Workshop med Ron Leaf, Autism Partnership, Californien, USA


Den 25. og 26. januar 2005 i København

Formål og baggrund

At give danske forældre og fagfolk mulighed for at arbejde sammen med en amerikansk ABA- supervisor, -analytiker og -forfatter, som har stor erfaring med forskellige former for ABA behandling både i USA og i andre lande. Ron Leaf er – i samarbejde med John McEachin – leder af Autism Partnership (www.autismpartnership.com), som udbyder ABA supervision. De har i fællesskab skrevet A Work in Progress. Behavior Management Strategies and a Curriculum for Intensive Treatment of Autism, som er en meget udbredt lærebog i tidlig og intensiv adfærdsanalytisk behandling af autisme. Autism Partnership udbyder en række workshops og supervision i flere stater i USA, Canada, England, Australien, New Zealand, Singapore, Hong Kong og Israel.

Deltagere

Forældre, træningsledere, f.eks. pædagoger, lærere som fungerer som træningsledere samt andre professionelle, som er erfarne med ABA-metoder. Deltagelse i workshoppen forudsætter et kendskab til ABA-metoder i teori og praksis.

Indhold

I workshoppen præsenteres en række eksempler på avancerede ABA problemstillinger, som af deltagerne og underviser gennemarbejdes med henblik på funktionel analyse, dataregistrering og træningstilrettelæggelse.

Workshoppen giver indblik i den kritiske analyse som er en forudsætning for tilrettelæggelse og udvikling af helhedsorienterede behandlingsprogrammer. Curriculum, som er et individuelt tilrettelagt og tilpasset program, diskuteres og deltagerne evaluerer og vurderer hvordan forskellige elever fører til udformning af individualiserede helhedsprogrammer – gennem behandlingsmål og curriculum-udvælgelse. Dette indbefatter en identificering af elevens lærestil, stærke og svage færdigheder og adfærdsmæssige mangler og problemer. Deltagerne vil arbejde med at vælge programmer, som adresserer elevers behov inden for mange færdighedsområder (for eksempel: kommunikation, sprog, motorisk, sprog, leg og socialt samspil, social og adfærds kontrol).

Workshoppen vil også inddrage tilrettelæggelse af positive, proaktive og praktiske adfærdsmæssige strategier til at mindske forstyrrende og uhensigtsmæssig adfærd. Dette inddrager design, implementering og evaluering af systematiske adfærdsprogrammer. Med udgangspunkt i adfærdsmæssige scenarier præsenteres dybdegående funktionelle analyser, som omsættes i program-design, der kan reducere den uhensigtsmæssige adfærd og lærer barnet relevante kompenserende færdigheder. Endelig inddrages betydning af data og hvordan dette forøger program- effektivitet og -kvalitet.

Arbejdssproget er engelsk, men der er mulighed for at fagspecifikke udtryk i nødvendigt omfang kan oversættes til dansk

Pris

Workshoppen er et tilbud forbeholdt medlemmer af ABA-foreningen. Deltagelse i workshoppen koster 1000 kr. Deltagerne dækker selv forplejning. Man kan melde sig ind i ABA-foreningen på http://www.abaforum.dk/forening/medlemsskab.php.

Sted

Kurset afholdes i et medborgerhus i København (præcis adresse følger med kursusprogram).

Tid

Tirsdag den 25. januar kl. 10.00 til 18.00
Onsdag den 26. januar kl. 9.00 til 17.00

Kursustilmelding

For deltagelse i workshop kontakt Linda Lundgaard Andersen, lla@ruc.dk.
For bekræftelse af kursusoptagelse indbetales kursusgebyr på kr. 1000 til bank reg.nr. 7701 konto nr. 387413 med påtegning: Workshop Ron Leaf og navn.

Kursusarrangør

Linda Lundgaard Andersen i samarbejde med ABAForeningen. Email: lla@ruc.dk



Websitet ABAforum.dk har tidligere omtalt Ron Leaf i et interview om skolebaseret ABA for børn med autisme: Skolebaseret ABA — interview med Ron Leaf

 

 

Redaktionen / 01.01.2005