ERFARINGER

Integration: Børnehave


Dato: 23. april 2002
Fra: Mads' mor
Emne: Mads har fået plads i en almindelig børnehave

Mads starter i en almindelig børnehave den 1. maj! Børnehaven er en halvdagsbørnehave (kl. 8.00-13.30) med 16 børn (inkl. Mads), to faste pædagoger og en fast afløser! Vi var til møde i børnehaven i mandags med leder, pædagog og den ledende pædagogiske konsulent, og vi aftalte, at henholdsvis vi forældre og personalet skulle melde tilbage senest på torsdag. Vi mailede ja tak sent i går aftes, og personalet har altså også meldt hurtigt tilbage, for i eftermiddags fik vi en mail om, at vi snarest får fremsendt tilbud om pladsen!

Mads' støttepædagog herhjemmefra og Mads har allerede været på besøg i børnehave to dage […], hvor det gik over al forventning! Så vi er fulde af optimisme mht. de kommende måneder! Og samtidig meget, meget spændte på, hvorvidt det rykker i Mads' sociale udvikling!

Vi har fået tilbudt […] 10 timers ekstranormering pr. uge. Og der er jeg altså stadig småsur – for ikke at sige rasende. Jeg synes, at det er urimeligt, at Mads ikke får bedre tilbud, når de via en plads i specialbørnehaven giver ham stort set fuld tid 1:1 (altså på papiret – ikke i praksis). Men lige nu er vores strategi, at vi lader vores dejlige barn charmere sin nye børnehave i et par måneder, og så må vi se, om der er baggrund for, at fx børnehavelederen ansøger kommunen om flere støttetimer.

Denne børnehave-sag har virkelig trukket søm ud i her i familien – hvor er vi bare trætte! Især fordi det har været som at slå i en dyne. Jeg har fremsendt læssevis af dokumentation i forhold til metoden mv., men det har ikke rokket kommunen én millimeter i forhold til det først møde, vi havde med dem.


Dato: 24. april 2002
Fra: Joi
Emne: Almindelig børnehave

Til lykke med børnehavepladsen! Vi er selv i gang med at få Rud revisiteret til en anden børnehave, så vi ved hvor belastende det er. Betingelserne for enkeltintegration i Københavens Kommunne er tilsyneladende lidt bedre end hos jer. Vi kan få 18,5 timers støttepædagog om ugen, men det er jo langt fra ideelt, for Rud kan ikke klare sig uden en støttepædagog i hele den tid han skal være i en børnehave. Et andet problem, som vi faktisk slet ikke har forudset, er de elendige fysiske forhold, som mange københavnsbørnehaver har. Små stuer, hvor 12 børn skal være sammen hele dagen, og ofte ingen ekstrarum, som kunne anvendes som træningsrum. Rud er hypersensitiv over for høje lyde, pludselige bevægelser, fremmede mennesker så han ville ikke overleve en hel dag på sådan en stue – med eller uden støttepædagog. Det er ikke usandsynligt at vi opgiver at få ham flyttet i denne omgang, og at vi i stedet venter på, at der kan findes en helhedsløsning, som indbefatter støttepædagog, supervision og børnehave, i stedet for de »hjemmelavede« løsninger, hvor man forsøger at liste sine ønsker ind ad bagvejen.


Dato: 2. maj 2002
Fra: Mads' mor
Emne: Mads' første dag i børnehaven

Så har vores lille Mads i dag haft sin første rigtige dag i sin nye børnehave. Og hans støttepædagog rapporterede, at det gik fuldstændig forrygende – Mads var glad, tilfreds, aktiv, opmærksom og brugte sit (stærkt begrænsede) sprog – også et par gange, hvor de andre børn spurgte ham om noget! Støttepædagogens samlede vurdering af dagen var, at det simpelthen ikke kunne være gået bedre! Så vi er meget glade og optimistiske.

Støttepædagogen og jeg holdt 3 timers møde med Gunnar [vejleder] i går eftermiddags, hvor vi lavede en handlingsplan for Mads' start i børnehaven. Og jeg kunne høre på støttepædagogens referat af dagen, hvor god hun har været til at tage tingene med sig, så hun og Mads »har været rundt om« langt de fleste punkter i planen – hun er bare så dygtig!

