ERFARINGER

Musik og sang


Dato: 13. november 2005
Fra: Cecilia
Emne: Erfaringer med musik?

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om der er nogen af jer, der har arbejdet med musik i forhold til jeres børn, og i givet fald hvordan. Her tænker jeg på alt fra sanglege til viden om Tryllefløjten, og både i træningen og i hverdagen.

Vi har selv arbejdet for lidt med musik i træningen, synes jeg, men det har selvfølgelig været begrundet i, at der var andre mangler, der var større og mere kritiske.

Men David er så glad for musik. Han har selv let ved at synge rent, og når vi lytter til musik sammen – enten hjemme i stuen eller ved en koncert el.lign. – bliver han meget påvirket af musikken, og meget let rørt, og derfor er det helt fantastisk at dele musikoplevelser med ham.


Dato: 14. november 2005
Fra: Christina
Emne: Musik og sang som støtte til sprogudviklingen

Vi har nu heller ikke brugt musik så meget i træningen, fordi Marcus i begyndelsen nærmest ikke hørte det.

Nu har jeg imidlertid for noget tid siden fundet ud af, at han er bedre til at producere lyde, når man synger for og med ham. Jeg synger en sang og holder så en pause før det sidste ord i hver linie. Han er ret god til at huske det sidste ord. Og selvfølgelig går man videre til at holde pause før de to sidste, tre sidste osv.

Han bliver altid meget glad, når man synger – måske hænger det sammen med, at sangene altid er de samme fra gang til gang, at han ved, hvad der kommer?

Vi har også en video, der egentlig er for babyer (men som er den eneste video, han indtil videre vil se), og som spiller den skønneste musik af Bach og Mozart. Her har jeg også lagt mærke til, at han pludselig begynder at producere lyde/synger med.

Så måske er der et eller andet ved musik.

Nu ved jeg godt, at det her egentligt ikke er noget, I kan bruge til David, men jeg tænker, at der måske er nogle andre på listen, der måske også har et barn, hvor det med at få dem til at snakke er svært, og så kunne det måske være værd at prøve med musik.

Uanset hvad, er musik jo en stor kilde til glæde for os alle.

Jeg har også på fornemmelsen, at det at kunne spille et musikinstrument kan være en god fritidsbeskæftigelse for mange med autisme.


Dato: 14. november 2005
Fra: Cecilia
Emne: Mors stemme … og søsters

Christina, det var lige præcis meningen med mit spørgsmål at åbne for en bred udveksling.

Dejligt at høre, at Marcus er glad for at høre dig synge og selv synge med. Der er helt sikkert en fordel ved gentagelser, men mon ikke han også nyder at høre netop sin mors stemme?

Da mine søstre trænede med David i sin tid, sang de begge med ham, når der var børnesange på programmet, og i starten kunne han slet ikke holde ud at høre på dem, selvom de faktisk synger både rent og smukt begge to.

Han ville kun høre mig og Martin synge. Vi trænede derfor ret målrettet på, at han skulle lære at acceptere at høre andre end os synge, og selvfølgelig lykkedes det, men det holdt hårdt.

Bagom behandlingen hypotetiserede vi, at grunden til, at han ikke kunne lide deres stemmer, var, at han ikke var så vant til dem, som han var til min og Martins. Og det var der selvfølgelig også noget rigtigt i, for han kunne jo vendes til at acceptere dem.

Men selv i dag, hvor han er vænnet til alle forskellige stemmer og ofte nyder at høre andres sang, foretrækker han stadig at høre min.

Jeg har kun fået en lille smule konkurrence fra Anna, hans søster. Hun går meget ofte rundt og synger, og hun synger så vidunderligt, at David indimellem stopper op og sukker: "Hvor synger du bare smukt, Anna".

Det siger han sjovt nok ikke til mig.


Dato: 14. november 2005
Fra: Helle S.
Emne: Musik overalt – som hjælp til opmærksomhed og koncentration

Vores søn Jens har siden 2 års alderen (han er 6 år nu) været helt vild med musik. Men det skulle i starten kun være en bestemt cd. Vi var ved at blive skøre i vores hoveder af at høre den samme, dag ud og dag ind. Men vi har efterhånden fået indlemmet andre cd’er ved at spille andre, f.eks. i bilen og på de store børns musikanlæg. Jens var og er nemlig mest følsom over for ændringer på hans egen cd-maskine.

Det sidste nye hos os er, at vi er begyndt at bruge musikken som stille baggrundsmusik, når vi gerne vil have, at Jens er mere opmærksom, fx hvis vi skal sidde stille og se i bøger, eller når han skal på toilettet, osv. Vi har fundet ud af, at det ikke er nok for ham, at musikken bruges i hans pauser, som belønning. Han har brug for det det meste af tiden herhjemme og også i børnehaven. Han kan slet ikke koncentrere sig, hvis musikken ikke er der; han søger den hele tiden.

