Emil: En skoledag

Af Mai-Britt Syberg

Emil vågner kl. 6.30 om morgenen, og tænder straks for fjernsynet for at se Hugo i Morgen TV. Herefter spiser han morgenmad, og gøres i stand. Vi skal køre hjemmefra kl. 7.25 for at nå i skole og på arbejde til tiden, men når uret viser 7.15 sidder Emil i bilen med sin taske, og har spændt sikkerhedsselen og venter blot på at mor skal få sig gjort færdig, så vi kan komme af sted.

Vi kører ca. 1 km. i bilen, for Emil går på den lokale kommuneskole, han begyndte i 0 C d. 7/8 2002.

Vi parkerer bilen, og går hen til fodgængerfeltet, her møder vi en pige fra klassen, hun siger »Emil hej«. Emil siger »hej«.

På skolens cykelholdeplads venter Helle og Anette fra 2. kl., her står de næsten hver morgen og venter på vi kommer, »Hej Emil, skal du I skole i dag«, Emil svarer ikke.

Inde på gangen på vej til træningsrummet møder vi Pernille og og Anja, »Hej« siger de. Emil vender sig om mod dem og siger »Hej«. Der sidder 9 børn i et hjørne i SFO-lokalet og kikker på Pokemonbilleder i mapper. Emil går hen til dem, kigger lidt på afstand, og sætter sig til sidst ned sammen med dem. De bemærker ham og siger »Se Emil« og viser ham mapperne.

Vi møder Karina, Emil's træningsleder, og vi går sammen til træningsrummet.

Jeg fortæller Karina at Emil nu både har svaret »Hej« og vendt sig om og sagt det direkte til 2 piger vi mødte, og Karina er ikke overrasket, for han træner dette ca. 100 gange om dagen på legepladsen, for alle han møder, ved at Emil har trænet »Hej« i træningsrummet de sidste 2 dage.

Jeg siger »Farvel« til Emil, og Emil svarer »Farvel« og vinker.

Karina og Emil skal nu træne i ca.1 time med expressiv benævning Kl.8.50 banker det på døren. Det er 2 børn fra 0C, som spørger om Emil vil med op i klassen og spise. Emil tager sin madkasse og juice og går efter børnene. Emil finder sin plads i klassen med 24 andre børn, og åbner sin madkasse.

Han har nu spist det han kunne og rejser sig, for der er spændende legetøj på hylderne. Henrik ser Emil rejser sig. Henrik går hen til Emil's stol og klapper på stolen og siger »Emil, sæt dig« Emil smågriner og sætter sig tilbage på stolen.

Da klasselæreren siger at nu må de gå på legepladsen, pakker Emil sin madkasse sammen og går med. På legepladsen er der straks 2 piger som spørger Emil om de skal gynge. Emil siger »gynge« og de løber om til gyngen. Emil sætter sig på gyngen og en af de 2 piger skubber ham. »Nu er det min tur« siger den ene pige, og siger til Emil at han skal hoppe af. Karina når ikke at gribe ind, før den anden pige har vist Emil, hvordan han skal skubbe pigen på gyngen, og Emil griner.

Efter turen på legepladsen går Emil og Karina tilbage til træningsrummet.

Emil træner nu matching og verbal imitation, non verbal imitation mm.

Kl.11.30 banker det på døren til træningsrummet. Der står 2 børn udenfor, som spørger om Emil kommer med på legepladsen. Karina siger »Ikke endnu, Emil skal lige træne lidt først«.

Lidt senere kommer Emil med på legepladsen. Han skynder sig hen til klatretårnet. Her er 3 drenge i gang med at forcere de værste forhindringer, så Emil klatrer efter dem. Han er meget opmærksom på hvad de gør, og forsøger at kravle de samme steder. Det lykkes, men drengene klatrer ned, og Emil kigger sig omkring. Han får øje på svævebanen. På bakken ved svævebanens start står allerede 4 børn. Emil tager fat i tovet når svævebanen kommer retur, og holder fast. Her ses tydeligt hans sociale problemer. Her er turskiftet meget uoverskueligt, og Emil tager fat i tovet, hver gang den kommer ind, for at se om det er hans tur. En større dreng bliver sur, da han ikke kan få Emil til at slippe tovet, men hurtigt griber en pige fra Emil's klasse ind og siger »Slip Emil«, Emil slipper, og pigen hjælper og siger at nu er det vist Emil's tur næste gang. Emil får sin tur og hviner glad.