Mads og støttepædagogen var i børnehaven i 3 timer, hvor Mads nåede at lege gemmeleg, lege fangeleg, tegne, klippe, læse, gynge, deltage i samling og træne 1:1 – altsammen naturligvis under solid støtte fra hans støttepædagog. Derefter tog de bussen hjem og spiste frokost, og så trænede de i det meste af to timer! Senere på dagen har jeg spillet billedlotteri, lagt puslespil, spillet lydbånd og sorteret former med Mads, så spørg om han var træt, da vi kl. 20 ville til at lave nogle motoriske øvelser med ham – han gik i seng i stedet og faldt meget hurtigt i søvn!


Dato: 5. maj 2002
Fra: Mads' mor
Emne: Svar til Joi

Jeg forstår godt jeres overvejelser mht. flytning af Rud – især synes jeg, at aldersforskellen på Rud og Mads spiller markant ind – Rud »har tid« til at vente på en optimal løsning i ½-1 år (hvis I får trænet godt i hjemmet), mens Mads (som fylder fem år den 11. maj) bare skulle i en almindelig børnehave aller-aller-senest nu!


Dato: 8. maj 2002
Fra: Cecilia
Emne: En af integrationens mange fordele for søskende

Først og fremmest rigtig mange gange tillykke med Lewis' flotte præstation, mens Stine var på besøg. Det lyder godt nok vildt.

David har altid været ufattelig lidt interesseret i, hvad andre børn laver, og han ville aldrig have imiteret så opmærksomt, da han var i Lewis' alder.

I dag, hvor han har gået i børnehave i ni måneder, hvoraf han de sidste fire virkelig er kommet i sving igen træningsmæssigt, er det heldigvis noget andet. Faktisk har vi lige haft en del oplevelser her på det sidste, hvor vi har kunnet glæde os over enorme fremskridt. Det er simpelthen bare dejligt.

Vi kan se, at han oppe i børnehaven er blevet mere opmærksom på de andre, og herhjemme er han begyndt at være nærmest galant over for Anna indimellem. Når der for eksempel kommer noget mad på bordet, spørger han ofte hende, om hun vil have noget, før han spørger, om han må få noget selv.

Og i øvrigt bruger han det med at sætte navnet til sidst, som vi snakkede om på et tidspunkt – selvom vi har lært ham at sætte det først. »Vil du have kød, Anna?« og så i det kæreste tonefald, man kan tænke sig, nærmest indsmigrende. Og Anna bliver så glad.


Dato: 18. maj 2002
Fra: Mads' mor
Emne: Mads i børnehaven

Mads har nu gået i sin nye almindelige børnehave i et par uger, og det går fuldstændig forrygende! Og det er emnet for denne mail, så hvis du/I er ved at være en anelse trætte af at høre om Mads og hans bedrifter, så er det sådan cirka nu, I blot skal bladre videre i postbunken!

Mads er faldet godt til i børnehaven – han er glad for at skulle derhen, og han er glad og aktiv så snart han kommer ind af døren!

Mads taler i børnehaven – ikke så meget spontant, men han svarer støttepædagogen, de andre voksne og – bemærk – de andre børn, når de fx peger på noget og siger »hvad er det?«. De andre børn har lynhurtigt fanget, at det er smart at tale til Mads i to-ords-sætninger, så det gør de bare – de tager ham i hånden og siger »kom Mads«, går hen til trampolinen og siger »Mads hoppe« og hopper og griner sammen med ham mv. Og Mads følger deres instrukser – også når fx lille Amalie (3 år) siger »Mads læse« midt i støttepædagogen og Mads' træning!

Mads træner 1:1 i børnehaven. Ikke noget med fancy træningsrum og den slags, men hvor det nu kan lade sig gøre – nogle gange stille og roligt på stuen, mens resten af børnene er på legepladsen og nogle gange midt på stuen med en kødrand af børn om sig mv. Og han kan det hele! Pt. repeterer han mest i børnehaven (og holdes meget fast på det sproglige), men det går rigtig godt, og han klarer det fint med al den opmærksomhed. Støttepædagogen fortalte, at der i torsdags (regnvejr) stod ni børn og fulgte spændt med, mens Mads sorterede fotografier og tegninger i »sommer« og »vinter« – Mads benævnte hvert eneste billede med lille og spag røst (hvor han ellers plejer at tale i mere almindeligt stemmeleje), men han var ligeså usvigelig sikker, som når han træner herhjemme!

