BRITISH COLUMBIA, CANADA

Dom om ret til intensiv behandling forsøges appelleret

I begyndelsen af oktober afsagde British Columbia Court of Appeal, som er den højeste domstol i den canadiske provins British Columbia, en dom, som pålagde regeringen at finansiere intensiv tidlig indsats for børn med autisme (se Børn med autisme i British Columbia får nu ret til intensiv og tidlig behandling). Nu har den liberale regering i provinsen besluttet at forsøge at appellere denne dom til Canadas højesteret. Canadas højesteret behandler imidlertid kun sager, som er af principiel betydning for alle provinser, og det er derfor endnu uafklaret, om retten vil acceptere provinsregeringens appelanmodning. Regeringens advokat siger, at appellen skyldes sagens vidtrækkende konsekvenser for forholdet mellem den politisk valgte regeringen og domstolene, og at sagen ikke drejer sig om finansieringen af autismebehandling til børn, men derimod om domstole kan beordre en regering til bestemte sundhedspolitiske prioriteringer.

Lederen af oppositionspartiet New Democratic Party, Joy MacPhail, sætter spørgsmålstegn ved regeringens motiver for appelanmodningen: »Når folk siger, at det ikke drejer sig om pengene, er det netop et spørgsmål om penge. Det er latterligt at ville appellere denne sag til the Supreme Court of Canada

Den førende oppositionsavis i British Columbia, The Vancouver Sun, har skrevet en leder om sagen, »Den liberale regering forveksler stadig ret og vrang i autismesagen«:

»Den liberale regering er på den igen. Oppe er nede, sort er hvidt og de mest udsatte mennesker i British Columbia får ikke penge fordi regeringen i stedet bruger dem på de rige. Det seneste eksempel på en fordrejet prioritering er regeringens beslutning om at appellere sagen om finansiering af autismebehandling. (...). På trods af de høje udgifter til Lovaas-behandling, er de totale omkostninger for pasning af personer med autisme, der ikke har modtaget en sådan behandling, tre gange udgiften til selve behandlingen. Så, som vi allerede sagde da regeringen oprindelig besluttede at føre sagen ved domstolene, der er ikke økonomisk fornuft i ikke at tilbyde denne form for behandling. Etisk er det heller ikke fornuftigt, eftersom regeringen har pligt til at hjælpe dens meste udsatte borgere. Men denne regeringen vælger fortsat at give medicintilskud til velhavende borgere mens den skærer ned i støtten til hjemmehjælp og anden hjælp til de fattige og syge gamle. Ministeren og dennes advokat hævder, at sagen ikke drejer sig om betaling for autismebehandling, men om de bredere implikationer af dommen i Court of Appeal. Vi advarede den liberale regering om præcis dette. Da sagen blev rejst ved domstolene skrev vi, at en sådan dom kunne skabe ‘en positiv ret’ til at få statsfinansieret behandling, og at sagen kunne skabe præcedens, som kunne åbne en flodbølge og føre til utallige retssager om ret til behandling. Vi skrev imidlertid også, at dette ville kunne undgås, hvis regeringen fra starten havde valgt at bevilge midler til autismebehandling. Men når oppe er nede og sort er hvidt, er det ikke overraskende at de forveksler ret fra vrang.«

Kilde: Vancouver Sun, 6. december 2002

Joi Bay / 09 12.2002