ENGLAND

Samarbejde mellem forretningsfolk og ABA-skole

TreeHouse School, som er en London-baseret ABA-skole for børn med autisme, er kommet med i et eksklusivt selskab af 12 almennyttige, private institutioner og fonde, som bliver støttet af Pilotlight Club.

Pilotlight Club er en organisation, som matcher top-forretningsfolk med fonde og institutioner, som har brug for deres særlige ekspertise. Pilotlight Club har 100 medlemmer -- alle iværksættere, top-chefer og forretningsfolk fra finanscentret i London City. De betaler hver £1.000 (11.000 DKK) for det privilegium, det er, at være med af Pilotlight Club. Organisationen blev stiftet for et år siden af Jane Tewson, som selv er en succesfuld iværksætter, for at udnytte den særlige ekspertise, som medlemmerne besidder, til fordel for 12 udvalgte fonde og private institutioner.

Som minimum forudsættes medlemmerne af Pilotlight Club at ville lægge 2 timers arbejde om måneden, og det appellerer til travle forretningsfolk, som gerne vil give mere end bare penge, men som ikke har megen tid til overs.

Medlemskabet af Pilotlight Club er ideelt for Garret Turley, som er en 36-årig dyrlæge, der første gang etablerede sig som selvstændig i 1998 og som nu ejer en kæde -- Pet Doctors -- med 26 dyrlægepraksisser, der sidste år havde en omsætning på mere end £9 mio (100 mio. DKK). »Jeg vil gerne hjælpe folk, som ikke har haft det samme held, som jeg selv, men jeg har ikke lyst til at stå med raslebøtten uden for supermarkedet lørdag eftermiddag«, siger han.

Sam Berwick, som er 43 og som er chef for den engelske afdeling af en japansk bank, giver ham ret. »Pilotlight giver mig chancen for at gøre en forskel -- ikke kun økonomisk«.

De institutioner og fonde, som bliver støttet af Pilotlight Club, er meget forskelligartede. Ud over TreeHouse School er det fx. Headway, som hjælper unge mænd med erhvervede hjerneskader; Child Law UK, som støtter børn og unge i retssystemet, og Friends United Network, som finder voksenvenner til ensomme børn.

Fiona Halton, der er chef for Pilotlight Club, skønner, at de frivillige forretningsfolk har givet gratis konsulentbistand for mere end £100,000 (1.1 mio DKK) i løbet af det seneste år.

I følge Susan Beck, som er leder af TreeHouse School's fundraising, er konsulentbistanden uvurderlig for TreeHouse, der for øjeblikket forsøger at skaffe mindst £1 mio. (11,1 mio. DKK) om året i de kommende år for at kunne finansiere skolens nye bygninger.

»Det er meget let at blive fanget i de daglige aktiviteter«, siger hun. »Man har brug for eksterne folk, som kan levere objektivitet til vores engagementet«.

Med hjælp fra Lisa Colemand, som er investeringschef, og Gustavo Schwed fra Morgan Stanley banken er TreeHouse i gang med at reformulere sin forretningsplan, sin infrastruktur og sine økonomiske forhold. TreeHouse er også på jagt efter penge til at finansiere den nye skolebygning. »Vi ved, hvad vi vil, men har brug for udenforståendes vurderinger for at finde ud af, om vi gør det på den rigtige måde, og for at give os konstruktiv kritik af vores planer«, fortæller Susan Beck.

Det kan godt være et chok for folk, der arbejder i den almennyttige sektor, at møde hard core forretningsfolk, men Pilotlight gør sig umage med kun at engagere frivillige, som kan tale med almindelige mennesker. Til gengæld får de frivillige forretningsfolk opfyldt deres hjælpebehov og får en sjælden lejlighed til at opleve, hvordan andre brancher arbejder.

»Jeg har ikke lyst til at være bankmand i City hele mit liv, så dette giver mig mulighed for at se, hvordan jeg fungerer i andre sammenhænge. Folk tror sikkert, at det kun handler om rige folk, der masserer deres samvittighed. Men hvis bare resultatet er godt arbejde, så er det OK med mig«, siger Sam Berwick.

Kilde: The Times (London), 9. august 2004

Pilotlight har webadressen http://www.pilotlight.org.uk/
TreeHouse School har webadressen http://www.treehouse.org.uk/

Tidligere artikler om ABA-behandling i England
Trusler om retssager imod stiftere af ABA-skole
Ny fond til forskning i behandling af autisme
Ny teknologi i dataregistrering af ABA-træning
Advokater fører ankesager
»Modstanden har gjort os stærke«
Gave på 22 mio. til ABA-skole
Fire godkendte ABA-uddannelser på De Britiske Øer
Step by Step er klar til at åbne
Pensionistægtepar samler ind til 2-årigs behandling
Myndighed ombestemmer sig om ABA-behandling
Familie flytter forgæves for at få ABA-behandling
Portræt af en engelsk ABA-pioner
Forældre opfører ABA-skole
Behandlingstilbud var ulovligt
Endnu en støttefest for ABA-behandling
Pressionsgruppe for tidlig og intensiv behandling
Privat fund-raising til ABA-behandling
Ret til intensiv behandling afgøres i stigende grad i retssystemet

Joi Bay / 09.08.2004