NEW ZEALAND

Donation til ABA-fond

Tre familier fra Manawatu, som ligger på den nordlige af de newzealandske øer, kan nu påbegynde intensiv adfærdsanalytisk behandling af deres børn med autisme. Det er blevet muligt efter at Lions Club i Manawatu har indsamlet NZ$ 10.000 (39.000 DKK), som er blevet doneret til Manawatu-Horowhenua Teach Me Trust (se Fond til støtte for intensiv behandling for autisme).

Forkvinden for fonden, Julie Ellis, siger at donationen vil hjælpe tre børn til at begynde at lære at kommunikere og til at forstå deres omverden. Intensiv adfærdsanalytisk behandling bliver i New Zealand ikke støttet af det offentlige, selv om der er tale om empirisk veldokumenteret metode til behandling af børn med autisme. Det kan koste op til NZ$ 50.000 om året at give et barn de optimale 30 til 40 timers terapi om ugen (200.000 DKK), men Julie Ellis siger, at alle bidrag hjælper.

Præsidenten for den lokale Lions Club, Neville Kenward, siger at Lions har støttet fonden, fordi det er denne type af aktiviteter, Lions foretrækker at støtte. Pengegaven blev indsamlet under dette års World Festival of Magic fest, og de indsamlede midler er blevet suppleret af det lokale forretningsliv.

Mr Kenward sagde også, at den lokale Lions Club vil anmode Lions International om at give et tilsvarende beløb. »Vi mener, der er en god chance for, at Lions International vil give denne ekstra støtte«.

Kilde: The Evening Standard (Palmerston North, New Zealand), 11. december, 2003

Joi Bay / 12.12.2003