FLORIDA, USA

Interview med initiativtager til Victory School

Barry Nelson er succesrig erhvervsadvokat og far til Jesse, som har autisme. Sammen med sin kone, Judi Nelson, har de stiftet The Victory School, som er en privat ABA-skole i North Miami Beach i den sydøstlige del af staten Florida.

Hvad var baggrunden for oprettelsen af The Victory School?
Efter flere års frustrerende forsøg på at finde en passende skole til vores søn stiftede vi The Victory School, som er den første af sin art i denne del af Florida. Skolen er for børn med autisme og tilsvarende udviklingsforstyrrelser, og den tilbyder en helhedsorienteret, individualiseret og evidensbaseret behandling.

Hvad er det særlige ved The Victory School?
Eleverne – hver af dem får mulighed for at udvikle deres potentialer fuldt ud. Siden vi åbnede skolen i 2000 er elevtallet steget fra 4 til 20 børn, som medtager en intensiv terapi, baseret på anvendt adfærdsanalyse og social interaktion. Foruden skolens ‘springbræts-rum’, hvor eleverne lærer færdigheder, som sætter dem i stand til at blive integreret i almindelige skoler, har vi også ‘selvhjælps-rum’, hvor vi lærer børnene at opnå en større grad af funktionalitet i hverdagen.

Hvad har Victory School opnået?
Vi har lige modtaget en donation fra Dr. John T. Macdonald Foundation, hvilket har sat os i stand til at oprette et idrætsprogram. Dette års Starry Night Gala resulterede i indsamling af mere end US$150,000 (947.000 DKK), hvilket viser den store gavmildhed i lokalsamfundet. Andre fundraising aktiviteter har indbefattet en lang række samarbejdspartnere, herunder Turnberry Isle Men’s Golf Association, Northern Trust Bank, Fisher Island samt Courtyard by Marriott, hvilket har sat os i stand til at etablere stipendier til Victory School. Men vores største sejr var nok, da en af vores elever for nylig forlod skolen for at blive enkeltintegreret i en almindelig, privat skole. Der var ikke et øje tørt ved afskedsfesten for denne elev.

I denne måned vil det femte klasseværelse blive indviet på Victory School sammen med et nyt faglokale, som kaldes 'Let ME Do it'. Jeg og min kone vil gerne takke alle i lokalsamfundet, som har hjulpet os med at etablere Victory School. Vi har også fået uvurderlig hjælp af vores ansatte og de mange frivillige, som har bidraget til opbygningen af skolen. Skolens motto er ‘Stræb efter stjernerne, fremtiden er vores!’, og det udtrykker den stemning, der hersker på skolen.

Victory School's web-site har adressen www.thevictoryschool.org
Her kan man bl.a. læse, at Victory School er en ikke-kommerciel privat skole, som tilbyder helårsundervisning til børn med autisme og lignende handicap. Skolen giver 1:1-behandling i klasseværelser, og kombinerer på den måde fordelene med intensiv træning og hyppige muligheder for social interaktion. Skolen henvender sig både til lavt- og højtfungerende børn med autisme og har særlige lokaler – kaldet springbræt-rum – for de elever, der skal forberedes til at blive enkeltintegreret i almindelige skoler.


Kilde: Aventura News, Florida, 24. september 2003

 

Joi Bay / 07.10.2003