OSS

Kan man behandle unge og voksne mennesker ud fra ABA-principper?

For at svare på spørgsmålet er det nødvendigt at skelne mellem fire forskellige niveauer af anvendt adfærdsanalyse. Når man i daglig tale bruger forkortelsen ABA kan det nemlig betyde følgende:

1. ABA er grundlæggende nogle indlæringspsykologiske principper, hvoraf det mest kendte er at adfærd er bestemt af adfærdens konsekvenser (fagudtrykket er ’operant adfærd’).
2. ABA er desuden nogle pædagogiske metodikker, der er afledt af ovenstående principper. Disse metodikker kan opdeles i to former: metodikker til fremme af nogle former for adfærd - læring - og metodikker til begrænsning af andre former for adfærd, nemlig uhensigtsmæssig adfærd eller problemadfærd. Nogle af disse metodikker er ganske kendte og udbredte i alle former for specialpædagogik (hvad enten de orienterer sig imod ABA eller ej). Det gælder således forstærkning, ekstinktion samt tegnøkonomisystemer. Andre metodikker – fx differentieret forstærkning, promptning og promptfading samt shaping og kædning – anvendes i Danmark kun sjældent uden for deciderede ABA-tilbud.
3. ABA er for det tredje pædagogiske programmer eller curricula (flertal af curriculum, hvilket betyder undervisningens indhold og læringsplan). Der er fx bredspektrede og helhedsorienterede curricula for tidlig, intensiv intervention for småbørn med autisme (Leaf & McEachin, 1999; Lovaas, 2002; Maurice, Green, & Luce, 1996; Romanczyk, Lockshin, & Matey, 1995). Andre curricula er mere specifikke og retter sig imod særlige indsatsområder. Det gælder fx PECS (Frost & Bondy, 2002) sprogudvikling hos børn med autisme (Sundberg & Partington, 1998); renlighedstræning (Wheeler, 1998); læsning og skrivning (Watthen-Lovaas & Lovaas, 1999) og mange, mange flere.
4. Endelig betyder ABA også en særlig måde at organisere en tidlig og intensiv indsats på: intensiv 1:1-intervention; hyppig supervision; tidlig intervention; integration med typiske børn; dataregistrering, funktionelle analyser m.v.

Der er mange, der tror, at ABA er lig med punkt 4 ovenfor, men det kun en ganske bestemt form for tilbud til småbørn med autisme, der er organiseret på den måde. I Danmark findes kun denne form for ABA, men i udlandet – hvor ABA er betydelig mere udbredt og mere accepteret end her i landet – findes ABA i mange forskellige former og anvendes ikke kun ift småbørn, men også unge og voksne. Bl.a. er der bo- og beskæftigelsestilbud til unge og voksne med autisme, som er baseret på de ovennævnte elementer i anvendt adfærdsanalyse, men hvor man – selvfølgelig – ikke vil organisere indsatsen som i pkt. 4, der er specielt målrettet imod småbørn.

Som eksempel på adfærdsanalytiske tilbud til unge og voksne kan man fx nævne to programmer fra Princeton Child Development Institute:

Family Focus Group Homes
Adult Life-Skills Program

Når det gælder unge og voksne vil man benytte de samme indlæringspsykologiske principper (pkt. 1 ovenfor) og de samme pædagogiske metodikker (pkt. 2 ovenfor), men programmerne og curriculum (pkt. 3 ovenfor) vil være helt anderledes, og indsatsens organisering (pkt. 4) vil være anderledes. Enkelte steder vil man i forhold til voksne med autisme nedprioritere indlæringsaspekterne (metodikker til indlæring af ønsket adfærd) og opprioritere aflæringsaspekterne (kontrol med og begrænsning af problemadfærd). Andre steder vil man opstille indlæringsmål også for voksne med autisme og arbejde med programmer, der kan opfylde disse mål. Dette kan fx rette sig mod at styrke deres kommunikative evner, deres evner til at beskæftige sig selv med meningsfyldte opgaver/aktiviteter, deres selvhjælpsfærdigheder, deres læsning eller skrivning - dvs akademiske færdigheder.

I Danmark – derimod – findes kun en form for ABA: nemlig den intensive intervention ift. småbørn og mindre skolebørn med autisme. Efterhånden som disse danske ”ABA-børn” bliver større, må man dog forudse, at andre former for ABA også vil vinde indpas i Danmark.

Der har dog tidligere været et forsøg med adfærdsregulerende teknikker i Danmark, hvor man har arbejdet med at reducere problemadfærd hos en voksen kvinde som er mentalt retarderet. Der er produceret to videofilm om om dette arbejde (Buchart 1997; Baadsgaard 1997).

Referencer

Baadsgaard, S. (1997). Se på mig. Producer Sten Baadsgaard 1997. 1 kassette. Forlag: DR1

Buchardt, N. (1997). Det Gule Hus. Tilrettelæggelse Nikolaj Buchardt 1997. 1 kassette. Forlag: DR, TV-Fakta

Frost, L. A., & Bondy, A. S. (2002). The picture exchange communication system - training manual (2nd ed.). Newark, DE: Pyramid Educational Products.

Leaf, R., & McEachin, J. (1999). A Work in Progress: Behavior Management Strategies and a Curriculum for Intensive Behavioral Treatment of Autism. New York: DRL Books.

Lovaas, O. I. (Ed.). (2002). Teaching Individuals with Developmental Delays : Basic Intervention Techniques. Austin, TX: Pro.Ed Inc.

Maurice, C., Green, G., & Luce, S. C. (Eds.). (1996). Behavioral intervention for young children with autism: A manual for parents and professionals. Austin, TX, US: PRO-ED, Inc.

Romanczyk, R. G., Lockshin, S., & Matey, L. (1995). The Individualized Goal Selection Curriculum. Apalachin, NY: CBTA.

Sundberg, M. L., & Partington, J. W. (1998). Teaching Language to Children with Autism or Other Developmental Disabilities. Pleasent Hill, CA: Behavior Analysts.

Watthen-Lovaas, N., & Lovaas, E. E. (1999). The reading and writing program: An alternative form of communication for students with developmental delays. Los Angeles, CA: Lovaas Institute for Early Intervention.

Wheeler, M. (1998). Toilet Training for Individuals with Autism & Related Disorders. Arlington, TX: Future Horizons.