USA

Eksperternes mening om ABA

»Se at komme igang!«, var den besked, som Sophia Augier fik fra erfarne autismeforældre da hun fik at vide, at hendes tre-årige søn havde autisme. »At komme igang« indebar at organisere et intensivt adfærdsanalytisk program for hendes søn.

En uformel rundspørge, som ABCNEWS har foretaget til autismeeksperter landet rundt, viser, at anvendt adfærdsanalyse, ABA, er den mest udbredte form for autismebehandling – ikke mindst nu, hvor antallet af børn med autisme stiger kraftigt. I følge de seneste tal fra Centers for Disease Control er det nu 1 ud af hver 166 børn, som ligger inden for det autistiske spektrum.

»ABA er en af de eneste tilgange, hvor der er solide empiriske data, der understøtter metodens effektivitet«, fortæller Cynthia R. Johnson, som er chef for Autism Center at the Children's Hospital i Pittsburgh.

Dr. Susan M. Anderson, leder af Autism Program ved University of Virginia's Children's Medical Center, fortæller, at ingen af de øvrige behandlinger – hvad enten det er gluten-fri diæter, megavitaminer eller udskillelse af tungmetaller – er dokumenterede. »Ingen af disse interventioner kan præstere evidensbaseret viden, og nogle af dem kan endog være skadelige«, siger hun.

Joseph E. Morrow, som er en certificeret adfærdsanalytiker og chef for Applied Behavior Consultants, fortæller, at han tidligere har været åben for nogle af disse alternative behandlinger, men »sagen er, at kun ABA har videnskabeligt kontrollerede studier, der understøtter metodens resultater«, fortæller han, hvis firma nu kun anvender ABA i behandlingen af autisme.

Andre former for adfærdsintervention »synes at være sammenlignelige med ABA, men ingen af dem har den samme forskningsmæssige basis«, siger Dr. Leonard Rappaport, som er leder af Developmental Medicine Center at Boston's Children's Hospital. Hans center foreslår jævnligt ABA som interventionsform – 30 timer om ugen, hvis det er muligt.

Dr. Ernest F. Krug, leder af den pædiatriske afdeling på William Beaumont Hospital i Berkley, Michigan, siger, at ABA generelt bør være den første intervention. »Som et minimum kan ABA sikre, at børn med autisme lærer at forstå og udføre mundtlige instruktioner, hvilket de vil få glæde af i forbindelse med andre former for intervention«.

»ABA er ikke en specifik teknik, men snarere en videnskab om, hvordan man udreder og modificerer adfærd«, siger Vanessa Jensen, leder af Cleveland Clinic Center for Autism.

ABA er i vid udstrækning noget, alle anvender til daglig, siger Wendy Stone, som er professor i pædiatri ved Vanderbilt Children's Hospital i Tennessee, »hvad enten man ignorerer et barns uheldige adfærd, eller hvis man knokler på sit arbejde for at blive belønnet med en månedlig lønudbetaling«. Hun tilføjer, at begrebet ABA nu ofte anvendes som betegnelse for en bestemt type af behandling, som giver bedre resultater end andre. »Men der er for øjeblikket ingen forskningsmæssigt bevis på, at en type ABA er bedre end andre«.

Kelly O'Leary Center for Autism Spectrum Disorders i Cincinnati anvender ABA-metoden, men lederen Dr. Patty Manning-Courtney siger, at der er forhindringer for brugen af ABA: manglen på kvalificerede supervisorer og de høje udgifter forbundet med metoden.
»ABA-specialister er en mangelvare, og forældre har store problemer med at finde penge til 30 timers 1:1-tid om ugen. På grund af manglen på kvalificerede supervisorer er kvaliteten af behandlingen ikke så høj, som man kunne ønske sig«.

Hertil tilføjer Michael L. Cuccaro, som er klinisk professor i psykiatri ved Duke University Medical Center, »Autisme er en meget kompleks lidelse, som afkræfter alle forestillinger om, at en metode passer til alle. ABA er en af de eneste interventioner for børn med autisme, som entydigt er baseret på empirisk bevis, men nylige undersøgelser af medicinering har også vist at kunne reducere skadende og selvskadende former for adfærd hos børn med autisme«.

Katherine A. Loveland, som er professor ved University of Texas Medical School i Houston, siger, at ABAs anvendelighed afhænger af de individuelle behov hos barnet med autisme. »For eksempel, børn, som allerede har nogle basale social færdigheder og et godt talesprog, har ofte brug for andre tilgange, som vil videreudvikle deres fleksible brug af kommunikation og af socialt samvær med andre«. Hun praktiserer ikke selv ABA, men anbefaler ABA til forældre i de tilfælde, hvor hun finder det anvendeligt.

Dr. Max Wiznitzer fra Rainbow Babies & Children's Hospital i Cleveland siger, at »der er forskning, som viser, at for nogle børn med autisme og meget lav IQ kan ABA føre til adfærdsmæssige forbedringer men ikke nødvendigvis til kognitiv fremgang«. Han anbefaler ABA, men diskuterer også fordele og ulemper ved andre interventioner.

Uanset hvad eksperterne mener om ABA, så er de enige om at autisme er blevet et alvorligt sundhedsproblem i USA. Når antallet af personer med autisme stiger i det nuværende tempo, kan de fremtidige udgifter blive enorme, siger Darryn Sikora, en børnepsykolog fra Oregon Health & Science University.

Forskerne er også enige om, at de gode nyheder er, at tilstanden til en vis grad kan behandles. »Autisme indebærer ikke nødvendigvis et livslangt handicap«, siger Sikora. »Men effektiv behandling forudsætter tidlig diagnosticering (før barnet fylder 3), samt intensiv intervention inden barnet kommer i børnehaveklasse, og herefter en kontinuerlig støtte i de mindste skoleklasser og i nogle tilfælde også senere«.

Kilde: ABCNEWS, 22. april 2004


 

Joi Bay /28.04.2004