David: Ferie hos farmor og farfar


David er i dag, mandag den 21. juli 2003, vendt hjem efter tre dages ferie hos farmor og farfar i Følle på Djursland. Klokken halv et i nat kom en e-mail fra farmor Mette med denne stemningsrapport, som vi har fået lov til at bringe her på websitet.

Cecilia Brynskov


 

 
  David og Mette (farmor)
 
Kære Martin og Cecilia

Så ligger der en dejlig lille dreng og sover sødeligt på madrassen i vores soveværelse.

Det har været vidunderligt at have besøg af ham, og jeg tror faktisk, han har befundet sig godt sammen med os. Især lige da han var kommet, sagde han flere gange, at han ikke skulle sove her, men det er blegnet efterhånden.

I går startede vi blot med at være sammen i ’sommerhaven’. Vi drak kaffe og spiste is, og David vandende mange planter med den lille vandkande. Han ville selvfølgelig se video med Freddy firben, og vi aftalte – det er i øvrigt et begreb, han godt kan lide pt. – at han fik lov til at se den én gang, inden han skulle sove.

I eftermiddagssolen fyldte Abraham gummibåden med lunkent vand, og David havde det rigtig fornøjeligt, mens vi slog græs og hængte vasketøj op. Det er dejligt at opleve, hvordan han registrerer, at vi er nabolaget, og at sådan helt almindelige små kommentarer, drillerier og pingpong er muligt nu.

 
»Jeg er Kaptajn Sorte Bill fra 1514 ...«
 
 

Han blev bidt af noget, der nærmest lignede et myrebid, og som gjorde ’nas’ og var lidt hævet rødt på højre arm. Jeg havde intet at smøre med. Det nægtede han nu osse: »Jeg vil have plaster på!« Og så kom jeg i tanke om Meretes mantra med kålblade. Vi satte et kålblad fast med plaster. Det var i hvert fald køligt lindrende, og han fandt sig i det. Han tyggede i øvrigt noget af det øvrige blad i sig – råt.

Vi spiste »fin middag« med blæksprutter, nye kartofler, agurk og pølser. Vi skålede, og stor-nød det.

Kålbladet blev fjernet. Rødme og det hele var væk.

Vi gik aftentur til broen, hvor vi osse var nede med Anna, men vandet var helt stille, så det blev ikke til »Plyspind«, men een tur ned ad bakken i fuld fart på Hjaltes cykel.

Abraham læste meget Peter Pedal, og godt 22 sov David.

Han vågnede lidt i ni, og vi nød den vidunderlige sommersol på Abrahams nyslåede græsplæne. David vandede med haveslangen, og vi legede lidt fornøjelig strinteleg, hvor jeg atter synes, at det er så vederkvægende at opleve så mange øjeblikke, hvor det er muligt at være sammen med ham.

Han kan sidde ved bordet og sige helt konversationsagtigt: »Når vi har spist, så skal vi til skibet med kanoner, så skal vi ha’ en is, og så skal vi til stranden!«

Vi kørte til Ebeltoft ved to-tiden og kom hjem ved seks-tiden efter en længere turné. Først en grundig rundtur på Fregatten. Bl.a. i kaptajnens kahyt og ved det store anker. Han fik en kaptajn i en nøglering, men den har pt. forputtet sig.

Så opdagede vi, at der var sommerfest i Ebeltoft, med hoppeborge, så »Please, skal vi ikke ind på hoppeborgen?« Selvfølgelig fandt vi en parkeringsplads, og David fik hoppet rundt med liv og lyst. Det er første gang, jeg har oplevet, at han har vinket undervejs og tilsyneladende registreret, hvor jeg sad henne. Abraham var selvfølgelig lige et smut om kræmmermarkedet. De solgte heldigvis både vand og kaffe. Så alle blev behørigt vandet.

Vi snakkede om aftensmaden, mens han sad på bagsædet i bilen, og pludselig udbrød han med et tilfreds tonefald: »Pyh, jeg har røde kinder.«

 

 
  David læser Peter Pedal, Abraham (farfar) læser avis
 
Dernæst slog vi et smut om Følle Bund, hvor David og jeg sad på flydebroen og pjaskede. Han legede i en båd og snakkede bagefter til en lille skottehund.

Hjemme igen stod den på frikadeller »…og kartofler?«, »NEJ!«, »pommes frites, da?«, »JA«. Og således har jeg for første gang i lang tid produceret rigtig hjemmelavede pommes frites. David nåede at se Freddy to gange. Pommes fritene blev spist rub og stub, sammen med frikadellerne, af et par sultne mandfolk. Når man har sommerferie, er det OK at få den sidste, selv om det er nr. seks!

Og således har vi bare haft det så dejligt. Og vi/han har repeteret, at han skal sove to gange, og så skal han hjem til jer. Og nu er det vist osse sengetid for mig, Abraham snupper lige »Spartacus«.

Kærlig hilsen og tak for lån af ham.

Mette

Tilbage til oversigten over alle tekster om David

Cecilia Brynskov / 21.07.2003