Kommende ABA- og autismekonferencer 2006-07


The Red Door Autism Conference, 30. juni – 1. juli 2006

Red Door er en ABA-skole i Dublin. I samarbejde med universitetet Trinity College – også i Dublin – har Red Door arrangeret en to-dages ABA-konference. Oplæggene er opdelt efter tre aldersgrupper af børn: førskolebørn (1-5 år), mindre skolebørn (6- 12 år) samt teenagere (13 år og opefter). Blandt de inviterede oplægsholdere er både adfærdsanalytikere fra Irland (bl.a. Ian Grey, Ken Kerr, Claire McDowell) og fra USA (bl.a. Helen Bloomer og Bobby Newman – begge fra New York). Deltagelse i konferencen giver Continuing Education credits specificeret af Behavior Analysis Certification Board – dvs. at konferencen er godkendt som efteruddannelse for adfærdsanalytikere, der er certificeret som BCBA eller BCABA.

Læs om konferencen http://thereddoorautismconference.com/index.html

Third Conference of the European Association for Behaviour Analysis (EABA), 18.-21. juli 2006

 

Den tredje europæiske adfærdsanalytiske konference afholdes i Milano i midten af juli måned. Konferencen afholdes på l’Università degli Studi di Milano. Der vil blive præsenteret symposier, papers, posters og workshops inden for emnerne anvendt adfærdsanalyse, autisme og udviklingshæmning, grundlæggende læringsprincipper, adfærdsmæssig økologi, adfærdsmæssige genetik og farmakologi, præcisionslæring og uddannelse samt verbal adfærd.

Yderligere oplysninger http://www.ptab.univ.gda.pl/eaba_conference.htm

2006 ARMS Global Autism Conference, 6.-7.10.2006

Konferencen er arrangeret af ABIQ - Autism Behavioural Intervention Queensland. Blandt forelæserne er professor Tony Attwood og adfærdsanalytikerne Mark Sundberg og John McEachin. Konferencen vil give den nyeste information om adfærdsmæssige tilgange til autisme samt belyse en række andre interventionsformer: legeterapi, biomedicinske behandlinger samt støtte til personer med autismespektrumforstyrrelser. Stedet er Brisbane, Australien.

Yderligere oplysninger: http://www.abiq.org/events/2006conference/seminar.html

Norsk konferanse om tidlig identifisering og tidlig intervensjon, 23-24.10.2006

Konferencen arrangeres af Glenne Autismesenter og afholdes i Sandefjord i Norge. Blandt oplægsholderne er professorerne Douglas Greer fra Columbia University og Svein Eikeseth fra Høgskolen i Akerhus.

Yderligere oplysninger: http://www.glennesenter.no/konferanse/

Progress and Challenges in the Behavioral Treatment of Autism, 2.-4. februar 2007

Association for Behavior Analysis International afholder denne konference i Boston, MA. Konferencen henvender sig specielt til forældre, studerende og udbydere af adfærdsanalytiske tilbud til børn med autisme. Blandt de 12 inviterede oplægsholdere er Catherine Lord fra University of Michigan, Tristram Smith fra University of Rochester, Richard Foxx fra Pennsylvania State University samt Marjorie Charlop-Christy fra Claremont McKenna College. Ud over de inviterede oplæg vil der blive præsenteret postere om den nyeste forskning.

Læs mere http://www.abainternational.org/autconf/index.asp

33rd Annual Convention of ABA, 25.-29. maj 2007

Den årlige amerikanske ABA-konference, som normalt har mere end 4000 deltagere fra mange forskellige lande, arrangeres af Association for Behavior Analysis International. Konferencen i 2007 – som er nr. 33 i rækken – afholdes i San Diego, CA. Konferencen er organiseret som mere end 400 forskellige sessioner i form af symposier, paper-fremlæggelser, inviterede forelæsninger, paneldiskussioner samt poster-fremlæggelser.

Yderligere oplysninger:
http://www.abainternational.org/convention/program/program.aspx

The 5th Nordic Conference on Research on Autistic Spectrum Disorders, 30.5-1.6.2007

Den første nordiske autismeforskningskonference blev afholdt i Växjö i Sverige, 1999. Den femte afholdes i Reykjavik, Island. Konferencen henvender sig til forskere, klinikere og andre fagfolk. Autismeforskning defineres bredt: genetisk, neurobiologisk, epidemiologisk, diagnostistisk, behandlingseffekter, tilbud til personer med autisme, effekter på familier til personer med autisme. Blandt de inviterede forelæsere er Dr Catherine Lord (University of Michigan), Dr Eric Fombonne (McGill University, Canada) samt Dr. Annelies de Bildt (Accare University Center for Child & Adolescent Psychiatry, Holland).

Yderligere oplysninger: http://www.yourhost.is/index.php?option=com_content&task=view&id=37&Itemid=49

The Second Red Door Autism Conference, 22. juni – 23. juni 2007

Red Door er en ABA-skole i Dublin. I samarbejde med universitetet Trinity College – også i Dublin – har Red Door arrangeret en to-dages ABA-konference. Oplæggene er opdelt efter tre aldersgrupper af børn: førskolebørn (1-5 år), mindre skolebørn (6- 12 år) samt teenagere (13 år og opefter). Blandt oplægsholderne finder man adfærdsanalytikerne Carl Hughes, Ian Grey, Bobby Newman og Ken P. Kerr.

Yderligere oplysninger:
http://thereddoorautismconference.com/index.html

4th International ABA Conference, 12.-14. august 2007

Association for Behavior Analysis International arrangerer også en international konference, hvoraf den fjerde afholdes i Sydney i Australien sommeren 2007. De tidligere konferencer i denne række har været afholdt i Italien, Brasilien og Kina. I det seneste nummer af Norsk Tidsskrift for Atferdsanalyse (nr. 1, årgang 33) er der en beretning fra konferencen i Kina.

Yderligere oplysninger:
http://www.abainternational.org/sydney/index.aspx

Stockholm ’s Third Research Conference on Autism

Det svenske ABA-center AREC - Autism Research & Educational Centre – er arrangør af den tredje autismeforskningskonference i Stockholm. Den afholdes den 16-18. august 2007. Blandt talerne finder man adfærdsanalytikerne Robert og Lynn Koegel, som har stået i spidsen for udviklingen af ABA-varianten Pivotal Response Treatment (PRT).

Yderligere oplysninger:
http://www.arec.se/2007/sv/start.htm

Association for Behavior Analysis 2nd Autism conference, 8.-10.2.2008
Association for Behavior Analysis gentager sidste års autismespecifikke konference - denne gang med 10 fremtrædende adfærdsanalytiske forskere og praktikere. Bl.a. Patricia Krantz, Gina Green, Andy Bondy, James Partington og Laura Schreibman. Konferencen afholdes i Atlanta.

Yderligere oplysninger.
http://www.abainternational.org/autconf/program/program.asp

34th Annual Convention of ABA, 23.-27. maj 2008
Association for Behavior Analysis Internationals 34. årlige ABA-konference afholdes i Chicago.

Yderligere oplysninger:
http://www.abainternational.org/conv2008/index.asp

 

 

Redaktionen / 06.06.2006