FORSKNING

Integration af børn med autisme i skoler og daginstitutioner

Harrower, Joshua K , and Glen Dunlap. 2001. Including children with autism in general education classrooms : A review of effective strategies. Behavior Modification 25 (5) : 762-784.

Af titlen fremgår det, at det drejer sig om »including children with autism in general education classrooms«, men man skal huske, at i USA har uddannelsessystemet ansvaret for behandling af børn med handicap fra de fylder 3 år, så disse resultater vil også i mange tilfælde kunne være interessante i forhold til integration i danske børnehaver.

Artiklen er ikke et resultat af forfatternes egen forskning, men er en gennemgang og diskussion af tidligere undersøgelser. Derfor giver artiklen et godt overblik over den eksisterende, forskningsbaserede viden.

Der er kun gennemført et begrænset antal undersøgelser, der sammenligner integration med ikke-integration af børn med autisme. Den smule forskning, der findes har hovedsagelig – men ikke udelukkende – vist positive resultater ved integration. Denne forskning har fokuseret både på de sociale og de vidensmæssige aspekter ved børnenes udvikling. Der er f.eks. nogle undersøgelser, som dokumenterer at elever med handicap – herunder autisme – som er enkeltintegreret

Men forskningen viser også blandede resultater for elever med autisme, som er integreret i almindelige skoler. Nogle undersøgelser viser f.eks. at integrerede børn – herunder børn med autisme – i visse tilfælde er meget vellidte blandt kammeraterne, hvorimod det i andre tilfælde er stik modsat. Disse undersøgelser viser også, at enkeltintegrerede børn oftere er de modtagende end de ydende i social interaktion, og at denne tendens til social passivitet bliver forstærket, jo ældre børnene bliver.

Der findes kun få studier, der sammenligner de boglige kvalifikationer hos handicappede børn, der er henholdsvis integrerede og ikke-integrerede. I en af undersøgelserne sammenlignes fem børn med autisme, som er enkeltintegrerede med fem andre børn, som gik i specialskole. Undersøgelsen vedrørte kun sproglige kvalifikationer, og der var ingen forskelle i de to gruppers resultater. Denne type af resultater er blevet fortolket til fordel for enkeltintegration, fordi de enkeltintegrerede børn opnåede samme resultater som de børn, der var segregerede. Dvs. at det ikke går ud over de boglige kvalifikationer at børnene er integrerede i normale skoleklasser og dermed får del i de øvrige fordele, som er forbundet med integration.

Det fremgår ikke af artiklen under hvilke betingelser disse integrationsresultater er opnået: har børnene været enkeltintegreret eller i grupper? hvilken grad af støtte har der været givet til børnene med autisme? hvilke behandlingsforløb har disse børn været igennem før og under skolegangen? på hvilket udviklingsmæssigt grundlag er disse børn blevet integreret? Svar på sådanne spørgsmål kan man dog sandsynligvis finde, hvis man søger tilbage til den forskning, hvis resultater i artiklen blot er refereret.

Mens der således kun er ganske lidt forskning, som specifikt sammenligner børn med autisme, der er enkeltintegrerede med børn, der undervises og behandles i specialskoler eller -klasser, er der til gengæld gennemført en lang række forsøgsprojekter for børn med autisme i normale skoleklasser. Disse forsøgsprojekter er blevet evalueret i videnskabelige tidsskrifter og i mange tilfælde er der tale om egentlige eksperimenter, hvor man systematisk har undersøgt effekterne af en bestemt pædagogisk teknik. Artiklen giver et grundigt referat af disse eksperimenter, og giver dermed et overblik over den forskningsmæssige dokumentation for hvilke pædagogiske teknikker, der har vist sig succesfulde ved enkeltintegration af børn med autisme. Disse eksperimenter har været spredt ud over en lang række pædagogiske felter, og det er ikke muligt at sammenfatte dem til generelle anbefalinger, hvilket artiklen da heller ikke forsøger at gøre.

Hvis man står over for at skulle enkeltintegrere et barn med autisme, eller hvis man allerede er i gang med et sådant projekt og støder på vanskeligheder, giver artiklen mulighed for at danne sig et hurtigt overblik over den eksisterende forskning i enkeltintegration, men nogen egentlige vejledninger skal man ikke forvente at finde. Hvis man vil vide mere, må man søge tilbage til de originale artikler, som danner grundlag for denne forskningsgennemgang.

Joi Bay / 18.09.2002