ANMELDELSER

Om kunsten at stimulere selvstændige aktiviteter hos børn med autisme


McClannahan, Lynn E. og Krantz, Patricia J. (1999). Activity Schedules for Children with Autism. A Guide for Parents and Professionals. Teaching Independent Behavoir. Bethesda, MD, Woodbine House.
US$ $14.95 (plus forsendelse) fra Different Roads to Learning, http://www.difflearn.com
UK£ £12.99 (plus forsendelse) fra Amazon i UK, http://www.amazon.co.uk

Anmeldt af Linda Lundgaard Andersen

En del børn inden for det autistiske spektrum kan være meget initiativløse. Børnene kan være nok så kyndige i tilrettelagte og stimulerende 1:1-sammenhænge, men lige så snart de er på egen bane, indtræder en ganske anden situation. Børnene har kun ganske få interesser som de målbevidst og intenst styrer efter. De færdigheder, som børnene møjsommeligt har oparbejdet ved intensiv træning, virker borte og glemte. Andre børn kan være kompetente og have et højt funktionsniveau, men de kan alligevel have tendenser til stereotype og gentagne valg af aktiviteter eller de kan være repetitive uden for strukturerede sammenhænge. I alle sådanne situationer savnes en systematisk og effektiv måde at arbejde med børnenes initiativløshed og stereotypier.

Bogen Activity Schedules for Children with Autism er en vejledning i, hvordan man kan arbejde med manglende initiativ og stereotype interesser hos børn med autisme. Den er udkommet allerede i 1999, men anmeldes nu, fordi den har mange oplagte kvaliteter og fordi den fortjener et langt større dansk publikum. Fyldt med iderigdom og med udviklingsoptimisme giver den ideer til og historier om passive børns vej til selvaktivitet og om repetitive børns vej til meningsfulde aktiviteter.

Bogen beskriver detaljeret og overbevisende, hvordan forældre og professionelle kan lære barnet at udfolde selvstændige aktiviteter. Vejen til at stimulere barnets selvstændige interesser og udfolde dem går gennem en tidlig struktureret og kreativ indsats i form af en activity schedule – en aktivitetsbog. Dette gøres ved at gennemføre et veltilrettelagt læringsprogram, som opbygges systematisk trin for trin samt ved at anvende data. Filosofien er, at struktur og gentagelse bærer kimen til efterfølgende selvstændige og autonome udfoldelser. Hvis barnet langsomt og systematisk indføres i, hvordan det kan aktivere sig selv gennem en aktivitetsbog, bliver barnet med tiden mere kompetent og selvkørende.

En aktivitetsbog er slet og ret en lille bog med et antal sider, hvorpå der er placeret et billede med et motiv, handling eller en tekst. Den voksne siger til barnet: ’nu skal du lave din aktivitetsbog’ og så går barnet hen til aktivitetsbogen, som ligger fremme på et bord, åbner den første side og ser hvilken aktivitet, det skal starte med. Så tager barnet en kasse med den første aktivitet, sætter den på bordet og løser opgaven, putter tilbage i kassen og sætter den på plads igen. Så vender barnet tilbage til aktivitetsbogen, bladrer til næste side og løser den næste opgave. Og sådan fortsættes til sidste side, som er en eftertragtet belønning.

Activity Schedule har rod i den anvendte adfærdsanalyses (ABA) særlige kendetegn: at nedbryde en opgave i enkeltdele, at træne disse enkeltdele intensivt, at anvende særlige træningsteknikker samt at tage data for præcist at vide, hvornår barnet har lært opgaven og kan gå videre til næste trin. Forskning i denne læringsmetode peger på, at den meget strukturerede læring langsomt fører til sin modsætning: at barnet gradvist kan frigøre sig fra prompten og hjælpen og selvstændigt gennemføre de lærte aktiviteter. Jo før man begynder dette arbejde, desto tidligere kan man høste frugterne og bryde med barnets stærke trang til repetition eller barnets initiativløshed.

