NORDIRLAND

Forældre og fagfolk til fælles ABA-kursus

Forældre til børn med autisme har sammen med fagfolk deltaget i et seks-ugers kursus om anvendt adfærdsanalyse - ABA. Kurset, som bliver afholdt i Londonderry, er arrangeret af den lokale afdeling af Røde Kors i samarbejde med Foyle Health and Social Services Trust. Det er første gang at fagfolk fra Londonderry har fået mulighed for at stifte bekendtskab med anvendt adfærdsanalyse som behandling til børn med autisme. Margaret Walsh fra Røde Kors sagde, at hun er glad for det nye kursus' succes. »Vi håber at deltagerne har fået erfaring for, at ABA-teknikker kan give børn med autisme en lysere fremtid«.

Kilde: Belfast Telegraph (22. oktober 2002)

Joi Bay / 23.10.2002