USA

Domstol definerer ret til fuld inklusion

I amerikansk handicaplovgivning - Individuals with Disabililties Education Act (IDEA) - er der et krav om, at skoleplacering af børn med handicap altid skal være så lidt restriktiv som mulig. LRE-kravene (Least Restrictive Environment) kaldes disse bestemmelser, som meget ofte anvendes i konflikter mellem forældre og skoledistrikter vedrørende ABA-behandling til børn med autisme. I USA har skoledistrikterne ansvar for tilbud til børn med handicap allerede fra de fylder tre år, så LRE gælder også for placering af børn med handicap i førskoletilbud.

I en sag om ABA-behandling til et barn med autisme har en føderal appeldomstol - 10th U.S. Circuit Court of Appeals, som dækker staterne Colorado, Kansas, New Mexico, Oklahoma, Utah og Wyoming - skullet fortolke reglerne om den mindst restriktive skoleplacering. Det er første gang denne domstol har foretaget en sådan fortolkning, og derfor vil denne dom få principiel betydning for alle kommende sager i de nævnte stater, hvor der er uenigheder mellem forældre og skoledistrikter om en skoleplacering af et barn med handicap.

I sin afgørelse har domstolen anvendt en procedure, som i amerikansk handicapret er kendt som Daniel R.R.-testen. Den er opkaldt efter en sag fra 1989, hvor en tilsvarende konflikt fandt sin afgørelse ved, at domstolen foretog en to-faset vurdering af kravet om den mindst restriktive skoleplacering. Først skal det vurderes om en skoleplacering i en almindelig klasse med ekstra støtte og ressourcer kan gennemføres på en tilfredsstillende måde, og hvis det ikke er tilfældet, så skal der ske en vurdering af, om skoledistriktet i stedet har ’mainstreamed’ barnet i så stor udstrækning som muligt. Som det fremgår af denne vurderingsprocedure, så har en fuld enkeltintegration i en almindelig skoleklasse på den skole, hvor barnet ville have gået, hvis det ikke havde et handicap, førsteprioritet, og kun hvis en sådan skoleplacering ikke kan opfylde barnets behov for undervisning, skal der ske en vurdering af andre alternativer. Disse alternativer skal dog også i så høj grad som muligt indbefatte elementer af integration. I amerikanske skoler skelner man således mellem ’full inclusion’, hvor barnet med handicap følger en normal klasses undervisning i fuldt omfang, og ’mainstreaming’, hvor barnet kun er enkeltintegreret i en del af skoletiden.

Den aktuelle sag drejer sig om et barn med autisme, som modtog fuldtids, hjemmebaseret ABA-behandling samtidig med at barnet var indskrevet i en privat førskole for typiske børn. Skoledistriktet ønskede derimod at skoleplacere barnet i distriktets egen førskole for børn med handicap. Denne skoleplacering skulle kombineres med ugentlige timer i ABA, talepædagogik og fysioterapi. Forældrene ønskede ikke at modtage dette tilbud, men fastholdt barnets placering i den private førskole, og da der ikke kunne opnås enighed blev sagen afgjort af retssystemet.

I sin afgørelse vurderer 10th Circuit-domstolen, at skoledistriktet har overtrådt barnets ret til den mindst restriktive skoleplacering. Børnene i skoledistriktets egen førskole har alle betydelige handicaps og fungerer på et lavere niveau end barnet med autisme. Den private førskole kan derimod tilbyde mere passende rollemodeller, forholdet mellem drenge og piger er mere ligeligt, og denne skole passer således bedre til barnets adfærdsmæssige og sociale behov. Domstolen besluttede derfor, at forældrene skulle kompenseres for deres udgifter til både privatskolen og til det hjemmebaserede ABA-program.

Kilde: Inclusive Education Programs, Vol. 11, No. 9, 1. september 2004

I Individuals with Disabilities Education Law Report betegnes sagen L.B. and J.B. ex rel. K.B. v. Nebo Sch. Dist., 41 IDELR 206 (10th Cir. 2004)

Dommen, der refereres til, betegnes DANIEL R.R. v. STATE BOARD OF EDUCATION United States Court of Appeals, 1989. 874 F.2d 1036 (5th Cir.) og er tilgængelig i fuldtext fra University of Wyoming

Joi Bay /03.09.2004