Evaluering af Tidlig Intervensjons Programmet i Oslo (TIPO)

Autismeprogrammet. 1998. Sammendrag fra prosjekter i regi av Autismeprogrammet. Autismeprogrammet : Najsonalt program for utvikling av autismekompetanse. Oslo: Social- og Helsedepartementet, Kirke,- Utdannings- og Forskningsdepartementet, Universitetet i Oslo, Institutt for spesialpedagogikk.

TIPO – Tidlig Intervensjons Programmet i Oslo – har sammen med en lang række andre projekter, der har været støttet af det norske Autismeprogrammet, i 1998 kort redegjort for deres foreløbige resultater.

Den del af TIPOs virksomhed, der er blevet støttet af Autismeprogrammet, har fundet sted dels i 1994-95 og dels i 1998. Formålet med projekterne var at gennemføre en høj-intensiv oplæring af børn med autisme i almindelige børnehaver. Behandlingen skete i samarbejde med de lokale myndigheder med det formål at sikre sig varig kompetence hos de lokale behandlingsansvarlige. Målet for behandlingen var at sætte børn med autisme i stand til at lege gensidigt med andre børn, at etablere interesser for ikke-autistiske gøremål og at udvikle venskab med andre børn.

I forbindelse med projektet blev der til hver barn oprettet en ‘staffgruppe’ (et team) bestående af forældre, børnehaveleder, afdelingsleder, 2-3 ansatte fra børnehaven, studenter, støttepersoner samt en vejleder fra TIPO. Medlemmerne i teamet er blevet oplært af TIPO, der er givet kursus til alle ansatte i børnehaven og en orientering til forældrene til de øvrige børn i børnehaven. Desuden har de kommunalt ansatte i børnehavensektoren og de lokale behandlingsansvarlige fået en orientering.

Behandlingen har været funderet på trin-for-trin oplæring (Discrete Trial Training) i avancerede sproglige funktioner (benævnelse af substantiver, verber, adjektiver i grammatisk korrekt opbyggede sætninger, abstrakte begreber som farve, størrelser, tid, pronominer, præpositioner, ja/nej, enkelt samtale knyttet til spørgeord som hvad, hvem, hvor, hvornår, hvordan, hvilken, hvorfor). Den sproglige oplæring har været hovedforudsætningen for gensidig leg og venskab, hvor færdigheder, der er indlært i 1:1-situationer kan overføres til andre sociale situationer, f.eks. til måltider, til leg med søskende og andre børn, på besøg, på ture osv.

Oplæringen havde form af høj-intensiv 1:1-træning i mindst 30 timer om ugen i børnehaven. Oplæringen var baseret på læringsteoretiske principper, hvor alle sider af barnets funktion optrænes – f.eks. sprog, leg med legetøj, leg med andre børn, selvstændighed, søvn, spisevaner og fritidsaktiviteter. Trin-for-trin-ændringer i barnets adfærd blev registreret og kunne vise barnets karakteristiske indlæringsmønster fra dag til dag.

I projektet deltog i alt 23 førskolebørn med autisme. Heraf faldt to børn fra i projektperioden.

De 17 børn, der deltog i hele den første forsøgsperioden, som startede 1994-95 har det været muligt at følge igennem en årrække: fra de var 2-3½ år til de blev 6-7 år gamle. Heraf blev 11 børn testet til at være inden for den sproglige normalvariation (Reynell Language Scales) i 6-7 års alderen. De 17 børn havde minimalt eller intet verbalt sprog da de startede behandlingen. Der er ikke redegjort for behandlingsresultater for de resterende 6 børn.

Blandt de børn, der deltog i den sene projektperiode (1998) blev ingen testet inden for den sproglige normalvariation, men behandlingstiden har også været kortere. Der er ikke redegjort for hvor lang tids behandling de har fået eller deres behandlingsresultater.

Joi Bay / 21.12.2002