INDIANA, USA

Domstol underkender forældres ønske om ABA-behandling

I en række amerikanske stater er ABA-behandling en del af det offentlige behandlingssystem – det gælder f.eks. Delaware, Wisconsin, Massachusetts, New Jersey og New York – og i andre stater er der efterhånden udviklet praksis for, at der på individuel basis bliver givet bevillinger til private ABA-behandlinger. Men i mange tilfælde må forældre til børn med autisme stadig hver for sig forsøge at skaffe offentlig støtte til ABA-behandlinger.

Det amerikanske system til bevilling af offentlig støtte til særlige behandlingsprogrammer er ekstremt decentraliseret eftersom ansvaret for behandling af børn med handicap er udlagt til de enkelte skoledistrikter. I følge den føderale handicaplovgivning for børn og unge – The Individuals with Disabilities Education Act – har skoledistrikterne ansvar for at give et relevant pædagogisk tilbud til børn og unge med handicap i alderen mellem 3 og 21 år. Det stigende antal børn, der diagnosticeres med autisme og det voksende forældrekrav om ABA-behandling udgør en stor økonomisk belastning for mange skoledistrikter – især de små distrikter (se Forældrekrav og stigende antal diagnoser sætter behandlingssystemet under pres). Foreningen af ledere af skoledistrikter i USA har derfor gjort en indsats for at begrænse udgifterne til børn med autisme, og har bl.a. i de senere år rustet sig juridisk for at kunne afvise forældrekrav om ABA-behandlinger. Denne sag fra Indiana er et eksempel på et skoledistrikt, der med succes har kunnet afvise et ønske om ABA-behandling.

I følge The Individuals with Disabilities Education Act skal der for hvert barn udarbejdes en individuel behandlings- og undervisningsplan – Individualized Education Program (IEP). Hvis skoledistriktet og forældrene ikke kan blive enige om denne plan, går sagen videre til den første ankeinstans, Impartial Hearing Officer (IHO, dvs. en upartisk vurderingsinstans), hvorfra fortsatte uenigheder kan ankes til domstolene. Ved sådanne retssager skal forældrene bevise eller sandsynliggøre, at den behandlingsplan, som skoledistriktet har tilbudt, er utilstrækkelig til at kunne sikre tilstrækkelig udvikling for barnet med autisme.

I den aktuelle sag fra West Clark Community Schools, der omfatter 8 skoler med lidt over 3.000 elever i det sydvestlige Indiana, lykkedes det ikke forældrenes advokat at overbevise dommeren om sådanne mangler i behandlingsplanen. Domstolen, U.S. District Court, Southern District of Indiana, vurderede at barnet gjorde tilstrækkelige fremskridt i det eksisterende skoletilbud, og forældrene kunne ikke sandsynliggøre at ABA-behandling ville være den eneste anvendelige metode. I kendelsen hedder det, »at domstolen ikke er kvalificeret til at afgøre pædagogisk-metodiske uenigheder. Det er tilstrækkeligt at skoledistriktets tilgang i rimeligt omfang sikrer barnet uddannelsesmæssige fremskridt. De pædagogisk-metodiske uenigheder må overdrages til det pædagogiske samfund i almindelighed og til de ansvarlige myndigheder«.

Afgørelsen blev truffet, efter at skoledistriktet havde ført en række vidner, der understøttede distriktets eklektiske tilgang til behandling for autisme. Barnets lærere og udefrakommende eksperter vidnede til fordel for skoledistriktets egen metode, som bl.a. indeholder enkelte ABA-specifikke teknikker, der bliver generaliseret i skoleklassen. Skoledistriktet hævdede under domsforhandlingerne, at deres metode i højere grad end en ren ABA-metode giver barnet en meningsfuld helhed. Og at de strukturerede omgivelser giver barnet mulighed for at udvikle sociale evner, der i sidste ende vil kunne føre til en integration i en almindelig skoleklasse. Forældrene var altså ikke i stand til at overbevise domstolen om manglerne ved skoledistriktets eksisterende tilbud. Domstolen kunne heller ikke godtage forældrenes påstand om, at skoledistriktet ikke i tilstrækkeligt omfang har inddraget deres synspunkter, da barnets IEP blev udarbejdet.

Kilde: The Special Educator, 15. januar 2003

Joi Bay / 22.01.2003