WASHINGTON, USA

Genetisk forskning får behandlingsmæssige konsekvenser

Autism Society of America's 35th National Conference on Autism, som blev holdt i midten af juli måned, præsenteredes den nyeste autismeforskning. En af de førende autismeforskere er professor i psykiatri og leder af University of Washington Autism Center, Geraldine Dawson.

Dawson siger: »For øjeblikket forfølger vi en to-strenget strategi for at løse autismens gåde. Den en er en langsigtet strategi baseret på genetisk forskning, der har som mål at forsøge at forstå hvad, der forårsager autisme på et biologisk niveau. Vi har på nuværende tidspunkt ingen viden om de genetiske mekanismer bag autisme, og vi har ingen form for medicinsk behandling. Vi kan ikke forklare forældre, hvorfor netop deres barn bliver ramt af autisme«.

Dawson fortæller at den genetiske autismeforskning uden tvivl vil give resultater -- spørgsmålet er bare, hvor lang tid det vil tage.

»Om fem år kan det tænkes at vi ved nok om autismens genetik til at vi kan identificere en såkaldt biomarkør -- hvilket vil betyde, at man ved fødslen kan identificere de børn, der er i risikozonen for at udvikle autisme. En sådan biomarkør vil sætte os i stand til at påbegynde intervention så hurtigt som muligt«.

En tidlig identificering af børn med fare for at udvikle autisme er afgørende fordi den anden udviklingstendens i autismeforskningen er adfærdsmæssige interventioner. Disse interventioner -- anvendt adfærdsanalyse -- kan, hvis interventionen igangsættes tidligt nok, forhindre autismen i at udvikle sig i kraft af interventionens 'omstrukturering' af hjernen.

Dawson fortæller at de foreløbige forskningsresultater viser, at disse intensive interventioner faktisk kan stimulere de hjernekredsløb, der ikke fungerer normalt hos et barn med autisme.

»Vi arbejder målrettet på optræning af hjernefunktioner, der ikke fungerer optimalt, som fx. evnen til at bearbejder informationer fra ansigter«, forklarer Dawson. »Vi er i gang med en undersøgelse, hvor vi lærer personer med autisme at læse ansigter. Vi håber at kunne afgøre, om vi på den måde kan aktivere hæmmede hjerneregioner gennem disse adfærdsanalytiske interventioner«.

Forskere har vist, at hjernen udvikler sig som et resultat af specifikke former for input. Men børn, som fx. aldrig bliver udsat for talt sprog, udvikler aldrig en normal sprogformåen, selv om de har potentialerne til det.

»Vi fødes med en hjerne, der er i stand til at modtage bestemte former for information, men den udvikler sig ikke normalt med mindre, den faktisk modtager denne information«, forklarer Dawson.

En af de klassiske tegn på autisme er at børn ikke bliver socialt engagerede -- de reagerer fx. ikke på ansigter eller på tale. Adfærdsmæssige interventioner lærer børn med autisme at verden omkring indeholder interessant og vigtig social information.

»Når først børn med autisme begynder at blive opmærksom på sociale informationer, kan hjernen begynde at få det input, som den har brug for at kunne udvikle sig mere normalt«, siger Dawson. »Vi ved endnu ikke hvor stor en andel af autistiske symptomer faktisk er afledte af, at hjernen ikke få det rigtige input meget tidligt i barnets udvikling«.

På Dawsons Autism Center ved University of Washington giver man intervention til børn fra de er 18 måneder gamle. Børnene vil få intensiv intervention over en to-årig periode, hvor de får 1:1-træning i op til 30 timer om ugen.

»På sigt er målet at forebygge op til 25% af autismetilfældene via tidlig identifikation og tidlig intervention«, siger Dawson. For at identificere spædbørn med autisme så tidligt som muligt, samarbejder Dawson med University of Connecticut for at udvikle mere effektive redskaber, der kan anvendes før børnene bliver 18 måneder.

»Den type af funktionsnedsættelse, som man typisk ser hos personer med autisme -- fx. ikke at have interesse i andre mennesker -- er noget, som vi burde kunne spore meget tidligt -- også selv om en baby er interesseret i at kigge på andre mennesker«.

I forskningen anvendes også MRI-teknologi til at få en forståelse af, hvorfor den tidlige udvikling af hjernen kan påvirkes af adfærdsmæssige interventioner hos nogle børn.

»Allerede i tre-års alderen har vi i kraft af MRI fundet at størrelsen af hjerneområdet amygdala kan forudsige, i hvilket omfang et barn med autisme kan lære sociale færdigheder. Børn, som tidligt i deres liv har en abnorm stor amygdala, har en tendens til at lære sådanne færdigheder dårligere«, forklarer Dawson.

Dawson er kritisk over for, at mange forsikringsselskaber ikke vil betale for autismebehandling, hvilket betyder, at forældre til børn med autisme selv må betale op til $40.000 om året for intensiv adfærdsterapi (247.000 DKK).

»Vi ved, at disse tidlige, intensive interventioner ikke alene er effektive når det gælder om at forbedre barnets muligheder -- de giver også på sigt et økonomisk udbytte. Cost benefit analyser af tidlig intervention har vist, at når en person med autisme, der har modtaget tidlig adfærdsintervention, er blevet 55 år gammel, så er den gennemsnitlige besparelse en mio. dollars (6,2 mio. DKK). Hvis vores undersøgelser finder, at sådanne interventioner er effektive, så er jeg parat til at gå til forsikringsselskaber og til regeringen for at få dem til at hjælpe disse familier«, slutter Dawson.

Kilde: USA Today - 25. juli 2004

Mere information om University of Washington's Autism Center findes på adressen http://depts.washington.edu/uwautism/

Tidligere artikler om ABA-behandling i Washington
ABA-behandling er personalegode i Microsoft
Undersøgelser af ABA-trænings effekter på hjernefunktioner
8,6 mio. dollars til forskning i ABA-behandling for børn med autisme

Joi Bay /06.08.2004