Men det er nyt for os at tænke på den måde, så måske med tiden finder vi flere måder at bruge hans musikglæde på.

Jens går også til musikterapi en gang om ugen i børnehaven. Der er ansat en uddannet musikterapeut. Hun har ikke kunnet fange Jens, hvis der er andre med, men nu får han enetime, og han er blevet mere og mere aktiv. Hun bruger musikken til at lære ham imitation, give/tage.


Dato: 14. november 2005
Fra: Jette
Emne: Videoer med musik

Christina, kan du give lidt flere detaljer om den video, Marcus er glad for at se? Vi har Nikoline på 2½, som heller ikke er helt vild med video endnu, men vi vil gøre alt for at få hende til at sige lyde – så hvis en video kan hjælpe os, er det kærkomment.


Dato: 15. november 2005
Fra: Christina
Emne: Link til videoer

Jeg søgte på Google under ”baby bach” eller ”baby mozart” og fandt, at i hvert fald www.filmudsalg.dk har nogle af videoerne fra Baby Einstein under nyheder. De kommer først den 30. november. Håber, at du finder dem.

De er lidt gode til nogle, som ikke vil se fjernsyn, for de er som skabt til børn med autisme, med mekanisk legetøj, der drejer rundt, balloner, sæbebobler, snurretoppe osv. Faktisk alt sammen ting, som Marcus selv ville vælge. Og samtidig er det ret afslappende at se sammen, fordi det bliver ledsaget af dejlig rolig musik.

Håber, at det hjælper dig lidt videre.


Dato: 15. november 2005
Fra: Karen
Emne: Musik, samvær og udvekslinger

Min søn Lukas på fire har ikke noget sprog, men er umådelig glad for musik. Han synger (med sine egne forunderlige lyde) med på børnesange. Ind imellem med ord, der næsten er rigtige. Han kan rigtig mange melodier, som han veksler imellem, og ind imellem laver han sine egne medleys, hvor han blander et par sange, han godt kan lide, sammen. Ind imellem har vi held til at synge sammen med ham – jeg starter en sang, og han fortsætter eller omvendt. Det er et samvær og en udveksling, jeg sætter utroligt meget pris på. Jeg tænker, at det – selv om han intet sprog har – giver ham en god fornemmelse af intonation og forskellige lyde. Udover det er det jo dejligt at dele glæden ved musik med ham.

Han har også stærke holdninger til musik. Sætter jeg min egen voksenmusik på, går han resolut hen og slukker eller peger på sine egne cd'ere.


Dato: 14. november 2005
Fra: Marianne B.
Emne: En syngende overraskelse

Ragnhilds storesøster spiller violin. Det første stykke, hun lærte at spille, var ABC-sangen. På det tidspunkt var Ragnhild ikke rigtig begyndt at tale, og vi var begyndt at blive bekymrede. En dag rejste hun sig så op på en stol og sang rent og smukt hele ABC-sangen, med et lille smil – til vores meget store forundring. Sangen havde hun hørt spillet og sunget et utal af gange.

Hun var 2 3/4 på det tidspunkt og havde et meget ringe sprog, som vist mest forældrene forstod. Efter sang-oplevelsen udviklede Ragnhilds sprog sig mere, så vi plejer at sige, at det var ved den lejlighed, at Ragnhild begyndte at tale.

Er der ikke noget med, at folk, der stammer, lettere kommer ud med sproget, hvis de synger? Og har jeg ikke hørt, at stammen og autisme efter al sandsynlighed er beslægtet? Det er da lidt sjovt.


Dato: 14. november 2005
Fra: Elisa
Emne: Silvia og musik

Klik her for en dansk version af dette indlæg

Silvia (2½ years old) has always been extremely happy for music. In fact, one of the first "alarming signs" was that when she was upset she used to quiet down only if we were playing Bamse & Kylling for her ...

Another, a little bit funny thing is that Silvia has always been very good at "singing", i.e. at humming melodies – since she was very very young. As a matter of fact, it didn't take many repetitions of a melody and she was able to reproduce it quite perfectly. All the ‘pædagoger’ were impressed with this skill of hers: It was the only thing she could do way better than the other children of her age (and even older, I might add ... the proud mother!).

Anyway, it soon became very clear to us that music and singing could be a powerful tool with Silvia. So we have been using it extensively: as a reinforcer (we let Silvia turn on a portable tape recorder, or we sing something for her and with her), and as a motivation as well (to train ‘finmotorikken’: we go around the house and let Silvia turn on all the different CD players with smaller and smaller "knapper"... Right now, we are after the "volume wheel": we turn it down to minimum, and if she wants to hear music she has to turn it on; a book with ‘knapper’ which activates a song; within imitation, trying to teach Silvia all the movements in children’s songs ... one of the best is "Jeg har en flyvemaskine").