Et barn kan begynde at arbejde med en aktivitetsbog allerede fra det er to år gammelt og hermed understreges betydningen af den tidlige og intensive indsats. Når barnet skal lære at bruge en aktivitetsbog er dens succes meget afhængig af, at opgaverne er nogle, som har barnets interesse for – hvor begrænsede de end måtte være for nogle børn. Kunsten består netop i kreativt og omhyggeligt at finde frem til de stærkeste interesser barnet måtte have og lade disse træde i selvstændighedens tjeneste. Det kan fx være puslespil, matchingopgaver, modelbyggeri eller legekæder, og opgaverne sættes op i rækkefølge og i et antal afhængig af, hvad barnet kan klare at koncentrere sig om. Man begynder med en simpel aktivitetsbog, mens lige så snart barnet har mestret denne udvides antal aktiviteter og deres sværhedsgrad.

To andre principper er også væsentlige: mindst en af opgaverne i en aktivitetsbog skal involvere et interaktivt samspil med andre -- søskende, far eller mor eller kammerater i børnehave eller skole. Det kan være alt fra at tage et billede med en ynglingssang og gå til far eller mor og bede om at synge sangen eller at lære at finde en kiks i køkkenskuffen og gå ind på sin storebrors værelse og give ham den. Formålet er at støtte barnet i at tage sociale initiativer og involvere andre i sine aktiviteter. Når sociale aktiviteter konsekvent indlægges som en del af en aktivitetsbog er det en effektiv måde at lære barnet glæderne ved at kontakte andre børn og voksne. Det langsigtede perspektiv er gradvist at lade de sociale initiativer og aktiviteter blive en del af barnets hverdag med det håb at barnet selv begynder at tage disse initiativer uden at blive promptet af aktivitetsbogen.

Det andet princip er, at aktivitetsbogen i sin startfase altid afsluttes med en belønning som barnet er meget glad for og gerne vil arbejde for. En belønning kan være sociale belønninger, spiselige belønninger eller favoritaktiviteter. Det afgørende er her at finde præcis de forstærkere til det enkelte barn, som har en tilstrækkelig stærk effekt, og som dermed kan motivere barnet til at gennemføre aktivitetsbogen. Efterhånden som barnet lærer at arbejde med aktivitetsbogen og at sætte pris på selv at gennemføre aktiviteter kan belønningen fases ud.

Bogen giver en detaljeret beskrivelse af, hvilke træningsteknikker, der har vist sig effektive, når barnet skal lære at arbejde med en aktivitetsbog. I starten gives barnet fuld manuel guiding igennem alle delopgaverne for at sikre succes og undgå fejl. Når barnet har lært at mestre enkelte af delopgaverne anvendes i stedet en gradueret guiding, hvor støtten gives fleksibelt i forhold til barnets færdigheder. Denne form for støtte forudsætter en omhyggelig observation af barnet for at sondre imellem, hvornår barnet kan selv, og hvornår barnet har brug for den graduerede guiding. Til sidst anvendes skygning, hvor den voksne følger barnets bevægelser og handlinger som en skygge, dvs. uden at røre barnet. Gradvist øges afstanden mellem den voksne og barnet, så barnet til sidst kan udføre aktivitetsbogens aktiviteter alene.

I takt med at barnet udvikler sig, udvikler aktivitetsbogen sig også. Så ændrer aktiviteterne karakter til fritidsinteresser, skolearbejde og hjemmeopgaver, støtte til at lære at lave mad og udføre huslige opgaver og skifter formentligt fra billede til tekst. Slutpunktet kan være, at den unge har lært at arbejde med en daglig kalenderoversigt, hvor dagens forskellige opgaver og aktiviteter står listet op som en checkliste. Ganske som mange andre mennesker, der har brug for et system i deres kalender for ikke at glemme rækken af de mange gøremål.

