Sammenligning af udkast og gammel bekendtgørelse

Ændringer i udkastet til ny bekendtgørelse er markeret med blå tekst.

Gl. bekendtgørelse – gældende indtil 30. juni 2010

BEK nr 983 af 01/10/2008

 

Udkast til ny bekendtgørelse – gældende fra 1. juli 2010

 

§ 1.   Kommunalbestyrelsen skal nedsætte et tværfagligt udredningsteam, der har til opgave at undersøge forholdene og behovet for hjælp og støtte til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, jf. § 50, stk. 1 i lov om social service, og behandling. Udredningsteamet kan være et permanent sammensat team bestående af relevante fagpersoner eller kan sammensættes ad hoc med fagpersoner med relevans i forhold til det konkrete barns eller den konkrete unges funktionsnedsættelse.

Stk. 2.   Udredningsteamet skal på baggrund af faglige undersøgelser af barnets eller den unges ressourcer og behov kortlægge barnets eller den unges funktionsevne og udarbejde forslag til den særlige støtte og behandling.

Stk. 3.   Kommunalbestyrelsen skal inddrage forældrene i udredningsprocessen, således at forældrene får mulighed for at være aktive deltagere i processen. Forældrenes viden om egne ressourcer og barnets eller den unges færdigheder skal indgå i udredningen, og forældrene skal have mulighed for at få indsigt i barnets eller den unges behov, og hvilke behandlings- og udviklingsmuligheder der findes for barnet eller den unge.


Stk. 4.
  Barnet eller den unge skal ligeledes inddrages i udredningsforløbet. Udredningsteamet vurderer sammen med forældrene, i hvilken udstrækning det er muligt at inddrage barnet eller den unge, på grundlag af barnets eller den unges egne ønsker, alder og modenhed, og hvad der skønnes at være bedst for barnet eller den unge. Et barns eller en ungs synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets eller den unges alder og modenhed.

 

 

 

§ 1. Kommunalbestyrelsen skal for de børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, på baggrund af faglige undersøgelser af barnets eller den unges ressourcer og behov kortlægge barnets eller den unges funktionsevne og udarbejde forslag til den særlige støtte og behandling.

 

 

 



Stk. 2
. Kommunalbestyrelsen skal inddrage forældrene i udredningsprocessen, således at forældrene får mulighed for at være aktive deltagere i processen. Forældrenes viden om egne ressourcer og barnets eller den unges færdigheder skal indgå i udredningen, og forældrene skal have mulighed for at få indsigt i barnets eller den unges behov, og hvilke behandlings- og udviklingsmuligheder der findes for barnet eller den unge.


Stk. 3.
Barnet eller den unge skal ligeledes inddrages i udredningsforløbet. Kommunalbestyrelsen vurderer sammen med forældrene, i hvilken udstrækning det er muligt at inddrage barnet eller den unge, på grundlag af barnets eller den unges egne ønsker, alder og modenhed, og hvad der skønnes at være bedst for barnet eller den unge. Et barns eller en ungs synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets eller den unges alder og modenhed.

§ 2.   Kommunalbestyrelsen skal nedsætte et tværfagligt sammensat visitationsudvalg, som har til opgave at visitere barnet eller den unge til et tilbud på baggrund af udredningsteamets forslag.

 

 

Stk. 2.   Hvis forældrene ikke ønsker at modtage det anviste tilbud, kan kommunalbestyrelsen på baggrund af en vurdering foretaget af visitationsudvalget godkende, at forældrene helt eller delvist træner barnet eller den unge i hjemmet.

 

 

 Stk. 3.   Træningsmetoden og målene hermed skal være dokumenterbare, så det er muligt at vurdere effekten af metoden, således at kommunalbestyrelsen kan følge op på virkningen af hjemmetræningen og den anvendte metode på barnets eller den unges udvikling.

