Juniortræner søges (København)

Vi søger en engageret studerende (fx. psykologi-, pædagogik-, pædagog- eller lærer-studerende) med interesse for udviklingshæmning og autisme som juniortræner til vores dejlige femårige søn Rud med start snarest muligt.

Vi er midt i et høj-intensivt træningsprogram baseret på anvendt adfærdsanalyse og har brug for en ekstra juniorbehandler, som kan træne to-tre gange ugentligt i et antal timer. Juniortræneren indgår i et team bestående af trænere, forældre og børnehavepersonale, som modtager supervision hver anden uge fra TIPO; et certificeret, norsk center for anvendt adfærdsanalyse.

Arbejdet er intenst, udviklende og spændende, fordi vi har et godt team. Vi arbejder med data-registrering og massevis af kreative træningsteknikker og har en stor støtte og udfordring i den højt kvalificerede og inspirerende supervision vi modtager hver anden uge.

Jobbet giver mange forskellige kvalifikationer, som kan anvendes i et senere pædagogisk eller psykologisk arbejde med børn/unge/voksne indenfor det specialpædagogiske område:

at lære at arbejde med databaseret dokumentation af pædagogiske og psykologiske udviklingsprocesser
hvordan omsættes teoretisk viden om autisme og udviklingsforstyrrelse til kreativ, systematisk og individuelt tilrettelagt træning
hvordan integreres sprogstimulering, motorisk stimulering, kognitiv og social udvikling i et effektiv men også sjovt træningsprogram
hvordan arbejdes under tæt supervision og som del af et team

Arbejdsstedet er Emdrup i København.

Løn efter kvalifikationer.

For yderligere information om anvendt adfærdsanalyse se websitet www.abaforum.dk

For nærmere oplysninger
Lektor Linda Andersen
Institut for Uddannelsesforskning
Roskilde Universitetscenter
lla@ruc.dk eller telefon 3956 2926

Redaktionen / 16.05.2004