WISCONSIN, USA

Forsøg på at redde Wisconsins hjemmebehandlingsprogram

Dakota Schwenn er 4 år gammel og har autisme. Han bor Muskego, vest for i Milwaukee i delstaten Wisconsin og har i de seneste 12 måneder fået intensiv ABA-behandling i sit eget hjem. En behandling, som hidtil er blevet finansieret af delstaten. Men guvernøren, Jim Doyle, har foreslået, at Wisconsin skulle spare den statslige støtte til hjemmebehandlinger for autisme (se Protester imod nedskæring af behandlingstilbud). Wisconsin står over for at skulle dække et budgetunderskud på US$ 3.2 milliarder (21,6 milliarder DKK). Prisen per barn i ABA-hjemmebehandling er US$ 30.000 om året (ca. 203.000 DKK).

Men nu kommer der nye signaler fra guvernøren, som i kraft af forhandlinger med den federale regeringen håber at kunne redde de hjemmebaserede ABA-behandlinger i en eller anden form.

Familien Schwenn er sikker på, at de statslige ABA-behandlinger i hjemmet, som har givet Wisconsin stor anerkendelse, er værd at bevare. »Disse børn kan faktisk hjælpes« siger Sandra Schwenn, mor til Dakota. »Jeg har ringet til medlemmerne af Wisconsins senat, og jeg har ringet til gud og hvermand for at forklare, hvorfor ABA-behandlingerne er vigtige. De er altafgørende for disse børns fremtid«.

»Nogle af disse børn udvikler sig aldrig ud over 7-års alderen, mens andre ender med at gå på universitetet«, siger hun. »Men vi kan ikke vide det på forhånd. Vi kan arbejde for at udvikle Dakota, så langt som muligt, og vi vil gøre alt, for at sikre hans fremtid. Hvis det var nødvendigt at sælge vores møbler, ville vi gøre det. Min søn har brug for hjælp, men han er ikke selv i stand til at bede om hjælp«.

Dakotas træningsleder hedder Ryan Plier, som er seniorterapeut i Autism and Behavioral Consultants Plier begyndte at arbejde med Dakota i maj måned sidste år. Dengang kunne Dakota knapt nok sige noget, men han har udviklet sig meget siden. »Hans udvikling har været fænomenal, hvis man betragter hans udgangspunkt«, siger Plier. Det var vigtigt at komme i gang, mens Dakota stadig var meget ung, siger Plier. »Da vi startede var Dakota lige blevet diagnosticeret, og han var lige fyldt tre. Andre børn jeg har arbejdet med, startede først ABA-behandligen da de var 8 eller 9 år gamle. Men i den alder, efter så mange år, er de mere eller mindre i deres egen verden«.

Plier og to andre terapeuter arbejder med Dakota i flere timer hver dag, seks dage om ugen. Ud over hjemmebehandlingen går Dakota deltids i en førskoleklasse i Country Meadows Elementary School. Ryan Plier fortæller: »Det vigtigste er at få talesproget i gang. Vi tager data og tegner grafer over indlæringsmønstre lige fra starten af. Hvis det ikke fungerer, starter vi med at prompte børnene fysisk ved at føre deres hånd lige til de kan gøre tingene selv«.

Mark Simms, som er chef for Child Development Center at the Medical College of Wisconsin testede Dakota i slutningen af januar. Simms siger, at Dakota har gjort afgørende fremskridt siden han startede i ABA-behandlingen, og at hans sprogformåen er forbedret betydeligt.

Sandra Schwenn siger, at hun ville ønske embedsmænd ville deltage i en af hendes søns træningssessioner. »Jeg tror, at hvis disse embedsmænd eller måske guvernøren overværede undervisningen, og så hvad disse børn kan lære, og hvordan de lærer det, så ville det være afgørende for hjemmetræningens fremtid«.

Kilde: Muskego Sun (WI), 24. april, 2003

Joi Bay / 26.04.2003