Stk. 4.   Træningen kan foregå efter konventionelle metoder, dvs. metoder der almindeligvis anvendes i de offentlige tilbud, eller efter alternative metoder, dvs. metoder der traditionelt ikke indgår i de offentlige tilbud. Der kan også være tale om hjemmetræning, der kombinerer konventionelle og alternative metoder.

Stk. 5.   Visitationsudvalget skal vurdere, om hjemmetræning efter den foreslåede træningsmetode imødekommer barnets behov, og om træningsmetoden opfylder krav om dokumenterbarhed. Visitationsudvalget skal desuden vurdere familiens samlede situation og forældrenes personlige ressourcer i forhold til at kunne påtage sig at træne barnet.

Stk. 6.   Betingelsen om at træningsmetoden skal være dokumenterbar betyder, at kommunen skal vurdere, om metoden indeholder nogle målbare indikatorer, som kan anvendes til måling af, om metoden resulterer i den forventede effekt.

Stk. 7.   Kommunalbestyrelsen træffer på baggrund af visitationsudvalgets vurdering afgørelse om støtte til hjemmetræning efter den foreslåede træningsmetode.

 

 

 § 2. Kommunalbestyrelsen visiterer barnet eller den unge til et særligt dagtilbud, et særligt klubtilbud eller et andet tilbud efter serviceloven eller dagtilbudsloven på baggrund af sagens oplysninger, herunder de faglige undersøgelser af barnets eller den unges ressourcer og behov, jf. § 1, stk. 1. Det er ikke et krav, at der forinden visitation til disse tilbud udarbejdes en undersøgelse efter § 50 i lov om social service.

Stk. 2. Hvis forældrene ikke ønsker at modtage det anviste tilbud, kan kommunalbestyrelsen på baggrund af en undersøgelse af barnets eller den unges forhold efter § 50 i lov om social service godkende, at forældrene helt eller delvist træner barnet eller den unge i hjemmet. Det er således en betingelse, at barnets eller den unges funktionsevne, behov og trivsel, forældrenes ressourcer og familiens samlede situation, skal være udredt og beskrevet af kommunalbestyrelsen, forinden der kan visiteres til hjemmetræning.

Stk. 3. Træningsmetoden og målene hermed skal være dokumenterbare, så det er muligt at vurdere effekten af metoden, således at kommunalbestyrelsen kan følge op på virkningen af hjemmetræningen og den anvendte metode på barnets eller den unges udvikling.

Stk. 4. Træningen kan foregå efter konventionelle metoder, dvs. metoder der almindeligvis anvendes i de offentlige tilbud, eller efter alternative metoder, dvs. metoder der traditionelt ikke indgår i de offentlige tilbud. Der kan også være tale om hjemmetræning, der kombinerer konventionelle og alternative metoder.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal vurdere, om hjemmetræning efter den foreslåede træningsmetode imødekommer barnets behov, og om træningsmetoden opfylder krav om dokumenterbarhed. Visitationsudvalget skal desuden vurdere familiens samlede situation og forældrenes personlige ressourcer i forhold til at kunne påtage sig at træne barnet eller den unge.

Stk. 6. Betingelsen om at træningsmetoden skal være dokumenterbar betyder, at kommunen skal vurdere, om metoden indeholder nogle målbare indikatorer, som kan anvendes til måling af, om metoden resulterer i den forventede effekt.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om støtte til hjemmetræning efter den foreslåede træningsmetode.

§ 3.   Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 42 og 43 i lov om social service til forældre, som forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet, og som har godkendelse til helt eller delvist at træne barnet eller den unge i hjemmet.

 

§ 3. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 42 og 43 i lov om social service til forældre, som forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet, og som har godkendelse til helt eller delvist at træne barnet eller den unge i hjemmet.

§ 4.   Kommunalbestyrelsen skal sørge for de nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere mv., når forældre træner et barn eller en ung i hjemmet. Hjælpen kan omfatte både enkeltstående og løbende ydelser til dækning af udgifter til træningsredskaber, kurser, løn til hjælpere, der medvirker ved træningen m.v.