Og så til det allermest forunderlige – Mads er populær blandt de andre børn! Jeg afleverede ham for første gang i fredags (jeg er generelt ikke god til at aflevere mine børn + det har passet bedre, at det var hans far indtil da), og så snart han havde taget sko og overtøj af spænede han gennem stuen og ned i salen (et stort ekstrarum som bruges til alskens fysiske aktiviteter) – på sin vej mødte han de 3-4 børn, der allerede var kommet, og de hilste alle med glade stemmer »hej Mads« og informerede hinanden »nu kommer, Mads«. Og da Tine (ca. 4 år, glad og rund) kom, løb hun ned i salen og vendte derefter tilbage til garderoben for at fortælle sin far, at »Mads er kommet« – også hun med glad, glad stemme. Jeg var lidt længe om at komme ud af døren, så jeg nåede også at opleve, at Mads og støttepædagogen sad ved et bord og tegnede, og hurtigt kom der en pige og satte sig ved siden af Mads og begyndte også at tegne, og et minut efter spurgte Denis en af de andre voksne, om han måtte sidde sammen med Mads og tegne! Jeg er simpelthen så lykkelig for, at min lille Mads får denne oplevelse (faktisk sidder jeg her med tårer i øjnene) – jeg er helt bevidst om, at der uden tvivl er noget »nyhedens interesse« i det, men lige nu glæder jeg mig bare! Og så tænker jeg på, at Cecilia har fortalt, at David faktisk stadig er populær hos den sødeste dreng i hans børnehave, så måske holder det også for Mads …….


Dato: 19. maj 2002
Fra: Cecilia
Emne: Forskellen mellem integration og pseudo-integration

Rigtig mange gange tillykke med, at det går så godt i børnehaven. Det er dejligt for Mads og jer, og det er imponerende, især når man tager vilkårene i betragtning. Samtidig er det vigtigt at vide for andre forældre, at den slags kan lykkes. Selvfølgelig ville det være mere optimalt med træningsrum og fuld tid, men jeg har på fornemmelsen, at en af grundene til, at det alligevel går så godt, er, at I har jeres støttepædagog – og træningen. For det kan aldrig sammenlignes med et almindeligt ophold i en børnehave – uden træning og ihærdig pædagog. Det bør ingen børn med autisme nogen sinde bydes – i al fald ikke fra starten.

Oppe i Davids børnehave har vi lavet den ordning, at han er der 35 timer om ugen, hvoraf 2½ time ugentligt er uden målrettet input. Det er en halv time hver morgen, inden Anja kommer, og hvor der er meget stille på stuen. Der er ikke nogen pædagog på David. Han går ind som et hvilket som helst af de andre børn.

Vi startede med at lave det som et forsøg, fordi vi (som følge af traume-oplevelser fra Davids tid i vuggestue, inden vi startede træningen) er temmelig nervøse for at lade ham være for meget overladt til sig selv, kastet ud blandt mange andre børn.

Det har heldigvis vist sig ikke bare at gå tåleligt, men faktisk være en særlig mulighed for ekstra samvær med de andre børn, som han efterhånden kan en masse sammen med. Og da vi evaluerede det for et par uger siden, sagde alle pædagogerne, at han var let at have på stuen, og at han nærmest aldrig lavede ballade (det havde vi nemlig frygtet lidt). Og vi oplever selv situationer som dem, Mads' mor beskriver, hvor de andre børn glade siger: »Nu kommer David!«, og hvor han bliver inviteret med i aktiviteter.

Hvor var det i øvrigt dejligt at høre, at de andre børn i Mads' børnehave er så imødekommende, og at de er så gode til at lære, hvordan de skal snakke til ham. Det er helt klart også vores indtryk, at små børn er imødekommende, lærenemme og med glæde indtager rollen som læremestre. Men det er da altid godt at høre, at det fungerer sådan andre steder også. Det var jo i øvrigt det, den lidt brutale kommentar fra en far gik på under mit og Grethe Brandsars oplæg på Autismekonferncen: »Hvad fanden laver en infantil autist i en almindelig børnehave? De andre børn er sgu så onde!«

Det er jeg slet ikke enig i, men jeg forstår godt, at han kan føle det sådan, hvis hans barn har været i en almindelig børnehave – uden træning og træningsleder. Det gør simpelthen forskellen.

Se også

Synspunkt: Integration eller specialinstitution

Cecilia Brynskov / 17.10.2002