så jeg synes bestemt ikke, at jeg tackler det særlig godt, og ville gerne prøve at få det til at blive en tålelig oplevelse. Så hvad er jeres råd? Hvordan gør I?

Lewis har ikke noget imod at få klippet negle eller at få vasket hår – måske er det, fordi det er noget, der sker meget tiere…? Jeg har også tænkt, at han måske er bange for saksen, fordi han jo bare hører den og ikke ser den, så jeg har også tænkt mig, at fremtidige sceancer skal foregå foran spejlet, som Lewis jo elsker at se sig selv i (i dag så jeg små kysse-mærker på Lewis' spejl i stuen – han har stået og kysset sig selv!!!).

Ellers overvejer jeg at klippe hans hår, mens han sover, bare for at slippe for traumet i en tid, så vi måske kan starte på en frisk.


Dato: 31. maj
Fra: Joi
Emne: Hårklipning, Rud

Vi har endnu ikke problemer med klipning; en professionel frisør er udelukket, men Linda klarer det indtil videre uden store problemer.


Dato: 31. maj
Fra: Cecilia
Emne: Hårklipning, David

Sophie, din beskrivelse af Lewis' forhold til klipning minder meget om vores tidligere oplevelser med David. Sidste forår købte vi en hårtrimmer og klippede ham to gange på den måde, men det synes jeg altså, er for kort. Og selv om det gik væsentlig hurtigere end at blive klippet rigtigt, så var det alligevel en hård omgang (de røde kinder i din beskrivelse var meget velkendte).

En af mine søstre har en gammel gymnasieveninde, der er frisør, og hun siger, at langt de fleste almindelige børn har store problemer med at lade sig klippe, og at hun, når hun selv får børn, vil sætte dem i frisørstolen, fra de kan sidde selv, for at de kan vænne sig til det så tidligt som muligt.

Jeg tror, det samme gælder vores børn, selvom de måske har en tand sværere ved det – måske også fordi det er sværere at aflede dem. Derfor er det bare om at starte så tidligt som muligt og gøre det så ofte som muligt.

David er blevet rigtig dygtig til det, og for et par uger siden var jeg til frisør med ham for anden gang i hans liv. Jeg undlod at sige, at han har autisme (mest fordi frisøren sidste gang sagde, at hun havde klippet masser af børn, der ikke havde været i stand til at opføre sig halvt så pænt), men det betød denne gang, at vi fik en elev, og hun var meget meget langsom.

Jeg tror, det tog hende knap en halv time at klippe hans lille hoved, og de første tyve minutter sad David simpelthen så fint og tålmodigt og lod sig klippe. Til sidst blev han utålmodig, og da var hun kommet til trimmeren, som hun gerne ville være meget grundig med – hun trak i hans ører for at komme ordentligt til. Han var ikke glad til sidst, men han klarede det, og det syntes jeg, var imponerende.

Vi har besluttet, at frisørudgifter er en af de ting, vi bare må acceptere at have til David (Anna klipper jeg altid selv). Og jo oftere vi kommer af sted med ham, des lettere vil det være at få ham til at acceptere det.

Med hensyn til at tage det lidt skridt for skridt, Sophie, så har jeg et par råd: Når Lewis er vænnet til saksen, selv har klippet med den og så videre, så tager du en periode, hvor du gennemfører, hvad der overhovedet ikke ligner en rigtig klipning, men hvor du bare står med saksen, purrer lidt op i hans hår og måske klipper en millimeter af hist og her. Det kan du jo gøre så ofte, som du gider, for det kan ikke ses.

Når det så er fredag op til en weekend, hvor I ikke skal ud eller selv have gæster, og hvor ingen derfor ser ham, så tager du pandehåret om aftenen, den ene side lørdag formiddag, den anden side lørdag aften, nakken søndag morgen, toppen søndag middag og retter til over det hele søndag aften.

Så har du på intet tidspunkt været nødt til at give ham en ubehagelig oplevelse, hvor han har skullet sidde mere end de to minutter, han kan overskue, hvis han skal motiveres af videobåndet, og mandag morgen er han helt fint nyklippet.

I de tre-seks måneder, der går, før han skal klippes igen, kan du lave pseudo-klipning (kvart milimeter hist og her) så ofte som muligt, hvor I har det helt store hygge-arrangement fremme, og hvor »klippe«-tiden selvfølgelig kan forøges fra gang til gang.

Jeg tror nærmest ikke, vigtigheden af tilvænning kan overvurderes, og jeg tror, den er et af de mest effektive midler, vi har til at hjælpe vores børn.


Dato: 31. maj
Fra: Mai-Britt
Emne: Frisør

Vi har indimellem måttet acceptere, at det kun var muligt, at Emil kunne deltage i frisure-konkurrencer for mest gakkede frisurer. Men efter de sidste gange ved frisøren er han kommet hjem med en rigtig frisure.

Jeg startede med at klippe Emil ca. 1 gang om ugen, når han var i badekar. Resutatet blev derefter, men han sad stille i længere og længere tid. Vi fortsatte klipningsseancen i køkkenet. Jeg klippede først storebror (ja, man sparer jo penge, hvor man kan), og dette iagttog Emil. Vi satte et stort spejl op, og Emil sad nu stille i længere tid.

Første gang vi prøvede ved frisør efter hjemmeklip, forberedte vi vores frisør. Bramming er lille, og vi bruger altid den samme salon, og kan få tid efter, hvem vi vil have til at klippe. Emil sad foran spejlet, og i håb om, at han ville få frisuren fuldendt, fik han rosiner og læste bog.

Når vi skal til frisør i dag, får han vist billede af, at han bliver klippet (han har endnu ikke forståelse af ordet frisør). Han løber hen til frisøren, venter til det bliver hans tur, og den samme frisør klipper ham og har et vældig godt tag på ham. Det hele tager i dag 20 minutter, og han er pæn, når vi går derfra.


Dato: 25. juli
Fra: Sophie
Emne: Hårklipning, resultater

Jeg har også fået gang i hjemme-frisøren (tak til gode råd fra Mai-Britt og Cecilia). Lewis lærte at acceptere, at jeg klipper ham på kun 20 trials!

Jeg kunne næsten ikke fatte det – da vi startede, skreg han vredt og bange ved synet af saksen – efter 10 minutter 'mandede' han faktisk CUT, hvis jeg hold saksen afventende i luften over håret.

Så hvis vi fortsætter med det på dagsordnenen i en tid endnu, håber jeg at kunne tage Lewis til frisøren snart … hvis der så er mere at klippe af!

Cecilia Brynskov / 05.09.2002