FORSKNING

Skoleplacing efter ABA-behandling:
Hvilken betydning har alder og intelligenskvotient ved behandlingens start?

Harris, S.L. and Handleman, J.S. (2000), 'Age and IQ at Intake as Predictors of Placement for Young Children with Autism: A Four- to Six-Year Follow-Up', Journal of Autism and Developmental Disorders, 30, 2, 137-142.

Formålet med denne undersøgelse er at belyse betydning af to variable i tidlig ABA-intervention i forhold til småbørn med autisme: alder og intelligenskvotient ved behandlingens start.

I undersøgelsen deltog 27 børn, som var diagnosticeret med autistiske forstyrrelser, og som havde startet ABA-behandling ved Douglass Developmental Disabilities Center ved Rutgers University i staten New Jersey i perioden 1990-92. Den behandling, de modtog, var såkaldt center-baseret behandling, hvilket betyder at træningen blev administreret, superviseret og udført af det ovennævnte center. Børnenes gennemsnitsalder var 49 måneder og deres IQ-kvotient (Stanford Binet) var i gennemsnit 59 da de startede behandlingen, men med stor spredning fra 35 til 109. Desuden var graden af autistiske symptomer opgjort til i gennemsnit 34 (CARS). Da undersøgelsen sluttede var børnenes gennemsnitsalder 142 måneder; dvs. 7 3/4 år efter starten på behandlingen. Alle børn har modtaget mellem 35 og 45 timers træning om ugen – dels i 1:1 situationer og dels i gruppe-situationer – fordelt på ca. 25 timer i centeret og 10-15 timer i familien. Behandlingens længde har varieret efter hvor gamle børnene var da de startede på centeret, som er til førskoletilbud, der normalt slutter i 6-års alderen. Da behandlingen sluttede blev der foretaget nye intelligenstests. I gennemsnit var børnenes IQ blevet forøget med 18 point i løbet af behandlingen.

Opfølgningen på denne behandling blev foretaget i 1999, hvor det blev undersøgt i hvilken type skoleklasser de tidligere behandlede børn var placeret: specialklasse, almindelig klasse uden støttelærer og almindelig klasse med støttelærer. Dvs. at type af skoleklasse blev anvendt som en indikator for børnenes funktionsniveau og deres evne til at klare sig blandt ikke-handicappede børn. Herefter blev det undersøgt om der var en sammenhæng mellem de tre kendte variabler ved starten af behandlingen (alder, IQ og CARS) og type af skoleklasse.

Der var en signifikant sammenhæng mellem barnets alder ved starten af behandlingen og skoleplaceringen; jo yngre barnet var ved behandlingens start, desto flere var placeret i normale skoleklasser. Blandt de 13 børn, der startede behandlingen inden de fyldte 4 år, var 10 placeret i normale skoleklasser – heraf 7 med en støttelærer; blandt de 14 børn, der startede efter 4-års alderen var kun 1 placeret i en normal klasses (med støttelærer). En tilsvarende sammenhæng blev også fundet for IQ-kvotient: jo højere IQ-kvotient ved behandlingens start, desto flere var placeret i almindelige skoleklasser. De børn, der endte i normalklasser havde ved behandlingens start en IQ-kvotient på i gennemsnit 78, som var steget til 104 da behandlingen sluttede; de børn, der endte i specialklasser havde en gennemsnitlig IQ-kvotient på 46 ved starten og på 59 da center-behandlingen stoppede – dvs. i 6-års alderen. Der var også en signifikant sammenhæng mellem barnets alder ved starten af behandlingen og IQ da behandlingen sluttede. Derimod var der ingen sammenhæng mellem graden af autistiske symptomer ved behandlingens start, sådan som de fremgik af CARS-testen, og placeringen i type af skoleklasse.

Joi Bay / 12.09.2002