The point in going after children’s songs was also to try to have Silvia to actively participate at the "common singing" with the other kids at the børnehave ... which worked a little bit!

In fact we also use music (again, children’s songs she knows) when we are about to introduce a new sound in her repertoire: for example, if we are after "la", whenever we sing, we sing the melody by repeating "la", and in a sense "bombarding" Silvia with the new sound ... I am not sure that it helps, but certainly it doesn't do any harm.

By the way, I may also add that at some point all this singing became a problem: Silvia started to sing under training when things got a bit difficult, as a way to escape the task ... and I may say that it worked perfectly: it was quite difficult to make her stop!

Another thing we have been careful with, was to switch between as many different songs as possible: for a period we were playing only Bamse & Kylling, just out of habit, and Silvia was getting a bit dependent on them. So, we started to introduce new songs and now Silvia is happy for whatever (even ACDC, as a matter of fact!).

Bottom line: we use music very very much but we also try to use some "care" with it, since we experienced the couple of side-effects I mentioned above.


Dato: 16. november 2005
Fra: Lone
Emne: Marcus’ udvikling gennem musikterapi

Marcus (4½ år) har, siden han var 3 1/4 år, haft musikterapi gennem det amtslige småbørnscenter her i Århus, som yder indsats i forhold til førskolebørn med særlig behov. Intentionen har været en gang om ugen, men der har været en del aflysninger. Praktisk har det fungeret på den måde, at den faste pædagog tog sammen med Marcus ind til centret, hvor musikpædagogen Anne er. Vi havde ingen anelse om, hvad musikterapi var, men alle rundt om Marcus var sikre på, at det var noget, han ville udvikle sig af i positiv retning.

Jeg var selv med til at starte Marcus i musikterapi. Det foregik på den måde – selvfølgelig efter at vi havde snakket lidt sammen osv. – at Marcus skulle sidde på en Triptrap-stol henne ved klaveret.

Marcus sad og kiggede ned i tangenterne og tog også mod til sig til at trykke på en af dem i ny og næ. Anne sang og spillede så en børnesang. Men Anne synger og spiller bare ikke en børnesang på samme måde som alle andre. Udover at hun selvfølgelig teknisk er meget dygtig, så er hendes fokus 100% på Marcus. Hun ville i kontakt med ham. Anne sang volume-mæssigt højt og lavt, og det samme med tonerne. For en dreng som Marcus betød det, at uanset hvor meget han havde bestemt sig for ikke at deltage og i stedet kigge på tangenterne, så måtte han kigge op for at se, hvad Anne lavede.

Marcus begyndte at interessere sig for, hvad Anne lavede, og deltog med f.eks. rasleæg – han sang ikke.

Det første halvår havde Marcus på den måde 1:1 musik med Anne og pædagog med. Det næste halve år blev der lavet en ny målsætning for Marcus, og han skulle indgå i en lille gruppe.

Andet halvår var Marcus i gruppe med fire andre drenge – og han begyndte at blive mere aktiv.

Målene var at styrke hans sproglige udvikling, få ham til at kunne synge med på sange. Desuden at styrke hans opmærksomhed og vedholdenhed og hans lyst til at "gå på scenen". De har arbejdet med pulsfornemmelse, imitation, rim og remser, vente på tur, mundmotorik.

Og pludselig begyndte han at synge ordene "Åh abe, Åh abe, gid jeg var ligesom dig".

Ja, vi kiggede jo lidt. Vores søde børnehave har til vores overraskelse siden august i år købt Anne ud af Småbørnscenteret til at komme fast i børnehaven.

Og det kører. Det fungerer rigtig godt. Marcus er nu med sammen med de andre børn i børnehaven, og synger med, forstår sanglegene og melder sig endda til at gå i midten – selvom "sceneskrækken" optræder hos ham endnu. Børnehaven fortæller, at til musik kan de ikke se, han er meget anderledes end de andre børn.

Han kan synge Mester Jacob pænt. I de fleste andre sange rammer han ikke tonerne helt, men kender rytmen.

Og så endelig ... Konflikter nu en ABA-behandling med musikterapi? Kan Marcus ikke længere gå til musik, når han begynder at arbejde efter ABA-metoden?

Det var en lettelse, da vi fik spurgt vores kommende supervisor direkte om, hvordan hun så på, at Marcus kunne fortsætte med musik.

Hendes svar var, at det kom an på, hvordan musikterapien var lagt til rette, eller sagt på en anden måde: Hvor meget børnene bestemmer.

Og det hersker der jo absolut ingen tvivl om: Anne synger og spiller og tager styringen på samme tid. Der er selvfølgelig også stadig faste pædagoger med i de 45 minutter, det varer.

Marcus elsker det, glæder sig til fredag, og bliver bedre og bedre til at deltage i det fælles samvær, som musik/sang/rytme/sanglege giver.

Se også

Fritidsinteresser: Klaver

Cecilia Brynskov / 19.02.2006