Studiejob som ABA-juniortræner i Bramming

Da vores dygtige hjælpetrænere nu er blevet ansat som ABA-pædagog søger vi en ny studerende (fx pædagogstuderende, lærerstuderende) til at indgå i et intensivt træningsprogram. Du skal have interesse for udviklingshæmning og autisme og arbejde som juniortræner med vores dejlige elleveårige søn Emil med start snarest muligt.

Emil har diagnosen infantil autisme, går på Holsted Friskole og undervises efter et ABA-program. Juniortræneren skal derfor træne og generalisere det Emil lærer i skolen i hjemmet. Arbejdet er udviklende og spændende, og du vil indgå i et team som alle arbejder efter samme metode. Vi arbejder med data-registrering, kreative træningsteknikker og får en kvalificeret supervision fra NOVA, et certificeret, norsk center for anvendt adfærdsanalyse, hver anden uge.

Metoden er intensiv, målrettet og struktureret, og handler om at oplære børnene i alle livets områder: sprog, leg, sociale kompetencer, kognitive færdigheder og selvhjælpsfærdigheder.

Ud over generalisering af indlærte færdigheder, vil der være mulighed for at du selv sammensætter fritidsprogrammet for Emil. Her tænkes f.eks. på deltagelse i sportsaktiviteter, legeaftaler og andre tilbud i efterskoleregi.

Den nye juniortræner skal kunne arbejde i ferier, lørdage eller søndage og en eller to hverdage fra kl. 17.00. Vi tilrettelægger i fællesskab fordelingen af de bevilgede 40 timerne pr. måned. Du vil også blive tilbudt at deltage i supervision og teammøder. Jobbet er velegnet til at kunne kombineres med en aktiv studiesituation.

Jobbet giver mange forskellige kvalifikationer, som kan anvendes i et senere pædagogisk eller psykologisk arbejde med børn/unge/voksne indenfor det (special)pædagogiske område:

Timeantallet er gennemsnitlig 40 timer om måneden og løn efter overenskomst.

Ring eller mail til
Mai-Britt Syberg
Syberg@post.tele.dk
75 10 12 13 efter kl. 17.00 eller
mobil 21 74 63 92

Redaktionen / 23.10.2006

Bliv medlem

Hvis du synes ABAforum.dk er brugbart, så meld dig ind i ABA-foreningen. På den måde er du med til at støtte det fortsatte arbejde med at opdatere og videreudvikle websitet, og får adgang til masser af yderligere materiale. Bliv medlem