FORSKNING

Et eksperiment til indlæring af »læsning« og »skrivning« med ABA-metoder hos børn med autisme

Eikeseth, S., & Jahr, E. (2001). The UCLA reading and writing program: an evaluation of the beginning stages. Research in Developmental Disabilities, 22, 289-307.

For de børn med autisme, som ikke udvikler et funktionelt talesprog (ca. halvdelen af alle diagnosticeret med autisme), har der været forsøgt anvendt tegnsprog og billedkommunikation som alternativ til talesprog. Fordelene ved tegnsprog er, at det indeholder visuelle kvaliteter, som almindeligt talesprog mangler, og som derfor formodes at gøre det lettere at lære og forstå for børn med udviklingsmæssige forsinkelser. Ulempen ved tegnsprog er, at der kun er et begrænset antal mennesker, der forstår og bruger tegnsprog. Billedkommunikation er derimod bredt forståeligt og har desuden den fordel, at det har en tidsmæssig varighed til forskel fra både talesprog og tegnsprog, som er øjebliksbilleder. Et tredje alternativ til talesprog er brugen af trykte eller skrevne ord som kommunikationsmiddel. Et projekt, som er udviklet ved Young Autism Project ved University of California Los Angeles (dvs. Lovaas' institut), har undersøgt mulighederne for at anvende skriftsprog som kommunikationsmiddel for børn med autisme. Projektet er bl.a. gennemført i Norge, og det er to forskere fra Høgskolen i Akershus, som har skrevet denne artikel. Det langsigtede formål med projektet er at hjælpe børn med udviklingsforsinkelser til at erhverve nogle af de færdigheder, der er forbundet med at skrive og læse, således at de bedre kan profitere af både uddannelse og sociale aktiviteter. Et delmål er desuden at sætte disse børn i stand til bedre at udtrykke deres behov, ønsker og spørgsmål og gøre det lettere for nærpersoner at forstå, hjælpe og kommunikere med disse børn.

Læse-delen af projektet skal lære børn at respondere på trykte instruktioner ved f.eks. at identificere objekter eller aktiviteter og ved at følge trykte skemaer m.v. Altså, i stedet for at give en mundtlig instruktion eller en tegn-instruktion eller en billedmæssig instruktion får børnene skrevne instruktioner. Eftersom denne »læse«-aktivitet er designet til børn med meget begrænset eller uden talesprog, forudsætter »læsning« i denne forbindelse selvfølgelig ikke verbal læsning, men derimod en genkendelse af ordbilleder. For at markere at der ikke er tale om læsning eller skrivning i normal forstand, skrives »læsning« og »skrivning« i anførselstegn.

Skrive-delen har fire faser:

Denne artikel evaluerer de to første faser i dette læse- og skriveprogram. De to sidste faser kan først starte når barnet har lært at »læse og skrive« ca. 20 trykte ord og lært forudsætningerne for at skrive med bogstaver; dvs. at identificere bogstaverne og at kunne matche bogstaver til ord. Brugen af computer kan læres når barnet kan stave ca. 10 ord med bogstaver.

I det eksperiment, som beskrives i artiklen, blev det for det første undersøgt om kommunikative evner bliver opnået hurtigere med »lære og skrive«-programmet end med traditionel tegnsprogs-undervisning. For det andet blev det undersøgt om overføringen af indlærte færdigheder i »lære og skriveprogrammet« sker lettere end overføring af indlært tegnsprog. For det tredje blev det undersøgt om »læse- og skrivefærdighederne« blev vedligeholdt i højere grad end ekspressive og receptive tegn i tegnsprog. Endelig vil eksperimentet belyse hvordan ikke-handicappede børn reagerer på et »læse- og skriveprogram« og tegnsprogsprogrammet, og derfor blev eksperimentet også udført med tre 3-årige ikke-handicappede børn.