Stk. 2.   Kommunalbestyrelsens udgifter til nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. til det enkelte barn eller den enkelte unge må ikke overstige et beløb på 500.000 kr. årligt.

Stk. 3.   Hjælpen til nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. bevilges på grundlag af dokumenterede udgifter.

Stk. 4.   Beløbet på op til 500.000 kr. reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

 

 

 § 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for de nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere mv., når forældre træner et barn eller en ung i hjemmet. Hjælpen kan omfatte både enkeltstående og løbende ydelser til dækning af udgifter til træningsredskaber, kurser, løn til hjælpere, der medvirker ved træningen m.v.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens udgifter til nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. til det enkelte barn eller den enkelte unge må ikke overstige et beløb på 534.574 kr. årligt.

Stk. 3. Hjælpen til nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. bevilges på grundlag af dokumenterede udgifter.

Stk. 4. Beløbet i stk. 2 reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 5.   Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn to gange årligt med barnets eller den unges udvikling og trivsel, når forældre træner barnet eller den unge i hjemmet. I tilsynet skal ligeledes indgå en vurdering af familiens trivsel som helhed, herunder eventuelle søskendes trivsel.

 

 Stk. 2.   Kommunalbestyrelsen udfærdiger på baggrund af tilsynet en tilsynsrapport med begrundet indstilling om fortsættelse eller ophør af hjemmetræningen. Rapporten sendes til høring hos forældrene og barnet eller den unge, medmindre afgørende hensyn i forhold til barnet eller den unge taler imod dette. Barnets eller den unges synspunkter skal tillægges betydning set i forhold til barnets eller den unges alder og modenhed.

Stk. 3.   Kommunalbestyrelsen vurderer på grundlag af rapporten og bemærkninger fra forældrene og barnet eller den unge, om der er behov for i samarbejde med familien at justere hjemmetræningen, eller om der skal ske en revisitation af barnet eller den unge.

 

 

 § 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn to gange årligt med barnets eller den unges udvikling og trivsel, når forældre træner barnet eller den unge i hjemmet. I tilsynet skal ligeledes indgå en vurdering af familiens trivsel som helhed, herunder eventuelle søskendes trivsel. Kommunalbestyrelsen kan organisere tilsynet samtidigt med, at kommunalbestyrelsen foretager opfølgning, jf. § 6.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udfærdiger på baggrund af tilsynet en tilsynsrapport med begrundet indstilling om fortsættelse eller ophør af hjemmetræningen. Rapporten sendes til høring hos forældrene og barnet eller den unge, medmindre afgørende hensyn i forhold til barnet eller den unge taler imod dette. Barnets eller den unges synspunkter skal tillægges betydning set i forhold til barnets eller den unges alder og modenhed.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen vurderer på grundlag af rapporten og bemærkninger fra forældrene og barnet eller den unge, om der er behov for i samarbejde med familien at justere hjemmetræningen, eller om der skal ske en revisitation af barnet eller den unge.

§ 6.   Kommunalbestyrelsen foretager opfølgning af træningsindsatsen fire gange årligt, hvor barnet eller den unge observeres og eventuelt testes.

Stk. 2.   Opfølgning af træningsindsatsen foregår med udgangspunkt i en tids- og faseplan for evaluering af indsatsen og en plan for måling og dokumentation af virkningen af indsatsen for barnets eller den unges udvikling.

 

 

 § 6. Kommunalbestyrelsen foretager opfølgning af træningsindsatsen fire gange årligt, hvor barnet eller den unge observeres og eventuelt testes.

Stk. 2. Opfølgning af træningsindsatsen foregår med udgangspunkt i en tids- og faseplan for evaluering af indsatsen og en plan for måling og dokumentation af virkningen af indsatsen for barnets eller den unges udvikling.

 

 

Joi Bay / 09.07.2010