USA

2.426 forskningsartikler om adfærdsanalyse

Dataregistrering er et omdrejningspunkt i anvendt adfærdsanalyse, og adfærdsanalytikere er kendt for deres forkærlighed for at kvantificere og for statistiske analyser. Denne gang har adfærdsanalytikere kastet blikket og dataregistreringen på den adfærdsanalytiske forskning. I det seneste nummer af tidsskriftet The Behavior Analyst Today er der en såkaldt bibliometisk analyse af artikler offentliggjort i ABA-tidsskrifter i perioden 1992-2001.

Der findes efterhånden mere end en snes videnskabelige tidsskrifter, som offentliggør resultater af adfærdsanalytisk forskning. I den bibliometriske analyse har man udvalgt det, der opfattes som de 10 mest betydningsfulde tidsskrifter. I disse har man talt antallet af artikler, antallet af forfattere og opgjort deres tilknytning til forskellige videnskabelige institutioner. Formålet har været at finde frem til de mest indflydelsesrige ABA-forskere og ABA-institutioner i verden. Indflydelse er selvfølgelig ikke kun noget, man opnår ved at være flittig og skrive mange artikler – indflydelse er snarere bestemt af, hvad man skriver, og hvordan man skriver end af produktiviteten. Men man har ikke forsøgt at analysere indhold eller andre mål for kvalitet og betydning; her er det kun kvantiteten, der tæller.

Blandt de tidsskrifter, som er inkluderet i analysen, er en række tidsskrifter, som er velkendte fra den adfærsanalytiske autismeforskning: The Analysis of Verbal Behavior og Journal of Applied Behavior Analysis men også en række mere teoretisk orienterede tidsskrifter og tidsskrifter, der publicerer grundforskning: Journal of the Experimental Analysis of Behavior, og Behavior and Philosophy. Udeladt fra analysen er desværre en lang række af relevante tidsskrifter, så som Behavior Modificatioin, Learning and Motivation, Behavioural Processes, Journal of Behavioral Education, Behavioral Interventions, Journal of Behavior Therapy & Experimental Psychiatry, Behavioral Disorders, Behavior Therapy samt Journal of Positive Behavior Interventions. Når disse tidsskrifter ikke er medtaget, skyldes det, at de – til forskel fra de udvalgte tidsskrifter – ikke udelukkende offentliggør adfærdsanalytisk forskning. Set fra en autismeforsknings-synsvinkel er disse udvælgelseskriterier beklagelige, fordi en meget stor del af den autismerelevante ABA-forskning af den grund ikke bliver talt med.

Analysens resultater viser, at der i tiåret fra 1992 til 2001 blev offentliggjort ikke mindre end 2.426 adfærdsanalytiske artikler i de udvalgte tidsskrifter. Disse artikler var skrevet af 2.237 forskellige forskere fra 661 forskellige videnskabelige institutioner. For at finde frem til de mest betydningsfulde adfærdsanalytiske forskere har man rangordnet forfatterne efter, hvor mange artikler, de har været medforfattere på. De 53 flittigste forfattere har i perioden i gennemsnit publiceret 29 artikler, hvilket svarer til næsten 3 artikler om året. Rekorden er 78 artikler. Hertil kommer selvfølgelig de artikler, som de samme flittige forskere har offentliggjort i andre tidsskrifter, så deres samlede produktion er betydelig højere.

Også forskningsinstitutionerne er blevet rangordnet efter, hvor mange videnskabelige artikler, deres ansatte har produceret. Fra de 10 mest indflydelsesrige institutioner blev der i perioden offentliggjort 657 artikler, hvilket svarer til 27% af alle artikler. De mest indflydelsesrige videnskabelige institutter inden for adfærdsanalytisk forskning er – når det opgøres på denne måde: University of Florida, West Virginia University, Kennedy Krieger Institute and John Hopkins University School of Medicine, University of Kansas samt Western Michigan University.

Selv om man ikke i denne sammenhæng har set på indholdet af forskningen, har man dog opgjort, at omkring halvdelen af alle ABA-artiklerne handler om udviklingsmæssige handicaps som fx. autisme. Så der er ingen tvivl om, at handicapforskning udgør en meget betydende del af den samlede ABA-forskning.

USA er – som på så mange andre forskningsområder – det dominerende ABA-land. Ikke mindre end 90% af de videnskabelige artikler er skrevet af amerikanske forskere. Det viser sig også, at langt hovedparten er skrevet af mænd (81%) og af forskere, som er medlemmer af Association for Behavior Analysis (94%). Det sidste er ikke mærkeligt, eftersom hovedparten af de undersøgte tidsskrifter faktisk udgives af denne faglige forening for adfærdsanalytikere.

Denne opgørelse viser, hvor omfattende det adfærdsanalytiske forskningsmiljø er. Når der i løbet af et tiår i bare halvdelen af de relevante tidsskrifter offentliggøres artikler af 2.237 forskellige forskere fra 661 forskellige forskningsinstitutioner, så er det et udtryk for, hvor vidtspændende og omfattende adfærdsanalysen som videnskabelig disciplin er blevet. At halvdelen af de offentliggjorde artikler handler om udviklingsforsinkelser og -forstyrrelser er et tydeligt bevis på, hvilken enorm ressource, der er gemt i adfærdsanalytisk handicapforskning. Opgørelsen viser også, at adfærdsanalysen har nået et omfang og en specialisering, som gør det umuligt for enkeltpersoner at holde sig orienteret om den nyeste forskning.

Kilde: Daniel B. Shabani, James E. Carr, Anna Ingeborg Petursdottir, Barbara E. Esch & Jill N. Gillett, 'Scholarly Productivity in Behavior Analysis: The Most Prolific Authors and Institutions from 1992 to 2001'. The Behavior Analyst Today, Volume 5, Issue 3, 2004, p. 235ff.

 

Joi Bay /02.11.2004