NORGE

Norske erfaringer med anvendt adfærdsanalyse

I det svenske dokumentarprogram Kalla Fakta om autismebehandling har man indhentet de norske erfaringer med anvendt adfærdsanalyse. I programmet deltager den 12-årige dreng Sten, som har gennemgået en intensiv ABA-træning, og fagfolk som har kendt Sten, siden han som 2-årig fik autismediagnosen. Desuden medvirker lederen af TIPO, Morten Klevstrand, som bliver interviewet om ABA-træningen og om behandlingsresultaterne i Norge.

Sten, som i dag er 12 år gammel, har det nu så godt, at han lever præcis lige som sine jævnaldrende, og han kan selv fortælle om sine første, svære år med autisme: »Jeg var lidt gal. Jeg lyttede ikke efter. Og så var jeg meget besværlig, synes jeg«, siger Sten. Nu er Sten en ganske almindelig dreng, der brændende ønsker sig en cykel med 24-gear, og som også har lagt fremtidsplaner: »Jeg har tænkt mig at købe min egen lejlighed. Og så forsøge at få mig en veninde. Forsøge! Ikke endnu, men når jeg bliver voksen«.

Inger Kjellsberg, som var børnehaveleder i den børnehave, hvor Sten gik, fortæller: »Sten var mellem to og to et halvt år, da han kom til børnehaven. Han havde intet sprog, ingen øjenkontakt med nogen af os. Han var ikke interesseret i de andre børn. Han var urolig og gal. Han skadede sig selv, dunkede hovedet ind i væggen, skreg, løb rundt på tæerne, kunne ikke sidde på en stol. Vi kunne ikke få kontakt med ham, når han skreg og græd. Hans mor og vi var fortvivlede. Det var vældig vanskeligt at finde en metode til at få ham så koncentreret, at vi kunne berolige ham«.

Da Sten fik diagnosen infantil autisme, var det oprindelig planen, at han skulle flyttes til en specialdaginstitution for børn med autisme. Den almindelig opfattelse har nemlig længe været, at autisme er uhelbredeligt. Men Sten kom i stedet med i et forsøgsprojekt ved TIPO – Tidlig Insats Programmet i Oslo – og Sten fik tilknyttet en træningsleder, som gennemførte ABA-træningen i Stens børnehave. I begyndelsen foregik det meste af træningen i træningsrummet. Han kunne ingenting. Han kunne ikke tage øjenkontakt med de andre børn. Og han afviste dem, hvis de tog kontakt til ham. I tv-udsendelsen ser man videooptagelser, hvor Sten er omkring 3 år gammel.

Pædagogisk konsulent i Oslo Kommune, Berit Weie, der har mange års erfaring med behandling af børn med autisme, fortæller om, hvordan autismebehandlingen kan integreres i almindelige daginstitutioner: »Da vi fik pædagogisk vejledning i, hvordan vi skal undervise børnene trin for trin fra det enkleste niveau, som indebærer at imitere andre børn og voksne, så indså jeg, at det absolut var muligt at udføre træningen i en almindelig børnehave. Vi må have en mere offensiv holdning til, hvad autistiske børn kan lære sig. De seneste 14 år har jeg erfaret, at det er den rette indstilling. De kan lære sig så uendeligt meget mere, end vi troede. Sten kan nu være et barn som andre. Det er helt fantastisk at tænke på det liv, han kan få«.

I det oprindelige TIPO-forsøgsprojektet i Oslo indgik 40 børn, og af dem er 24 nu så velfungerende, at de kan deltage i almindelige skolegang. Lederen af TIPO, Morten Klevstrand, siger: »Vi ved nu, at børn med autisme og andre diagnoser kan lære som andre, hvis de tilbydes et intensivt, tilrettelagt indlæringsmiljø. At acceptere diagnosen som en konstant tilstand er helt forkert. Kort fortalt har vi fundet, at 24 ud af 40 børn nu befinder sig inden for den sproglige og akademiske normalvariation. Vi ved, at de taler, og deres sprogformåen ligger på samme niveau som hos andre børn i samme alder. Og deres skolepræstationer modsvarer også normale børn på samme alder. Hvis vi satser 50 procent på barnet, så kan måske vi lære dem lidt her og lidt der. Men hvis vi skal satse 100 procent, så må behandlingen ske i et normalt miljø i nært samspil med normale børn, og børnene må have minimum 30 timers intensiv undervisning om ugen, fordelt på hver eneste dag, uge efter uge. Det indebærer hårdt arbejde. Men det er arbejdet værd, når vi ser at børnene udvikler sig og kommer videre i livet«.

Morten Klevstrand fortæller også om cost-benefit-fordele ved ABA-behandling: »I Norge har man beregnet udgifterne for en person med autisme fra fødsel ti død. Den er lavt sat, men beløbet er 120 mio. kr. Besparelserne er enorme, hvis man behandler disse børn med ABA, men det forudsætter, at politikerne tænker livslangt. Ikke i budgetår eller i mandatperioder i rigsdagen eller i regeringen. Man må tænke væsentligt længere«, slutter Morten Klevstrand.

Et af de børn, der var med i TIPO-forsøgsprojektet, og som ikke har opnået normal og alderssvarende funktion, er den 12 årige Petter. Han har stadig tydelige autistiske træk. Men for ham har træningen alligevel medført en dramatisk udvikling. Petters far fortæller: »Da vi begyndte træningen med Petter var han ca. 2 år gammel og havde ikke noget talesprog. Vi måtte begynde med at imitere enkelte lyde og bogstaver trinvis. Hvis Petter ikke havde fået denne træning, ved vi ikke, hvordan han ville have udviklet sig, men vi er sikre på, at han ikke ville have udviklet talesprog«.

Kilde: Bergman, Sven & Maria Carlshamre. ‘Nytt hopp för autistiska – träning kan hjälpa barn.’ Kalla Fakta, Svensk TV4, Stockholm. 14. 11.2002, kl. 20.00.

Joi Bay / 25.11.2002