SCHWEIZ

Schweiziske psykologer får efteruddannelse i ABA

Efter længere tids pres fra forældre til børn med autisme sender Zentrum für Kinder- und Jugendpsychiatrie ved Universität Zürich (KJPD) nu to psykologer til efteruddannelse på Lovaas-centeret i New Jersey, hvor de skal certificeres til at kunne give ABA-behandling til børn med autisme. Når de vender tilbage, skal de videregive deres ekspertise til studerende ved Zentrum für Kinder- und Jugendpsychiatrie i Zürich. Dermed tages der et vigtigt skridt i retning af at udbrede kendskabet til ABA til en større kreds af fagfolk i Schweiz.

Forskning viser, at tidlig behandling markant kan forbedre situationen for børn med autisme, men i Schweiz har denne viden indtil videre været så godt som ukendt.

Autisme har i dag i stadig større udbredelse og bliver diagnosticeret stadig tidligere. Derfor står spørgsmålet om en tidssvarende behandling i centrum for diskussionerne. Men i Schweiz fører en diagnose for autisme næsten altid til placering i specialpædagogiske institutioner, hvor man forsøger at bibringe eleverne visse grundlæggende færdigheder. Men specialpædagogiske institutioner og skoler optager elever med alle former for handicap, og derfor mangler der specialviden om autisme.

»I praksis fungerer specialpædagogik i følge princippet om bistand i små portioner: Vi har noget for alle, men for den enkelte er der ikke nok af det«, siger psykologen Hans Werder, leder af Institut für Spezielle Pädagogik und Psychologie ved Universität Basel. Det er alt for lidt, mener forældre til børn med autisme. I en rundspørge udført ved Zentrum für Kinder- und Jugendpsychiatrie er der en udbredt utilfredshed med behandlingstilbuddene blandt forældre til børn med autisme i Schweiz.

Et alternativ til specialpædagogikken er intensiv behandling baseret på principper fra adfærdsanalyse. Applied Behavior Analysis (ABA) er en terapiform, som har den bedste videnskabelige dokumentation. ABA blev udviklet af den amerikanske psykologiprofessor Ivar Lovaas i 1960erne og har som mål at bearbejde symptomerne på autisme. I et klart struktureret og individualiseret behandlingsprogram skal børn så tidlig som muligt lære de færdigheder, der er nødvendige for deres udvikling. Programmet omfatter op mod 40 timers terapi om ugen, og blive udført af udlærte terapeuter, som modtager permanent supervision fra fagfolk.

Lovaas har i 1980erne dokumenteret sin metoden i en langtidsstudie. Indtil da var metodens resultater mere spekulative. Undersøgelsen viste, at op mod halvdelen af børnene kunne gå i almindelig skole uden støtte, andre 40% gjorde store fremskridt og bare 10% havde ikke gavn af metoden. Med sådanne behandlingsresultater kunne den traditionelle specialpædagogik ikke konkurrere.

På trods af disse usædvanligt gode resultater har ABA kun fået fodfæste i nogle få lande, og i Schweiz er metoden kun kendt af nogle få fagfolk. Psykologen Hans Werder fra Basel fastslå, at navnlig de specialpædagogiske miljøer er meget kritisk indstillede over for ABA.

Forældre til børn med autisme har imidlertid stiftet bekendtskab med ABA via Internettet og igennem forældrenetværk. Men hvis de beslutter sig for at give deres barn ABA-terapi, bliver de overladt til sig selv økonomisk og organisatorisk. Kun de færreste er i stand til selv at finansiere et så dyrt behandlingsprogram, siger børnepsykiateren Ronnie Gundelfinger fra Universität Zürich. Det er baggrunden for, at universitetet nu har sendt to psykologer til New Jersey for at lære metoden, således at den kan vinde fodfæste i Schweiz.

Kilde: Tages-Anzeiger, 23. Oktober 2003

Zentrum für Kinder- und Jugendpsychiatrie
har webadressen http://www.caps.unizh.ch/

Joi Bay / 05.05.2004