Bogen er skrevet af to forfattere som har et årelangt arbejde bag sig med ABA-træning af børn med autisme, og som i dag er ledere af det velrenommerede Princeton Child Development Institute i USA. Instituttet udfører forskningsbaseret ABA behandling og har erfaringer med børnehavebørn, skolebørn og unge. Forfatterne har en forskeruddannelse i adfærdsanalytisk behandling og derfor udvikles ABA-behandlingen på grundlag af forsknings- og udviklingsarbejde. I forarbejdet med at udvikle træningsmetoden til at lære børn en aktivitetsbog, har forfatterne gennemført adskillige forsøgsarbejder, som de har dokumenteret og offentliggjort videnskabeligt. Formålet har her været at undersøge, under hvilke betingelser og tilrettelæggelser børn bedst lærer at anvende en aktivitetsbog (Krantz, P.J. & McClannahan, L.E. 1993; McClannahan, L.E. 1998).

Der er flere ting, der tiltaler mig ved denne lille perle af en bog. Bogens grundsyn og opbygning formidler på en enkel og forbilledlig måde, hvad et intensivt arbejde med disse børn handler om. En enkel ide med et krævende mål: at lære børn med aktivitetsproblemer at blive mere selvstændige beskrives systematisk, levende og nærværende. Arbejdsmetoden trækker på den anvendte adfærdsanalyse styrker: systematisk trinvis opbygning, særlige træningsteknikker, databaseret læringsforløb, men baserer sig også på visualisering og struktur. Bogen er således et eksempel på, hvordan man inden for ABA-traditionen også kan arbejde med visualiseringer og struktur, men at man skal gøre det på en intensiv og målrettet måde og med anvendelse af de pædagogiske teknikker, som mest effektivt fører til de opstillede indlæringsmål.

Bogen er behagelig fri for alt for mange ABA-tekniske udtryk, men hviler samtidigt indsigtsfuldt og kyndigt i traditionen – den er med andre ord godt formidlet. I bogen er jævnligt indlagt små cases, hvor forfatterne fortæller om forskellige børn og unges arbejde med aktivitetsbøger og disse demonstrerer, hvor langt en god metode, kreativitet og tiltro til børnenes udviklingspotentialer kan føre. Disse små historier virker overbevisende og demonstrer samtidig, hvordan metoden kan anvendes til børn på forskellige funktionsniveauer. Samtidig formår forfatterne i deres tekst at demonstrere deres store viden om og respekt for børn med autisme og deres familiers hverdagsvilkår samt at inddrage denne viden i, hvordan intensive træningsmetoder kan tilrettelæggelse. For eksempel peger de på, at når data er afgørende i indlæringen, er det dels for ikke at over- eller undertræne opgaverne, men også for at kunne glædes over barnets fremskridt. Når børn med autisme lærer er det oftest efter et hårdt arbejde, og data er derfor en gave, der tydeligt demonstrerer de små fremskridt, som familie og venner i fællesskab kan glædes over.

Derfor håber jeg denne lille bog kan finde vej til de børnehaver og skoler – de specielle som de typiske - som i dag arbejder med børn indenfor det autistiske spektrum, idet den er et meget velegnet redskab til at lære børn at kunne aktivere sig selv på en meningsfuld måde. Bogen er (endnu) ikke oversat til dansk, men det skal man ikke lade sig afskrække af. Den er skrevet på et letlæst engelsk og indeholder mange illustrative eksemplificeringer, som letter forståeligheden.

Henvisninger

Krantz, P.J. & McClannahan, L.E. (1993), ‘Teaching Children with Autism to Initiate to Peers:
Effects of a Scripts-Fading Procedure’, Journal of Applied Behavior Analysis, 26, 121-132.

McClannahan, L.E. (1998), ‘From Photographic to Textual Cues’, in Krantz, P.J., MacDuff, G.S.,
Fenske, E.C. and McClannahan, L.E. (ed.), Teaching Independence and Choice: Design,
Implementation, and Assessment of the Use of Activity Schedules
. Princeton, NJ, Princeton
Child Development Institute.

Linda Andersen/ 09.12.04