JUNIORTRÆNER (KØBENHAVN)

ABA-juniortræner

Da en af vores dygtige trænere er blevet headhuntet til et andet spændende job søger vi en ny studerende (fx psykologi, pædagogik eller audiologopædi) til at indgå i et intensivt træningsprogram. Du skal have interesse for udviklingshæmning og autisme og arbejde som juniortræner med vores otteårige søn Rud med start snarest muligt.

Rud går i almindelig folkeskole i en særlig ABA-gruppe og trænes efter et ABA program. Juniortrænerne skal derfor træne og generalisere det som Rud lærer i sin skole og i hjemmet en eller to eftermiddag hver uge og en dag i weekenden. Arbejdet er udviklende og spændende og indgår i et team-samarbejde bestående af ABA pædagog/lærer fra skolen, to hjælpetrænere og forældre, som mødes jævnligt og evaluerer og tilrettelægger arbejdet. Vi arbejder med data-registrering, trinvis læring og kreative træningsteknikker. Vi modtager kvalificeret supervision fra NOVA, et certificeret, norsk center for anvendt adfærdsanalyse en gang månedligt.

Den nye juniortræner skal kunne arbejde lørdag eller søndag fra kl. 10-15.00 og en/to hverdage fra kl. ca 14.00 til 18.00. Vi tilrettelægger i fællesskab fordelingen af hverdagene. Hertil kommer også deltagelse i supervision og teammøder. Jobbet er velegnet til at kunne kombineres med en aktiv studiesituation.

Jobbet giver mange forskellige kvalifikationer, som kan anvendes i et senere pædagogisk eller psykologisk arbejde med børn/unge/voksne indenfor det (special)pædagogiske område:

* at lære at arbejde med databaseret dokumentation af pædago­giske og psykologi­ske udviklingsprocesser
* hvordan omsættes teoretisk viden om autisme og udviklingsforstyrrelse til kreativ, systematisk og individuelt tilrettelagt træning
* hvordan integreres sprogstimulering, motorisk stimulering, kognitiv og social udvikling i et effektiv men også sjovt træningsprogram
* hvordan arbejdes under tæt supervision

Vi giver en god løn og arbejdsstedet er Emdrup i København. For yderligere information om anvendt adfærdsanalyse se websitet www.abaforum.dk

Ring eller mail til
Lektor Linda Lundgaard Andersen
Institut for Uddannelsesforskning
Roskilde Universitetscenter
mail lla@ruc.dk eller mobil 2670 1640

Redaktionen /27.11.2007

Bliv medlem

Hvis du synes ABAforum.dk er brugbart, så meld dig ind i ABA-foreningen. På den måde er du med til at støtte det fortsatte arbejde med at opdatere og videreudvikle websitet, og får adgang til masser af yderligere materiale. Bliv medlem