Så ringer det, og Emil henter igen sin madkasse i tasken og går med de andre børn til klasselokalet for at spise.

Efter spisning er der fri leg på klassen, og Emil og Peter bygger en togbane sammen, og prøver på skift at sætte nye togvogne på lokomotivet og køre en omgang.

Emil går sammen med Karina tilbage til træningsrummet. Nu trænes der igen.

Kl.13.00 banker det på døren. Det er Eva, som er støttepædagog i SFO og skal være sammen med Emil den næste 2 ½ times tid.

Karina og Eva er sammen med Emil 1 time, og nu er der rig lejlighed til at få et barn ind på rummet og optage video.

Peter banker på døren. »Må jeg komme ind nu« siger Peter. Karina havde lovet ham, at det var hans tur til at komme med i rummet og lege med Emil i dag.

Karina finder billedlotto frem til drengene og de spiller lotto med turskift. »Min tur« siger Peter og trækker, »Den har jeg« siger Peter og lægger brikken på sin plade med billedsiden opad. Emil vender brikken om, for han har netop lært med Karina at billedsiden skal vende nedad. Peter siger »Jeg tror jeg bliver først færdig«. Ja Peter blev først færdig og glæder sig over det. De fortsætter spillet til Emil har sin plade fuld, og Emil glæder sig nu over at alle brikker er placeret rigtig på de 2 plader.

De dygtige drenge får en lille slikkepind, og hygger sig i sofaen.

Karina tager hjem kl. 14.00 og så træner Emil med Eva.

Eva går med ud i SFO-lokalerne og generaliserer de ting, som Emil har mestret sammen med Karina.

Emil har efterhånden lært de børn at kende, som er i klassen, og han går hen og tager en af dem i hånden, og får ham med på legepladsen. De andre børn ser misundeligt til, så Emil må tage en tur i hånden med dem alle.

En pige fra 2. klasse spørger hvorfor Emil skal være inde i det rum. En dreng fra 1. klasse svarer »Det er fordi han skal have arbejdsro«.

2 drenge har bundet 2 mooncars efter hinanden og bundet en vogn bagerst. »Hurra« tænker Emil, der kan jeg sidde. De 2 drenge kikker lidt på Emil, og synes det er sjovt. Da de skal op ad bakke har de svært ved at få Emil til at forstå, at han skal gå af, så de forlader karavanen. Emil bliver siddende og kikker om der skulle komme nogle andre. Emil går af vognene efter et stykke tid, da en anden dreng er ved at nærme sig, skynder Emil sig tilbage i vognen.

Drengen går dog forbi. Emil stå af igen, går hen til drengen og tager ham i hånden, fører ham hen til en mooncar og vil have ham til at sætte sig, Emil tager den anden bil og de forsøger at løse opgaven, at køre med 2 mooncars der er bundet sammen. Det lykkedes fint og de kører rundt i ca. 5 min.

Eva generaliserer lydkombinationer med Emil og kl. 15.20 går Eva hjem.

Emil er i SFO med støtte fra en pædagog i SFO, og som har et godt øje på Emil. Og nu leges der virkelig kropslege. SFO-pædogogen får Emil med sammen med andre børn til pudekamp, snitter med dolk, klatrer i træer og kaster med vandballoner.

Kl. 16.30 henter jeg Emil.

Emil finder sin taske og finder selv ud i bilen. Han sidder ved siden af mig i bilen og siger sine små vrøvlelyde, og griner og virker meget glad og tilfreds.

Jeg kan ikke lade være med at få tankerne til at flyde.

Mai-Britt

Tilbage til oversigten over tekster om Emil