FORSKNING

Anbefalinger om familiebaseret behandling baseret på anvendt adfærdsanalyse

O. C. Mudford, N. T. Martin, S. Eikeseth and P. Bibby, 'Parent-managed behavioral treatment for preschool children with autism: some characteristics of UK programs', Research in Developmental Disabilities, vol. 22, no. 3 (2001), pp. 173-182.

Ole Ivar Løvaas (Lovaas), som har været den primære drivkraft i udviklingen af anvendt adfærdsanalyse i forhold til førskolebørn med autisme, har selv advaret imod at generalisere hans egne resultater til tilsvarende interventioner baseret på de samme principper: »Even though the results to date on the effectiveness of internsive early intervention are very encouraging, these results and procedures must be replicated by independent researchers before intensive early intervention can be given widespread endorsement« (Lovaas & Buck, 1997, p. 82). Det er langt fra sikkert at de resultater, Løvaas har opnået med udgangspunkt i sin forskningsbaserede universitetsklinik, kan overføres til almindelig klinisk praksis.

Mens Løvaas har arbejdet med en klinik-model, hvor der sker en intensiv behandling på selve klinikken, har han også beskrevet og praktiseret en workshop-model, som er forældrestyret, og hvor behandlerne modtager mindre supervision og uddannelse end i klinik-modellen. De eksisterende forskningsresultater tyder på, at denne workshop-model ikke giver de samme resultater, som klinikbaseret behandling.

En undersøgelse af workshop-baseret træning (Sheinkopf and Siegel, 1998) har sammenlignet IQ-niveau hos 11 børn, som har modtaget forældre-styret behandling med en kontrolgruppe på 11 børn, som ikke blev behandlet. IQ blev forøget med i gennemsnit 27 point i løbet af behandlingen, men ingen af børnene opnåede normalt funktionsniveau. Et af problemerne ved denne undersøgelse var dog, at de afsluttede tests blev foretaget efter kun 16 måneders intensiv træning mod 36 måneder i Løvaas' oprindelige studie.

De børn, der indgik i Sheinkopf og Siegels undersøgelse adskilte sig imidlertid på en række punkter fra børn i Løvaas' undersøgelse: for det første var det usikkert om alle børn i undersøgelsen var startet i intensiv behandling lige så tidligt som i Løvaas' undersøgelse. For det andet havde mindst to af børnene en IQ under det minimumsniveau, som Løvaas opererede med (dvs. mindre end IQ på 37). For det tredje, blev børnene kun behandlet i 19 timer per uge (i gennemsnit) mod 40 uger i Løvaas' undersøgelse. For det fjerde, var det i undersøgelsen uklart hvor megen uddannelse og supervision behandlerne og familierne havde fået i løbet af 16 måneder undersøgelsen stod på. For det femte understreger forfatterne, at det kan være lettere at implementere detaljerede og systematiske undersøgelsesprotokoller når behandlingen foregår i universitets-regi i stedet for behandling, som administreres af forældrene (s. 175).

På denne baggrunde kommer forfatterne med følgende anbefalinger:

  1. Supervisorer og centre, der leverer supervision, bør redegøre for forskellene mellem deres programmer og Løvaas' metode. Forældre bør informeres om, at deres børn, hvis de ikke modtager en nøjagtig kopi af Løvaas' metode, ikke kan forvente at opnå samme resultater som i Løvaas' oprindelige undersøgelse.
  2. Udbydere af ABA-behandling bør indsamle og levere data til offentliggørelse vedr. deres metoder og deres resultater i behandlingen af børn med autisme.
  3. Forældre, som starter eller administrerer deres børns behandling, bør efterspørge mere hjælp fra supervisorer og andre professionelle for at bringe deres egne behandlingsprogrammer tættere på de empiriske resultater fra UCLA-undersøgelsen (s. 180).

Referencer

Lovaas, Ole Ivar, & G. Buch. »Intensive behavioral intervention with young children with autism.« In Prevention and treatment of severe behavior problems: Models and methods in developmental disabilities, edited by N.N. Singh, 61-86. Pacific Grove, CA: Brooks/Cole, 1997.

Sheinkopf, S.J., & B. Siegel. »Home-based behavioral treatment of young children with autism.« Journal of Autism and Developmental Disorders 28 (1998): 15-23.

Joi Bay / 01.09.2002