NORDIRLAND

Manglende behandlingstilbud rejses politisk

Parlamentsmedlem Jeffrey Donaldson fra Lagan Valley vil i det nordirske parlaments førstekammer, House of Commons, rejse spørgsmålet om behandling af børn med autisme. Det sker efter at en række forældre har klaget deres nød til ham.

I juni 2002 anbefalede en rapport (Northern Ireland Task Group on Autism. 2002. The Education of Children and Young People with Autistic Spectrum Disorders: Report of the Task Group on Autism. Department of Education Northern Ireland), at der skullet gives flere midler til behandling af personer med autisme. Det skønnes at omkring 15.000 personer lider af autisme i Nordirland; af disse er mindst 1000 børn under skolealderen. Jeffrey Donaldson siger: »Jeg føler ikke, at behovene for specialundervisning bliver givet den prioritet, de fortjener – det gælder både i grundskolen, i ungdomsuddannelserne og i den videregående uddannelse«.

Direktøren for PAPA (Parents and Professionals and Autism), Arlene Cassidy, siger, at da arbejdsgruppens rapport blev offentliggjort sidste år, var der enighed om, at børn med autisme skulle hjælpes bedre, og det har rejst forventninger om flere bevillinger. »Vi behøver flere penge til optræning af børn med autisme. Alle børn med autisme er forskellige og deres behov er forskellige. Der skal derfor være tilbud om forskellige behandlinger; både ABA og TEACCH. Nogle forældre er meget orienteret imod ABA og har haft ekstremt gode resultater med denne behandling, mens andre forældre orienterer sig imod andre behandlinger. Der er ikke én behandlingsform, som vil hjælpe alle«.

Stephen Gallagher, der er behandlingsleder hos PEAT (Parents Education as
Autism Therapists)
siger, at hans væsentligste bekymring knytter sig til det faktum, at forældre bliver tunget til selv at betale for deres børns hjemmebehandlinger. »Mange forældre oplever at ABA fungerer for deres barn, men man kan ikke få ABA-behandling i skolerne. Der er ingen universalløsninger for alle børn, men alle forældre burde have en valgmulighed«.

En talsmand fra undervisningsministeriet siger, at flere bevillinger til børn inden for det autistiske spektrum er under overvejelse. »Ministeriet arbejder tæt sammen med Education and Library Boards (de nordirske skoledistrikters ledelse) samt sundhedssektoren for at beslutte den fremtidige bevillingspolitik. Indtil da er der blevet stillet forskellige ressourcer til rådighed for lærere, støttepædagoger samt forældre. Flere lokale Education and Library Boards giver nu bevillinger til ABA-behandling til enkelte børn baseret på deres individuelle behov. Vi vil nøje følge de fremskridt, som disse børn gør, for at kunne anvende disse resultater i det fremtidige arbejde«.

Kilde: Belfast News Letter, 17. maj 2003

Den omtalte rapport, The Education of Children and Young People with Autistic Spectrum Disorders: Report of the Task Group on Autism, er tilgængelig on-line:
http://www.deni.gov.uk/parents/special_ed_needs/autism/index.htm

Joi Bay / 25.05.2003