De fire børn med autisme, som indgår i undersøgelsen, består af to drenge og to piger på hhv. 4 og 7 år. Inden undersøgelsen har de modtaget mellem 20 og 30 timers ABA-behandling per uge i 12-24 måneder. På trods af denne intensive og relativt langvarige behandling var deres sproglige forudsætninger spinkle. På undersøgelsestidspunktet blev de testet vha. en række standardiserede tests; herunder Reynell Developmental Language Scales og denne test viste at tre af børnene sprogligt var på udviklingsalder på mellem 1 og 1,3 år med hensyn til forståelse og udtryk, mens det sidste barns sproglige udviklingsalder var 2 år. To af børnene havde ingen form for forståeligt talesprog, men de to sidste kunne enkelte ord. De havde alle lært at imitere motorisk, at matche og havde udviklet en vis form for selvstændig legeaktivitet.

De tre børn, som var ikke-handicappede, var 3-3,5 år gamle og normaltudviklede.

Eksperimentet foregik i de handicappede børns sædvanlige træningsrum i deres skole eller førskole. Materialerne var farvebilleder af objekter samt tilhørende ordkort. Kortene var 10 x 12 cm store og skriften var 72 punkt med små bogstaver. Objekter var udvalgt til hvert enkelt barn, men efter et princip om, at objekterne skule være maksimalt forskellige fra hinanden. Forstået således, at af de kort, der blev kombineret, indeholdt det ene et 3-bogstav ord, det andet et 5-6 bogstav ord og det sidste et ord med mere end 7 bogstaver. Ordene var også valgt således, at de havde forskellige start- og slutbogstaver. Billederne skulle altså være lette at adskille fra hinanden mht. farver og former. De håndtegn, som blev anvendt i tegnsprogsdelen af eksperimentet, var ligeledes udvalgt efter deres forskellighed og deres simplicitet; dvs. at de skulle være lette at imitere for børnene.

Eksperimentet blev udført af ABA-trænere med mindst 6 måneders superviseret erfaring. Trænerne kendte ikke til undersøgelsens formål.

Eksperimentet havde to faser: en receptiv og en ekspressiv fase. Hver fase indeholdt to eksperimentelle situationer. Den receptive fase indeholdt en »læse«-træning og en receptiv tegnsprogs-træning. Den ekspressive fase indeholdt en »skrive«-træning og en ekspressiv tegnsprogs-træning. Mestringskriterium var i alle tilfælde 9 rigtige ud af 10 mulige.

I »læse«-træningen blev tre billeder af objekter blev placeret på bordet i en række foran barnet. Barnet blev præsenteret for de tre objekter samt et kort med et trykt ord og fik instruksen: »Læs«. Barnet skulle herefter matche det trykte ord med et af de tre billeder. Korrekt svar betød at ord-kortet blev placeret ved det korrekte billede i løbet af 5 sekunder.

I tegnsprogs-træning blev tre billeder af objekter blev placeret på bordet foran barnet. Instruktionen var »Find« efterfulgt af tegnet for objektet (altså uden sproglig benævnelse af objektet).

I »skrive«-træningen blev tre ord-kort placeret på bordet foran barnet. Barnet blev herefter præsenteret for et billede og fik instruksen »Skriv«, hvorefter barnet skulle matche billede til ord-kort.

I den ekspressive tegnsprogs-træning blev et af tre billeder blev lagt foran barnet og trænerne sagde: hvad er dette? Korrekt svar var hvis barnet viste det rigtige tegn i løbet af 5 sekunder.

I alle fire træningsformer blev der anvendt de sædvanlige former for simplificering og promptning: man startede med kun et billede og et ord-kort, hvorefter man gik videre til to og tre kort, som siden hen blev mixet i tilfældig rækkefølge. Der blev desuden anvendt positionspromptning samt manuel promptning. Positive forstærkere blev brugt i form af ros m.v., hvorimod negativ forstærkning havde form af en kort »nej«.

