Billedgalleri: David i Sverige

Af Cecilia Brynskov

I midten af juli 2005 – få uger efter, at vi havde afsluttet Davids ABA-behandling – var vi på en uges ferie i en lille primitiv hytte ved Möljeryd i Sverige, som vi lånte af Martins morbror og tante, Steffen og Anne-Grete.

Hytten ligger vidunderligt idyllisk i et landskab med skove, søer og bakker. Der er langt til nærmeste nabo, så man føler næsten, man har naturen for sig selv.

Vi havde både varme dage med solskin og kølige dage med støvregn eller masser af regn. De første fire billeder er fra den første dag, vi var der. Det støvregnede, og vi var en tur ude i området omkring hytten for at se, hvad der var af omgivelser.

På det fjerde billede står Anna og David og peger op mod hytten, som ligger godt gemt oppe mellem træerne på den anden side af dalen.


Et par hundrede meter fra hytten ligger familiens kano, som vi tog et par ture i. Da vi havde padlet os igennem den første sø, skulle vi igennem en å ned til den næste sø, og da der ikke var særlig meget vand i åen mellem de to søer – fordi det var sommer og relativt tørt – måtte vi op af kanoen, for at den ikke stødte mod bunden, og så trak Martin den af sted gennem vandet, mens vi andre gik oppe mellem træerne, der groede tæt helt ned til åen.

Senere på dagen, da vi skulle tilbage gennem den samme å, opdagede vi Davids sandaler på en sten mellem træerne. Han havde åbenbart stillet dem fra sig om formiddagen, da vi skulle igennem åen første gang. Vi fik os et godt grin over, at han ikke på noget tidspunkt i løbet af dagen havde skænket det en tanke, at han manglede dem.

Ti meter længere henne ad åen stod Annas sandaler på en anden stor sten ...


Området omkring hytten var fuldt af blåbær, og Anna samlede flittigt ind, så et par morgener fik vi pandekager med Annas blåbær. Skønt.


En af de køligere dage tog vi ned til søen og fiskede. Det havde hverken Anna eller David prøvet før, så i starten skændtes de lidt om at holde stangen. Men i længden blev det kedeligt, og det blev lettere at skiftes. De fangede ikke noget, så i stedet tog de sig begge en dukkert i den iskolde sø.


Hytten har et primitivt, men hyggeligt udekøkken, som vi lavede mad på de fleste aftner. Nedenfor kan I se, hvordan Martin og David knokler som kokke, mens Anna og jeg slapper af med hver vores bog.


En eftermiddag var vi nede på havnen i Karlshamn, hvor børnene fodrede svaner og "grimme ællinger". Senere tog vi en lille båd over til en ø, hvor der var en restaurant, som vi fik en lækker middag på.


Den sidste aften holdt vi svensk krebsefest. Vi syntes, det var lidt sjovt at sidde med de fjollede hatte på, mens vi spiste.

Tilbage til oversigten over alle tekster om David

Cecilia Brynskov / 11.07.2006