Artiklen specificerer desuden i mange detaljer hvordan træningen blev udført: hvor lange pauser, hvor lange sessioner, antallet af trials m.v. Det fremgår bl.a. at man i løbet af en session på 50 minutter har nået 100 trials, og at man for hver drill er fortsat træningen til mestringskriteriet var nået, eller man havde forsøgt 1000 trials! I eksperimentet skiftede man daglig mellem at indlære »læsning« og reception af tegnsprog og mellem »skrivning« og brugen af ekspressivt tegnsprog. Formålet med disse skift var at ligestille de to kommunikationsformer i eksperimentet.

Det fremgår ikke af artiklen om man kun har indlært de tre ord, der indgår i et mix, eller om de følgende resultater er et gennemsnit for flere forskellige ord.

Tabel 1. Resultater for børn med autisme

 

"Læse"

Receptivt
 tegn­sprog 

 "Skrivning" 

Ekspressivt 
tegn­sprog 

Barn 1

100

1000

610

789

Barn 2

98

973

1000

1000

Barn 3

74

1000

72

98

Barn 4

160

444

231

330

Note: Når antallet af trials er 1000, er mestringskriteriet ikke nået, og færdigheden ikke indlært.

Tabel 2. Resultater for ikke-handicappede børn

 

"Læse"

Receptivt
 tegn­sprog

 "Skrivning"

Ekspressivt 
tegn­sprog 

Barn 5

72

73

79

59

Barn 6

101

102

75

207

Barn 7

189

134

76

60

Desuden blev børnene testet for deres evne til at overføre færdigheder fra et træningsområde til et andet (dvs. fra »læsning« til »skrivning« og fra receptivt tegnsprog til ekspressivt tegnsprog). Hvordan denne overføring blev testet er ikke helt klart i artiklen, men man får indtryk af, at man umiddelbart efter at et mestringskriterie er opnået på en »læse«-færdighed har man anvendt de samme billedkort og ord-kort til at teste »skrive«-færdighederne (og tilsvarende for receptivt og ekspressivt tegnsprog). Endvidere blev børnenes færdigheder testet igen en måned efter at eksperimentet var afsluttet, og i den måned var de ikke blevet udsat for denne type træning overhovedet. Formålet var altså at teste for vedligeholdelsen af de indlærte færdigheder.

Resultaterne kan sammenfattes på denne måde:

Afslutning

Selv om alle børn i denne undersøgelse opnåede »læse«-færdigheder er det ikke sikkert at det gælder alle børn med autisme. For dem kan tegnsprog være et nyttigt alternativ, især hvis de er gode til at imitere nonverbalt. Et andet alternativ til denne form for »læse/skrive«-træning kunne være PECS (Picture Exchange Communication System), og der er behov for at foretage studier, der sammenligner effekten af PECS med »læse/skrive«-træningen.

Min kommentar

Det er måske ikke så overraskende, at børn, der har ABA-trænet i mellem et og to år, har lettere ved at lære at matche ordbillede med billeder end de har ved at lære tegnsprog, som de slet ikke har forsøgt at lære tidligere. I eksperimentet skal børnene for første gang lære tegnsprog, men man må gå ud fra, at der også ved tegnsprog er en overføringseffekt, som gør det lettere at lære tegnsprog når man først er kommet igang.

Det er ikke sikkert at evnen til at matche ordbillede med billede er udtryk for en kommunikativ færdighed eller at denne evne kan anvendes kommunikativt. Der er en afgørende forskel på læse/skrive-træningen og indlæring af tegnsprog og af PECS, at de to sidstnævnte normalt indlæres i naturlige kommunikationssituationer og at de kommunikative muligheder så at sige er indbygget i disse metoder, hvorimod det er uafklaret i hvilket omfang »læse/skrive«-færdigheder kan bruges kommunikativt eller hvordan de kommunikative færdigheder opøves.

Joi Bay / 28.06.2002 (rev. 29.01.2003 )